Deadend

Jeg tænkte, at det var tiden at afprøve kravebenet efter, så jeg tog "konecyklen", der er man ikke så foroverbøjet, altså mindre belastning. Så jeg tænkte på en asfalttur i efterårssolskinnet uden humbler og risiko for fald og styrt. Bare fed asfalt og medvind i oprejst stilling. Rigtigt dejligt vejr. Den ene km. tog den anden, så på trods af let modvind var jeg pludselig i Ejlby. Kom i tanke om, at Bruno havde fortalt, at man kunne køre over Ejlbylunde mod Nr. Esterbølle. Så til Ejlbylunde og lige ud. Der kom godt nok et skilt med vej spærret længere fremme, men det plejer jo ikke at gælde for os cyklister. Asfalt gik over i grusvej, som gik over i markvej, som gik over i spor, som endte, ja i ingenting. Vejen var spærret. Deadend.  Smed "konecyklen" og gik over på en stubmark. Jeg skræmte tre rådyr op af en grøft, de larmede og kiggede ondt på mig. Flygtede. Troede jeg.
Så på med cyklen, og hen over stubmark og pløjemark og roemark. Tak Bruno! "Konecyklen" knoklede afsted, men holdt til strabadserne, modsat dens ejer, som pev over sit ømme kraveben. Endelig en markvej, så en grusvej, som endte i den smukkeste asfaltvej, man kunne forestille sig. På vej mod Nr. Esterbølle. Ned ad bakke og medvind Fedt! Fedt! næsten som at cykle rigtigt. Op ad bakken, med hvad var nu det. Tre rådyr ventede på toppen. Hævnens time var kommet. Deadend igen.

Drejede hurtigt mod højre, bagom mod Jerstrup. Kiggede mig over skulderen. Flere gange. Jeg slap væk, men havde nu rodet mig ud i uvejssomt terræn igen. Endte omme ved Perlesøerne med græs og brændenælder i begge hjul og kæde. Slap af med forfølgerne. Vejen endte igen blindt. Ny deadend. Trak igennem buskads og mudder. Kom helskindet til Sandager og Bogense.
Savner min mountainbike, et jagtgevær og et par uger mere på kravebenet. Så skal I bare se løjer