tirsdag den 26. august 2014

Tur torsdag på Racercykel

Så er der en chance for at få raceren luftet.
Inspektøren og Cube er klar på torsdag kl. 17:30.
Vi mødes omme ved Jan 

vh Cube


mandag den 25. august 2014

Så er der MTB tur

Så kan du godt sætte et stort X i kalenderen den 20. september.

Her kører vi fra Bogense klokken 8.00 og sætter kursen mod Blåbjerg Plantage som ligger vestpå ved Henne.



Her skal vi prøve kræfter med et af de fedeste MTB områder der er i kongeriget - her er afmærkede spor i alle sværhedsgrader - så ingen dårlige undskyldninger for at blive hjemme.


Vi skal nyde den fantastiske natur og ikke mindst de fede spor som byder på alt hvad vi kan ønske os
af opkørsler


og heldigvis også nedkørsler


og her er masser af singeltracks



Når vi har kørt rundt i et par timer er vi sikker godt brugte - og så skal vi have frokost.... enten medbragt eller måske vi kunne grille pølser....

Vi regner med at være hjemme igen midt på eftermiddagen - måske der så kunne ske noget når vi kommer hjem:-)

Her er mulighed for alle - så bare tag børn med hvis de vil prøve MTB af.

Her er link til en god hjemmeside om området Blåbjerg Plantage

Så meld dig nu til denne fantastiske tur.

Mange MTB hilsner fra

Extreme, 2 X Bianchi og Specialized

Skøn lørdagstur


Sommeren er ved at gå på hæld og dermed nærmer tiden sig jo også hvor de tynde dæk skal i vinterhi - og derfor skulle MTB cyklerne lige støves af.

Da vi jo ikke må overbelaste de støvede cykler skal dagen lille tur gå østpå og ud forbi det nye område ved Gyldensteen Strand.

Vejret klokken 15 er masser af vestenvind - og byger der bare vælter regn ned, men også blå himmel og sol.

Bianchi, Extreme og Specialized er klar og smutter ud over golfbanen hvor vi nyder medvinden - videre gennem Gyldensteens skoven og mod Nr. Esterbølle.

Vi nyder roen inde i skoven og føret er perfekt.

Så ind i Jerstrup skoven og endelige fremme ved markvejen lige før Vestre Egense - her kan vi da konstatere at der ikke kommer mange og trykker sporet ned.

Himlen over os er en oplevelse - blå himmel, kulsorte skyer, regnbuer og i horisonten kan vi se hvordan regnen vælter ned.



Vi er fremme ved pumpehuset og ser vores normale vej mod Stegø Mølle er gravet op - og vandet vælter ind. Vi prøver lige om vi kan kommer over men der er for dybt...

Så tager vi lige en selvfed - bemærk regnbuen mellem de to.

Så går turen hjemad og vi holder lige et pitstop hos Jyden og Smeden - en dejlig kold øl kom lige på bordet.... Sidste stykke tilbagelægges og så er der endnu et pitstop - ude ved Ismanden nyder vi en gang cafe late med lækker kage til.....

søndag den 24. august 2014

Onsdagstur på MTB

Hej folkens.. Vi kører omme fra Ulla og Matti onsdag kl.18.00. Turen bliver på ca 30 km. Meld tilbage hvis i er friske.

fredag den 22. august 2014

Lørdagstur på MTB

Så er der en chance for at få luftet dig selv og de tykke dæk....

Vi mødes klokken 15 omme ved Bianchi og triller en tur østpå - her skal vi køre i skoven samt ud og se
det nye område efter oversvæmmelsen.

Vi regner med at turen vare et par timer - og vi kan jo altid slutte af med en forfriskning et sted i Bogense by.

Giv en melding om du kommer eller bare mød op - vi ses :-)

onsdag den 20. august 2014

Århus - København 2015

Så har Peter Lind og jeg meldt os til Århus-København 12. september 2015 med start kl. 0905, skynd jer, hvis vi skal have en nogenlunde samlet start for Bogense MTB og Event.
Jeg glæder mig til de 375 km, og håber at vi bliver mange

søndag den 17. august 2014

Tour de Vestfyn 2014

Lørdag morgen er dagen for årets første løb for den røde Specialized som i år kun har kørt 220 kilometer - så der håbes på regnvejr og dermed aflysning af dagens fællestur i Bogense MTB & Event.....

Men vejret er tørt og en masse vind fra vest - så kursen sættes mod Middelfart hvor jeg skal mødes med Bianhci, Mudderkongen, Inspektøren og Maj som er Inspektøren datter,

Uha modvinden på E45 er kraftig så det kan godt blive en hård tur rundt på de 75 kilometer - men det bør jo også give en del medvind og det kan vi jo godt lide.

Cyklen er klar og ned til målområdet hvor jeg møder de andre - samt en del fra byens anden cykelklub, en flok fra Næsby og en del fra Bogenses hemmelige cykelklub "Road Raizers" som alle kommer fra Bogense Plast.

På dette tidspunkt er Don Cube taget ud på den lange rute på 125 kilometer - og hvis vi kender ham så bliver der jo givet gas.

Så stiger spændingen for inden længe skal vi afsted - Maj skal køre sit første cykelløb på en lidt underlig Scott cykel som ved først øjekast ingen bagbremse har........

Her er det Bianchi og Mudderkongen - og bag dem Inspektøren og Maj ses lige over Mudderkongens venstre skulder.....

Her er det Mudderkongen som danner sig et overblik over kongeriget og ikke mindst hans 3 soldater der skal beskytte ham rundt.

Så er der afgang - følgebil ud af byen og så er der frit løb - vi har aftalt at følges af hele vejen rundt.

Der er god medvind ned mod Gamborg - og Bianchi den fødte trækhest ligger hele tiden forrest - til tider tror han det er verdensmesterskabet i enkeltstart.... men han falder heldigvis ned til os hver gang.

Vi er en god stor gruppe - blandt andet sammen med en del fra Road Raziers, Per Jørgensen og Sten Hansen som vi kender fra den gamle klub...

Maj skal lige vende sig til det at køre i stor flok - men hun bliver guidet godt af sin gamle far :-) og efter få kilometer er hun tændt til at køre stærkt.

Fra Gamborg mod Wedellsborg er der sidevind så feltet tyndes ud - her kommer en gruppe udenom anført af Debutanten.

Så er det medvind mod Ejby - her kommer et par små seje bakker og her kommer pulsen op at ringe hos mange - og igen falder nogle fra....

Efterhånden er vi 5 kommet godt frem i feltet - glemte lige af Bianchi har ført hele tiden - og efter Ejby skal mod Indslev og det er skrå modvind. Her giver Bianchi gas og vi andre hænger på og Bogense MTB føre feltet an mod Brenderup.

Vi lokale ved jo godt hvad der venter efter Brenderup - så nu går det op ad Båring Bakke. Fint tempo hele vejen op og nu er feltet ned på 15 mand og Maj som bare køre så godt. Men sjovt hvordan der blev helt stille i feltet - kun åndedræt og gearskift høres.....

Så er det ned mod Båring Sommerland og igen nogle grimme bakker - så er det Båring Strandvej og her giver Bianchi igen gas..... han må have spist brunkål hele ugen.... sidste bakke er ved Vejlby Fed som vi jo kender, men andre ved ikke at den kommer af 2 omgange og så er de væk.

Nu er ved ned på 8 mand og Maj - så turen går nedad mod Strib og der kommer tempo på.

Så er vi på Strandvejen mod Middelfart og de sidste kræfter skal bruges - igen trækker Bianchi samt en anden rytter og vi kommer susende alle 5 samlet i mål.

Vi er kommet rundt i 2 timer og 24 minutter - så vi er alle tilfredse...

Se turen her Vores tur

Så er det ned til målområdet hvor der venter øl og pølser - uhmmmmmmm det smagte godt.

Maj er helt oppe og køre - og det bliver helt fantastisk da hun opdager at hun er blevet nummer 4 blandt kvinder.... Vi kan kun sige FANTASTIK KØRT OG STOR RESPEKT


Så dukker Cube endelig op sammen med sit private heppekor i Svane og drengene - han er noget gal over ikke mindre end 3 punkteringer.... men alligevel kørt de 125 kilometer på 3 timer og 42 minutter som er knap 34 km/t.

Så alle har haft en kanon tur og vi har hygget os til et super arrangeret løb.

Lørdags Hygge & Cykelløb ....

fredag den 15. august 2014

Så er vi på toppen af Col d'Croix

Så er vi på toppen af Col d'Croix med klubhjulene. Matti levede op til den prikkede trøje.

tirsdag den 12. august 2014

Hvem vil følges med mig

På lørdag har jeg tænkt mig at deltage i Tour de Vestfyn på lørdag.

Vil tage 75 kilometer ruten som bugter sig smukt i det vestfynske landskab - med enkelte knolde på.

Så jeg håber der er nogle som vil følges rundt - vi køre hele turen sammen, således vi alle får en dejlig tur ud af det.



Har du ikke prøvet at køre løb før, så er dette et godt organiseret løb - så du skal ikke være bange for at tage med.

Giv en melding her på bloggen hvis du vil med på en dejlig tur - skulle det blive regnvejr så kan vi jo blive hjemme .-)

Post Danmark Rundt - hvad sker der....

Sommerferien sidste weekend står for døren - efter en sommer hvor vejret har været bedre end på Mallorca..... Denne lørdag er Odense afslutningsetape på 4 etape af Post Danmark Rundt - så jeg skal da ud og se rytterne live i skønt solskinsvejr.

Optakten er i følge den lokale avis helt på toppen - Alex Rasmussen har sparet sig på gårdsdagens kongeetape til Vejle får at kunne vinde dagens etape....

Kigger ud af vinduet og pudser lige brillerne lidt - hvad er det som sidder på vinduer.... små dråber som jeg ikke kan huske hvad er. Men googler det og finder ud af det er regn :-)

Det drypper kun lidt så tager lige min løbejakke udenpå og så op på jernhesten og afgang mod opløbet ude ved Sejersskovvej.

Men hvad sker der lige for "Post Danmark Rundt" arrangørerne for halvvejs derude vælter regnen ned i lårtykke stråler og jeg er gennemblød da jeg kommer frem.

Finder en plads og endelig kommer de drønende - efter 20 politimotorcykler
Men Alex Rasmussen er langt ned i feltet og hvor var Oksen fra Hammel....

En sat grupper kommer forbi og her sidder

Chris Anker og kæmper med regndråberne....

Efter sidste runde må jeg konstatere at den lokale helt ikke kunne blande sig i spurten - øv øv øv..

Så er løbet slut og hvad sker der så lige - regnen holder selvfølgelig op... Så må bare sige til Jesper Vorre, at det er elendig planlægning at det lige skulle regne den time feltet var i Odense.

fredag den 8. august 2014

Tur til Vejle

Post Danmark rundt blev i dag afsluttet i Vejle. To friske fra klubben var over og vise tøjet frem.

Lørdagstur

Hvis nogle har lyst til en cykeltur på racerne i weekenden, kører vi fra Ulla og Matti kl. 10.00 lørdag formiddag.
Skriv lige en SMS på 26 60 21 30, hvis I kommer 

onsdag den 6. august 2014

Skøn cykeltur

Ferien nærmer sig sin ende og alle bjerggederne er vendt hjem fra Mt. Ventoux. Så der var indbudt til en lille hyggetur i det dejlige nordfynske landskab.

Vejret var perfekt - lidt vind og ikke for varmt - så perfekte rammer for os 8 der var klar: Massøren, Mudderkongen, Frk. Lundegaard, Fru og Hr. Bianchi, Svanen, Cube og Specialized.

Vi letter omme fra Cube og skal ud på den gamle 50 kilometers rute - så vi triller stille og roligt gennem Bogense og ud til Gyldensteensvej. Her møder vi gruppe 1 fra byens anden cykelklub som også skal øst på.

Så stiger tempoet da Cube og Hr. Bianchi leger trækæsler - men vi har jo medvind så vi kan godt hænge på. Der snakkes på livet løs og især om den skønne tur til Frankrig.

Første prøve bliver opkørslen til Mt. Engeldrup som med sine 859.259,17 mm længe og voldsomme stigningsprocenter trækker feltet ud, men alle kommer godt op.

Så over til den endnu længere opkørsel af Mt. Meltown - her kommer Cube flyvende udenom i et tempo der minder om Supermand på cykel. Vi samles på toppen og tjekker lige Cubes lommer for EPO eller andet præstationsfremmende midler..... vi finder 2 bananer fra Costa Rica - og de er ikke på UCI´s dopingsliste.

På vej op møder vi gruppe 2 fra byens anden cykelklub - anført af Ræven fra Mors og Cervolo - dejligt at se dem suse nedad.....

Så sættes kursen mod Veflinge og her møder vi en stor gruppe på 10 - 12 ryttere - alle klædt i forskelligt tøj - og vi kan bare konstatere at vi ser godt ud når alle har ens tøj på.


Her er det Massøren og Svane der trækker feltet....

Vi fortsætter rundt og nyder duften fra de nyhøstede marker - og så er vi på vej gennem Skåstrup og tempoet skrues lige en tand op...... Cube vinder spurten - så der er alt så noget med de bananer.

En dejlig tur på 50 kilometer er overstået og kan ses her Dagens tur

Som altid skal vi slutte med hygge og vi stiller cyklerne ude ved Dampskibshuset - og så var der dømt Cafe Late og store is.


Til dem som har lyst er der fælles tur til Vejle på fredag - hvor vi skal over og se afslutningen på dagens etape af "Danmark Rundt". Afgang fra Cube klokken 14 - der køres i moderat tempo hele vejen.
 
 

mandag den 4. august 2014

På cykeltur i provence

Så tog vi en mandagstur fra Les Pilles over tre toppe 85 km, 28 grader og højt humør. Matti, Ulla, Per, Søren, Peter og Jan. Vi var glade selvom Per led lidt, men han gennemførte.
Ulla er lige kommet op på Col d'Ey. 

Efter nedkørslen fra Col d'Ey kører vi ind en gorge på vej til Buis Baronnies

Efter anden opkørsel er det tid til frokost i Brandes med den hængende terasse

Vi er godt tilfredse med omstændighederne. Lækker frokost, Brandes med Mont Ventoux som baggrund, og 7 km. nedkørsel venter. Vi er i Frankrig!!

Så skal vi have is


Så er alle vores bjergbestigere kommet godt ned fra Mt. Ventoux - så nu skal vi på fælles klubtur i morgen tirsdag.

Vi triller en tur i det bakkede nordfynske landskab - 50/60 kilometer i moderat tempo således vi kan høre om den skønne tur til Frankrig. Vi har jo også nogle på MTB og de skal jo også kunne være med - så kom bare P29 og Bent.

Vi slutter ude ved Ismanden hvor vi kan nyde en is, kaffe, øl eller en tur i bølgerne. Så kan vi jo også lige vise vores flotte tøj frem for alle de lokale og turisterne :-)

Vi mødes omme ved Svane og Cube klokken 18.00 sharp - og husk lidt moneter.