lørdag den 31. januar 2009

Sex og spinning (torsdagsspinning)

Nedenstående blev læst op på DR P1 i torsdags. Fra http://tankeblok.smartlog.dk:

Jeg var til spinning i går aftes. Ikke første gang. Faktisk mange gange de sidste tre uger. Når ikke så tit hjem inden mørket kommer, så spinning kan holde formen lidt ved lige. Siger de! Det forgår i motionscentret ved hallen. Omme bagved, ved parkeringen, er der helt mørkt. Men der er lyd her. Dung. Dung. Dung. Ser op mod duggede ruder, det var ikke en Tarzan, der passerede i sin Golf eller Audi A3. Det er spinninglokalet, der pulserer. Det sender chokbølger ud i mørket. Så er du advaret. På vej til omklædningsrummet passeres døren til spinning. Høres dybe heftige suk og støn og heftige: Årh, årh! Tænker, om de mon har sex derinde.

Lidt efter, da jeg kommer ind i lokalet, lugter det ikke ret meget af sex, men en ram, tæt, svedig, stram hørm, møder mig. Finder en svedig og sjaskende våd cykel. Op og i gang. Sammen med drengene og pigerne fra cykelklubben i hvert tilfælde for de flestes vedkommende.

Musikken bankerne i ørerne, syren skriger i benene, pulsen eksploderer og tungen ud ad halsen. Søer af sved under cyklerne, så vi trues med at sejle bort. Når aldrig en rytme, at synke ind i sig selv, at nyde. Der er ikke meget sex over det, svedigt og sjaskende, hårdt og gispende. Pauserne alt for korte. Vand. Vand. Pulstræning hedder det. Kom nu, råbes i mine stakkels ører. Og sveden sejler væk under mig.

Bagefter. Pulsen normal. Plettede plamager på trøjerne. Røde øjne og spættede ansigter. Badet varmt og humøret højt. Kroppen afslappet. For vi ved, at det er godt, og benene bliver bedre til de lyse tider, hvor dækkene møder asfalten igen.

Derfor bliver vi ved at komme til spinning, uge efter uge, når gisp og suk ikke er sex, men forventning om lysere tider, og musikken skræmmer mørket væk.

Cykle tirsdag/torsdag kl. 1630?

Vi er et par stykker, der snakkede om at vi vil mødes v hallen tirsdag/torsdag 16.30 og cykle en times tid på mountainbike..... Hvis der er nogen der vil med?
Måske kun torsdag her den næste måneds tid. Skriv til: marialarsen6@msn.com

søndag den 25. januar 2009

10 er klar til MTB tur i Hesbjerg skoven!

Så er chancen for at blive vist rundt i et nyt spændende skovområde - nemlig Hesbjerg skoven ude ved Ravnebjerg!

Her vil Henrik være guide for os - således vi kan opleve det som denne skov tilbyder af udfordringer - her er vist også lidt bakker, idet det højeste punkt i skoven er 102 moh.....

Du kan læse mere om skoven her

http://www.odense.dk/web3/udeliv/topmenu/turforslag/hesbjerg%20skov.aspx

Vi tager afsted fra Bogense søndag den 1. februar kl. 9.30 fra Odensevej 34 - hvor vi tager bilerne ud til skoven.

Lige nu er Don Cube, Træmanden og Stripperen klar til denne tur - et rygte fra Mudderkongen siger, at Barnepigen og Debutanten muligvis skal prøve kræfter med Barnepigens nyt MTB cykel...... Nu har Revisoren meldt sig til turen! Inspektøren er klar! Lene og Torben er også klar! Og i Hesbjerg venter brøderne Henrik og Jesper!

Har du en cykel med brede dæk - så tag med ud og få en skøn oplevelse - det er jo noget helt andet end når vi skal have de smalle dæk frem!


Giv en melding her på bloggen - eller på 2561 5354 - hvis du vil med!

torsdag den 22. januar 2009

John Rudbjerg om Vattenfall Cyclassic

Vattenfall Cyclassics. Hamborg. 16. august 2009.
Løbet hvor man kan få skrevet en hurtig tid på sit cykel CV.:
Løbet er delt op i 3 distancer, 55km, 100km og 155 km. Løbet er åben for 22000 deltagere.
Løbet er ikke bare et cykelløb, det er et arrangement, som løber over 2 dage, det starter lørdag formiddag med udlevering af løbsnumre og chip, derudover en pose med smagsprøver, reklameartikler, sportsblade mm., derefter er der mulighed for at se et stort show af cykelgrej! Samt hilse/se på mange af de store pro hold som også er tilstede. Der er musik, gøgl og selvfølgelig mulighed for at købe ”bier und frankfurter.” Alt i alt er der fest og stemning. Selve løbet er ført om søndagen.
Men løbet er også for andre end fartgale motionister, der er arrangeret gadeløb for børn og unge, samt cykelløb for handicappede, så Hamborg står rigtigt i cyklens tegn i den weekend.
Aftenen før løbet:

Cyklerne skal tjekkes og klargøres, der skal prales lidt og også underspilles, der skal jo altid være en smutvej hvis kondien ikke strækker. Men selv om der skal køre cykelløb, skal der også være plads til lidt fornøjelse, så livet i Hamborgs livlige gader skal også besigtiges, der er folk fra alle samfundets lag, enkelte sover alene under åben himmel, andre ligger helst ikke alene ” sidstnævnte vil sikkert hæve pulsen yderligere, hvis de var tilstede under pulstræning torsdag aften”, man starter selvfølgelig med en tur på restaurant, men der skal også være tid til en enkelt øl at sove på, nogle ser nok sådan på det, at jo flere man for jo bedre sover man, og de har sikkert ret, men det hævner sig.

Søndag morgen.
Det er om at komme op i god tid og finde frem til det område hvor man skal starte, man har fået udlevere et bogstav, som fortæller hvor man skal være, man bliver sent af sted i grupper, så hvis man ønsker at køre sammen, skal man bestille samlet, samtidig skal man sørge for at holde sammen om morgenen, der er mange mennesker.

Opbakning fra tilskuere:
Ruten køres stort set kun på store brede veje, med få rimelige, men lange bakker, hele ruten er spærret af og der er ingen modgående trafik, vi har kort sagt grønt lys hele vejen rundt, vi oplevede ingen farlige situationer, men så dog nogle enkelte som var kommet til skade, vi var overraskede over hvor godt det gik trods det store antal. Der var 1 mio. tilskuere langs ruten - vi blev nærmest båret rundt, på grund af den store opbakning, der er fra tilskuerne langs turen. Hastighederne der bliver sat i løbet bærer tydeligt præg af en rutens udformning, ”men gem lidt kræfter til de sidste 10 km”, da går turen op over broen, som alle sikker kender fra ture sydpå, den er sej og der er der mange som må slippe.
En oplevelse.

Det er kort sagt et cykelløb, som skiller sig ud fra andre, og som jeg varmt vil anbefale, det er jo sjovt, når man skal sidde og fortælle sine børnebørn om dengang, morfar kørte 100 km, med et gennemsnit på 38,5 km. Meld jer og i vil ikke fortryde.

Med venlig cykelhilsen
John Rudbjerg.

søndag den 18. januar 2009

MTB tur søndag!




















Ikke verdens bedste vejr kl. 9.30 - men vi (Don Cube, Træmanden og Stripperen, Mudderkongen og dronningen, Don Specialized) hopper ind i bilerne og køre til Middelfart hvor Lene og Torben venter efter 30 km. opvarmning.

På vej hen mod Gl. havn ser vi Torben stå og gemme sig - han var punkteret og det skulle vi andre ikke opdage - det er jo en CUBE cykels skæbne.......
Vi drager afsted mod udfordringerne - og vi kunne konstatere at regnen ikke havde gjort opkørslerne lettere - så der var gode fald og styrt og hele linien...... hvis vi lige glemmer Torben! Det bedste styrt må jeg jo tager æren for - på ved over en træbro forsvinder forhjulet under mig og jeg falder ud over kanten og ca. 150 cm. ned ved siden af vandløbet, og da jeg sætter mig op kommer cyklen samme vej og lander oven på min hjelm!!!!!
Efter mange skønne bakker, skovstier, skrappe nedkørsler (Dronning nu uden bagbremse) lander vi efter 2,5 time tilbage ved havnen - alle møgbeskidt og trætte - men hvad gør det når vi har haft en fed tur.... Lene og Torben tager den på cykel hjem!
Vi slutter af på Cafeen med Cafelate og kage - uhmmmmmmmm.......
Så hvis du har en MTB - så tag med næste gang - der planlægges lidt på en tur til Hesbjerg skoven om 14 dage - hvis vores guide kan der!

mandag den 12. januar 2009

Fed tur!





















Søndag tog vi 6 mand til halvøen ved Middelfart - Don Cube, Bruno, Inspektøren, Esben, samt brøderne fra Odense Jesper og Henrik - Torben Nørregård cyklede selv til Middelfart - der er jo nogle som har brug for ekstra opvarmning........
Vi tog en dejlig tur rundt i skoven - fra Gammel havn og helt om til Fanø - der var masser af bakker til pulsen, nedkørsler der krævede koncentration (Don Cube var på vej i vandet), smattede huller hvor især Bruno vil prøve om mudderbehandling hjælper (prøv at klikke på billedet af Bruno og se) - og alle undtagen Torben væltede med dejlige grin til følge......
Efter 2 timer var vi tilbage - og vi sluttede af på en cafe med kaffe og kage - og dejligt vi måtte sidde indenfor selvom vi var møg beskidte.......
Så ikke sidste gang vi laver en tur - der er mange spændende steder som skal opleves på en MTB´er.....

Belgiensturen 6 tilmeldte

Programmet for turen sammen med CMO.

La Roche en Ardenne lørdag den 29/08/2009 - se selv mere på hjemmesiden: www.velomediane.com Afgang i bus med sovepladser onsdag 26/08/2009 ved aftenstide. (kræver således kun arbejdsfri torsdag-fredag). Ankomst udenfor La Roche torsdag morgen. Efter morgenmad cykler vi til vores hotel i La Roche (100/60 km). Bussen forsætter til hotellet med bagage. Indkvartering og evt. ølsmagning i belgiske omgivelser torsdag aften. Fredag kan der cykles i lokalområdet og handles i byen eller hvad man nu foretrækker. Løbet har 2 distancer at vælge mellem: 175/96 km og med 3.300/1.300 højdemeter.
… her er løbets profil på 175 km i 2008 ! Festmiddag lørdag aften – for dem der er kommet i mål… Afg. søndag morgen – hjemme ved 20-tiden. Pris: ca. DKK 2000 incl. (heraf betaler klubben 500,00)bus/hotel og morgenmad torsdag-søndag og aftensmad torsdag-lørdag (festmiddag).
Du SKAL selv tilmelde dig selve løbet på: www.velomediane.com (Deltagergebyr EUR 34 u/licens og EUR 32 m/licens er ikke incl. i prisen).

tirsdag den 6. januar 2009

Hej fra down under.
Ulla er med pa tojpakken. Men skal ikke med til belgien.
Alletiders der bliver kort mountainbike i weekenden...Misundelig....ja
Go tur.
Hilsen Matti

mandag den 5. januar 2009

Moutainbike tur på lørdag til Hindgavl og Gals Klint!



Don Cube og Don Specialized tager en tur til Middelfart på lørdag - vi vil køre rundt i det super fede område der venter der - masser af udfordringer med bakker til høj puls - snævre stier langs vandet!!!!!!
Jeg var nede og køre i søndags - en super oplevelse som jeg gerne vil give videre - så jeg har en lille tur rundt på halvøen........ Jeg kan love pulsen kommer helt op - eller vi trækker det sidste stykke...... Billederne er fra den tur - skøn udsigt fra toppen af Gals Klint.
Vi håber at der er flere som vil med - vi kører fra mig (Odensevej 34) kl. 9.30 i bil - så giv mig en melding - enten med en kommentar på dette indlæg eller på 2561 5354....