mandag den 19. november 2012

Generalforsamling 2012

Generalforsamlingen 2012 blev afholdt den 14. november 2012 - og ca. 20 medlemmer var mødt op.

Formanden Specialized bød velkommen og herefter over til dagsordnen iht. vedtægterne.

Pkt. 1: Her blev Inspektøren valgt som dirigent - og Inspektøren konstaterede, at generalforsamling var indkaldt iht. vedtægterne.

Pkt. Formandens beretning:

Så gik endnu et år i Bogense Cykelklub – og det var som altid MTB cyklerne der blev luftet. Flere og flere har fået anskaffet sig en MTB-cykel, og andre starter med at prøve en af klubbens cykler.


Der er træning hver tirsdag og torsdag – samt søndag hvor der findes en skov at lege i. Det har været til Stige Ø, Langesø, Hesbjerg, Hindsgaul, Sønderskoven Vejle – og banen ved Rue.

Der har været BMC folk til Night Ride ude ved Cykling Fyns bane i Rue – en fed oplevelse

Vi havde 3,5 hold med i Vinter Cuppen – ingen sejre i dette år, men Inspektøren fik en flot samlet 3. plads sammen med Jens fra CMO.

Vi havde julehygge med gløgg og æbelskiver – og som noget nyt Nytårstaffel med champagne.

Racersæsonen skydes i gang den 25. marts – hvor 30 ryttere kastede sig ud i det gode vejr og bagefter nød alle traditionen tro varm suppe.

Årets løb starter som altid med Alpe Tramp – som altid klubbetalt – og 14 er klar til at vise klubbens farver frem. Her havde Inge sit løbsdebut.

Næste klubbetalte løb var Weebike i Morud – her er der 12 som viser klubbens farver frem.

Så afholdte vi vores eget Statoil Nordfyn Rundt – med Extrem og Smeden som tovholderne. Vi havde i år valgt at opgradere løbet, således der var chiptagning. Ruterne var nu ændret – den korte rute var droppet pga. for få deltagere, og ruterne var nu 60, 100 og 150 kilometer – alle skulle op af Båring bakke.

Vejret var nogenlunde fra morgenstunden – men der var ikke lovet det bedste vejr. Men vi havde haft næsten 200 forhånds tilmeldte – så vi nåede op på 317 deltager – en lille fremgang ifht. 2011 men desværre ikke nok til at opveje udgiften til chiptagning.

Løbet forløb perfekt, hvis vi ser bort fra enkelte styrt og det regnvejr som kom – så tak til Extrem og Smeden for et godt arrangeret løb. Tak til alle dem som hjalp til – dog var der ikke nok der gav en hånd med, så det skal vi kunne gøre bedre i 2013 hvis vi fortsat skal udvikle Statoil Nordfyn Rundt.

Efter løbet var det hygge for dem som havde lyst ud ved Ismanden.

Næste klubbetalte løb var Giro de Italia i Herning – var taget med i år pga det var en enestående chance for et specielt løb – vi havde 7 med deroppe.

Nu gik turen til Å-strand – jo også en tradition at vi skal besøge Inspektørens svigerforældre – og der bydes jo på verdensklasse brunch. Tak til Inspektøren og svigerforældrene for, at vi må komme år efter år.

Så var det tiden for årets Harzen tur som Mudderkongen havde planlagt. Der var 25 fra BMC (heraf 5 nye) – samt 6 øvrige – der drog af sted. Vi skulle nu bo et nyt sted, nemlig på hotel Carrera Residens Harzehöe.

Vi havde igen nogle super dage – vejret blev bedre og bedre og endte med klar sol med 26 grader kl. 11 – så der var igen dømt dejlige kilometer på raceren samt en masse social hygge.

Hotellets standard var god – bla. swimmingpool – men servicen var under al kritik…. Så vi kom helt til at savne Rystende hånd i Bad Grund selvom ”Smilende Susie” godt nok var kønnere men noget svær at købe en øl af.

Men samlet set igen en dejlig tur, og ingen uheld – så tak til Mudderkongen for planlægningen og til Mikkel for at bussen kørte sikret.

Resten af tiden frem til sommerferien gik med normale træningsture – der var blandt andet ture til Hasmark og Flyvesandet hvor der blev spist is.

Som det sidste inden sommerferien var der traditionen tro grillaften i Rævens hule – og her nød alle grillpølserne og de kolde drikke. Tak til Ræven og fruen for lån af hulen.

Selvom det ifølge kalenderen var sommerferie – så blev der stadig trænet, også fordi det sidst klubbetalte løb allerede lå i starten af august. Det var Tour de Vestfyn hvor 12 viste klubtøjet frem i det Vestfynske.

Herefter var der mange som trænede til året længste tur – Århus/Kbh eller Odense/Kbh. Et løb som havde god deltagelse fra Bogense – og alle fik en stor oplevelse ved at køre over Storebæltsbroen samt alle dem som stod og heppede på ruten og især ved opløbet.

Ellers har aktiviteten efter sommerferien været begrænset – om det skyldes det dårlige vejr eller småsten på asfalten ved vi ikke.

Ellers har vi igen forsøgt indkøb af tøj til dem som mangler – men det lykkes desværre ikke at samle nok interesserede.

Smeden arrangerede en tur til Skagen – der blevet planlagt og trænet meget. Men pga. nogle sene afbud blev turen aflyst. Dog har indlægget om turen ligget nummer 1 på bloggen over læste indlæg – det skyldes det kommer frem når man googler ”Skagen” – så på den måde får vi rigtig mange ind på vores blog.

Så dette var året der gik i Bogense Cykelklub

Beretningen blev godkendt.   Pkt. 3: Cube fremlagde regnskabet som i år udviste et underskud på 20.016, og klubbens formue er nu 41.540 kroner.   Regnskabet blev godkendt.   Pkt. 4: Behandling af indkomne forslag.   Der var kommet 3 forslag fra Barnepigen. Det blev på bestyrelsens opfordring besluttet, at disse 3 foreslag blev drøftet og det herefter ville være op til den nye bestyrelse at træffe eventuelle beslutning om disse forslag skal gennemføres.   1: Klubbetalte løb - her kunne det være en ide, at medlemmerne kommer med forslag til hvilke løb og der så afholdes afstemning om hvilke løb der skal være betalte.   Der blev besluttet, at den nye bestyrelse vender dette forslag når den kommer med oplæg til 2013.   2: At træning kunne starte klokken 17 og klokken 18 - så kunne der også planlægges længere ture.   Her var holdningen at holde fast i kun et start tidspunkt - således der kan laves så store grupper som muligt. Hvis der kom flere tidspunkter for start, så kunne der jo komme 10 forslag til hvornår, og dermed en masse små klubber i klubben.   Der blev også talt om, at det kunne være tidspunkt skulle skubbes til 18.30 som i tidligere år.   3: En børnerute til Statoil Nordfyn Rundt. Extrem og Smeden fortalte hvorfor den var blevet fjernet, meget få deltagere, og ofte cyklister der ikke kunne finde vej.   Cervelo var enige i den betragning - og vi skulle kun have en rute hvis den var rentabel.   Specialized mente Barnepigen evt. kunne tage opgaven og få arrangeret denne børnerute - ofte den med ideen som er bedst til at føre den ud i livet.   Konklusion - bestyrelsen ser på det i samarbejde med dem som står for løbet, evt. sammen med Barnepigen.   Pkt. 5: Bestyrelsen indstillede uændret kontingent på 300 kroner og det blev vedtaget.   Pkt. 6: Valg af bestyrelse, på valg var Specialized, Cube og Mudderkongen - og ingen ønskede genvalg. I samme forbindelse ønskede Extreme at udtræde af bestyrelsen og dette blev efterkommet.   Der var heldigvis 4 nye som var klar til at tage en tørn - så de 4 nye i bestyrelsen blev Smeden, Inge H., Exformanden og Debutanten.   Pkt. 7: Som supplant til bestyrelse blev Thomas (Skamby) valgt - sålede han og Mr. Bianchi er supplanter.   Pkt. 8: Valg af revisor og supplant. Her ønskede Liz ikke genvalg som revisor pga. Exformanden nu var i bestyrelsen og Pedalatleten var ikke til stede.   Som revisor valgtes Cervelo og som supplant Specialized.   Pkt. 9: Eventuelt - her var der ikke noget.   Så takkede Inspektøren for god ro og orden - og vi gik over til at smage lidt spændende øl.   Den nye bestyrelse har efterfølgende delt rollerne:   Formand er Smeden   Kasserer er Inge H.                

fredag den 2. november 2012

Aflysning

På grund af for få tilmeldte aflyser vi årets afslutningsfest - desværre.

Hilsen bestyrelsen