søndag den 22. maj 2011

Tour de Helnæs 2011

Så er det tiden for vores næste fællesløb - det legendariske Tour de Helnæs som starter i Årup.

Vejret er skønt så der er mange i orange tøj - mon ikke vi var den klub med størst fremmøde.

Barnepigen, Tømeren, Mudderkongen og Kaj A skal ud på 70 kilomtere turen.

På 100 kilometer ruten er Torben, Lene, Smeden, Ømosemanden, Debutanten, Tonseren, Pedalatleten, Inspektøren, Martin S og Specialized klar.

Inden vi skal afsted tager vi lige en kop kaffe og et rundstykke. Inspektøren fortæller at dagens menu i depotet ved Å bjerge er flæskesteg med brunkartofler og sovs......

På billederne er vi klar til start på 100 kilomter - og vi sendes afsted ud i modvinden. Tempoet er fra starten højt - og efter 2 kilometer holder den første rytter med sprunget kæde.

Torben er fremme og trække - så der bliver gået til den. Kan godt se det ikke kan blive ved - og da vi efter 15 kilometer rammer en lang bakke knækker feltet over.

Torben, Martin, Tonseren, Lene, Debutanten er med forrest.

Pedalatleten, Smeden og Specialized er i gruppe 2 - Ømosemanden og Inspektøren kan vi ikke lige se.

Da vi kommer op til en landevej tager Pedalatleten med et par hurtige - og jeg kommer til at køre alene..... først efter Ebberup kommer jeg op til en lokal Årup rytter og vi følges af.

Så er vi i kendte omgivelser - nemlig tæt på vore depot i Å bjerge og på et tidspunkt fornemmede jeg duften af flæskestegen. På vej ned af en bakke ser jeg en orange rytter holde i vejsiden - det er Debutanten som enten er punkteret eller bare vil have en grund til at finde depotet.....

Her på toppen er vinden orkan styrke og lige ind forfra..... så det er hårdt....

Ud mod dæmningen kommer en stor gruppe op bagfra - så endelig nogle at følges med og ligge på læ af :-)

Hvad sker der så på dæmningen - en er ved at vælte over i mig så jeg var ved at flyve ud i vandet....... det er Smeden som vil sætte mig ud af spillet........

Ud mod Helnæs er vinden bare for meget... så skønt da vi kommer i læ på øen......

Nu kommer de forreste imod os - Torben og Tonseren er med - Lene så jeg ikke - Martin S. i gruppe 2..... så er vi på vej tilbage og endelig medvind efter 50 kilometer med en gennemsnitspuls på 172.

Her møder vi Ømosemanden som er på vej ud til vendepunktet - Inspektøren har vi stadig ikke set noget til. På bakken ned mod dæmningen råber jeg bagfra idet der kommer en bil - udenom kommer Inspektøren flyvende (men hvor de fælge larmer)......

Så er vi 3 fra BMC - og ialt 10 mand - så der laves en god gruppe..... Vi holder sammen de næste 10 kilometer - så får jeg hul på en bakken og forsvinder i en støvsky :-) Det går fint alene de næste 25 kilometer - men så er der eller anden som trækker min forbremse og ikke vil slippe den igen.... det er straffen for ikke at have kørt i 10 dage :-) så der kæmpes mod Skalbjerg med kramper hist og her - men jeg kan ikke se de andre...... så det skal holde til mål.

Fra Skalbjerg er der 7 kilometer igen - men de føltes som 1.000 - og så kan jeg se gruppen bagved med to orange trøjer..... Når helt til Skydebjerg inden de henter mig - manglede sølle 1 kilometer...... Smeden og Inspektøren håner mig da de kommer forbi - vi tager den sidste bakke op til Årup og målet.

Vi kommer i mål med et snit på 31,2 - så vi er alle godt brugte.... vi møder Pedalatleten som også ser godt træt ud.

Og nu begynder det at regne - nej det vælter ned...... ind i tørvejr til alle de andre som har haft en god tur.... efter lidt tid kommer Ømosemanden og alle fra BMC er kommet godt rundt. Dog snød Debutanten ved kun at tage 70 kilometer turen - men vi kunne se han havde været i depotet for hans ene vandflaske var der rester af brun sove og rødkål.

Bruno kunne fortælle at Kaj havde haft en super løbsdebut - kørte de 70 kilometer med et snit på næsten 33 - flot flot flot.....

Så pakkes bilerne - og jeg måtte tage de to hånlige med da de ikke ville cykle hjem i regnen.

4 kommentarer:

  1. Tak for en god tur, og tak til Specialized for at vise storsind og tage Smeden og jeg med hjem i bilen.

    SvarSlet
  2. Slutter mig også til Janus. Tak for en super tur og kørelejlighed hjem (skylder en kold øl) Og undskyld for skubberiet på dæmningen. Men hvem kom egentelig først over stregen i Årup ;)

    SvarSlet
  3. Ved hvem det i hvert fald ikke var, det er tydeligt at se i Stiften hvem, der ligger bagerst;)

    SvarSlet
  4. Torben rullede først i mål som nummer 12 i tiden 2:46. Derefter kom Tonseren og Lene i tiden 2:55. Efter os kom Martin ind på 3:10 og 1 minut senere flyver Pedal-Atleten over stregen. Derefter var det vist jer der kom i mål med kun et par dryp på skjorten. :-)
    Stakkels Ømosemand der nåede at få vasket cykeltøjet. :-)

    Mvh Tonseren

    SvarSlet