mandag den 27. september 2010

Nyt om MTB

Kig på MTB bloggen - link øverst.

tirsdag den 21. september 2010

MTB - så starter vi

Så er vi klar til at starte MTB sæsonen op :-)

MTB er muligheden for at komme ud i naturen og få nogle dejlige og sjove oplevelser. Samtidig er det super vintertræning og dermed et super alternativ til spinning – og dermed er vi klar til racersæsonen starter igen i 2011.

Alt information om MTB vil forgå på en separat blog – som vi vil ajourføre således den hele tiden er opdateret. Linket er over vi de andre links.

Træning:

Fast hver tirsdag og torsdag kl. 18.00 – her vil vi køre 1 times tid på 2 ruter som vil kunne ses på bloggen. Primært på asfalt eller gode grus- og skovveje. Vi vil nogle gange tage til de skove vi kender for at køre i lygternes skær – skulle efter sigende være en fed oplevelse.

Søndag mødes vi kl. 9.00 – og turen vil gå til kendte og nye skove. Turens skov samt turleder vil blive planlagt så det kan læses på bloggen senest tirsdag – og vi vil så gerne have melding på bloggen om man vil med. Der vil så blive lavet kaffe til hygge – vil gå på skift.

Vi vil på nogle søndags ture lave ruter i skoven – og så kan vi køre lidt ræs. Det samme gælder hvem der kan køre ”De 7 dværge” i Langesø hurtigst, banen på Stige Ø. Vi har talt med Bjarne som har banen i Rue, og den må vi gerne ”låne” en dag – så skal alle nok få pulsen op.

Første træning er tirsdag den 28. september.

MTB løb:

Vi vil på bloggen lave oversigt over alle de spændende løb som foregår – og forsøge at få så mange med til løb. Det første er den 20. november i Svanninge Bakker – som vi kan læse er godt arrangeret og jo køres i et skønt landskab - så tilmeldingen er åben på bloggen!

Der arrangeres også Weebike Cup – her vil vi få lagt datoer ind så snart de kommer.

Vintercup: et parløb som kombinere MTB/orienteringsevne/paratviden. Her kunne det være sjovt hvis vi kunne stille en del hold - således flere kan prøve denne sjove form for MTB. Der er i alt 5 løb i denne sæson – og det første er den 7. november i Morud. Tilmeldingen skal ske senest den 5. oktober. Det kunne være sjovt at få muligheden for at prøve denne form for MTB inden vi skal melde til– så Inspektøren vil lave et lille prøveløb! Det bliver den 3. oktober hvor vi tager til Hindsholm området - et helt nyt område for os.

Aktivitetsniveau!

Målet med MTB er, at vi har muligheden for at træne hele året – men også få flere af klubbens medlemmer til at tage med i skoven – og selvfølgelig få nye medlemmer.

Men mange tror nok MTB er for de vilde og skøre – og det må vi så få ændre på. Så vi skal have givet flere muligheden for at prøve det – og så nå frem til der skal investeres i en MTB cykel.

Don Cube har fundet ud af, at vi kan leje en trailer med 12 MTB cykler hos DCU i en uge. Det vil prøve at få på plads og så lave et arrangement i Vissenbjerg skoven – som er en mindre skov med stejle op- og nedkørsler og med mulighed for at lave en lille rundstrækning hvor de ”erfarne” kan stå og give gode råd. Ideen er at dem som har lyst bare møder op – og så cykles der løs – vi vil så sørge for kaffe og kage.

Klubben har købt 2 MTB cykler som kan lånes. Disse cykler kan lånes af klubbens medlemmer – enten til en selv eller en udenfor klubben. Det giver den enkelte mulighed for at finde ud om der skal investere i sin egen cykel – og det ender det jo med :-)


Booking af cyklerne foregår på bloggen under den enkelte træningsdag – der vil altid være de 6 kommende træningsdage på bloggen – og her skriver du dig på med en kommentar under den pågældende træningsdag. For at så mange som muligt får muligheden for at prøve – men også kunne planlægge hvilken dag – så kan du kun booke en gang i den 2 ugers periode som er på bloggen. Dog kan alle booke på træningsdagen hvis ingen andre har reserveret cyklerne.

Hvis du vil låne cyklerne på andre dage – så kan det selvfølgelig også lade sig gøre. Dette sker dog efter aftale med enten Don Cube eller Don Specialized
.
Når du låner en cykel har du selvfølgelig ansvaret for den – det vil sige den skal afleveres rengjort – er noget gået i stykker skal du selv betale for at få cyklen lavet – og bliver den stjålet er det en ny cykel.


Låner du en cykel til en udenfor klubben – så er det selvfølgelig dig der har ansvaret.

De 2 cykler har pedaler med "klik" på den ene side og "normal" pedal på den anden side - og der er selvfølgelig lys på dem så de er klar til mørkekørsel.

Vi håber dette er starten på en spændende MTB sæson - og skulle ende med, at flere skal med i skoven – samt få nye medlemmer til BMC.

Har du gode ideer til ture, vil være turleder eller andet - så bare lad os høre fra dig!

Mange MTB hilsner fra

Don Cube og Don Specialized


Så skynd dig op og klik på linket :-)

fredag den 17. september 2010

Sæsonen regner væk nu, men det har nu alligevel været en god tid.
Jeg vil næppe komme og træne sammen med jer mere, idet jeg er ved at flytte. Derfor skal I have tak for hyggeligt selskab på turene.
Det kan jo være at vi hilses, f.eks. til Nordfyn Rundt. Jeg har jo stadig mit klubtøj og er medlem.
Jeg tror forresten, at jeg er indirekte årsag til, at Klubben nok giver en ekstra omgang på et tidspunkt.
Hvad jeg mener med det, finder I jo nok ud af - måske til generalforsamlingen.

Med cykelhilsener
Per

onsdag den 15. september 2010

Vinter-tøj.

Vi har haft forespørgsler på om det var muligt at købe klub-tøj. Det er det, dog med visse begrænsninger. Klubben har købt ekstra ind af nogle dele. Dette samt priser kan ses på vores hjemmeside.

Der er ikke vinter-tøj på lager. Dette skal derfor købes hjem. Mindste-bestilling er 10 stk pr. del.
Bestyrelsen har besluttet, at såfremt mindst 5 medlemmer melder sig til at købe et vintersæt, vil dette blive bestilt hjem. Der er ca. 2 1/2 måneds leveringstid fra bestilling.

Prisen for et sæt (buks+jakke) i klub-design er 900,- kr. (dette incl. klub-rabat på 20%) såfremt vi bestiller inden udgangen af oktober. Herefter 960,- kr. pr sæt. Der vil kun være mulighed for at bestille et helt sæt.

Hvis du vil benytte dig heraf, send en mail til Edgar herom på ewallentin@hotmail.com. Edgar kan også svare andre/alle spørgsmål om klubtøj.

For at bestilling kan nås er sidste frist for bestilling hos Edgar den 30 september. OBS der vil kun blive bestilt hvis 5 eller flere medlemmer melder sig.

Venlig hilsen

Leif Johannesen

mandag den 13. september 2010

"Klub-cafe"

Som vi diskuterede på klubmødet i august, så ville bestyrelsen forsøge at indføre en månedlig "klub-cafe" hvor vi efter træning mødtes i klub-lokalerne til en øl eller vand. Første aften i "cafeen" er på torsdag den 16/9, hvor Bjørn vil stå for et lettere traktement.

Da træning starter kl. 17.30 og forventes at vare 2 timer, vil "klub-caffeen" åbne ca. 19.30.

Venlig hilsen
Leif Johannesen

søndag den 12. september 2010

AFTEN MED ESKILD EBBESEN

Hej Bogense Cykelklub.

Den 24 sep. har Maria fået Eskild Ebbesen til bogense, for at holde et foredrag om motion ,sundhed og vilje.Håber da der er mange fra klubben som kommer og høre
om foredraget. Nu hvor der er en som ved hvad han snakker om...
Det er jo lige sådan noget vi kan bruge i hverdagen og i klubben til at blive bedre.

SES den 24 sep. kl.19.00.

Mange cykelhilsner fra debutanten.....

fredag den 10. september 2010

vandskræk

Havde gået hele torsdag eftermiddag og overvejet om det blev vejr til at cykle, blæsten fra
de foregående dage havde lagt sig men de meldte regn , ganske rigtigt kl 16 begyndte det at regne ikke vildt, men alligevel nå men jeg besluttede mig for at køre derud havde også lige fået
en SMS ( Fedt vejr husk regnjakken ) så jeg tænkte at jeg ikke var den eneste idiot der ville køre i det vejr.
Men jeg blev klogere ankom til klubhuset 10 minutter i seks ventede til 5 minuttter over
der kom INGEN.
blev så enig med mig selv at når jeg nu var kommet ud ville jeg køre den gamle 50 km rute
det blev faktisk en rigtig god tur godtnok regnede det, men det var lunt

Kommer ikke i næste uge tager en tur til Spanien for at samle vandflasker og se fodbold

Cykelhilsner fra Rosengartneren

tirsdag den 7. september 2010

Nu bliver det tidligere mørkt

Fra tirsdag den 14. september cykles der fra kl 1730 tirsdag og torsdag. Søndag stadig kl. 0900

mandag den 6. september 2010

Alpetramp

Hej alle

Der er nu ca. 1½ måned til årets sidste cykelløb - det berygtede Alpetramp!!!
Tilmelding foregår for første gang på vores nye hjemmeside via linket i venstre side, hvor I også kan læse mere om ruterne.

Håber der er masser der vil med.

Hilsen Kasseren

søndag den 5. september 2010

Søndagstur

søndag morgen klokken er 9 vejret er fantastisk, sol og næsten ingen vind
men alligevel kun 3 fremmødte Per gråskæg Jacob og undertegnede
gråskæg mente at der var flere der måske havde været til halbal og derfor måske
havde en smule ondt i håret ??
Nå men vi blev enige om at køre en tur mod Lunde derfra til Beldringe videre mod Allesø
derfra mod Korup da vi nåede til gl Korup råbte gråskæg til højre mod Bredbjerg derefter
sik sakkede vi indtil vi kom ud til den gl hovedvej herefter retning mod Vissenbjerg
hu hej hvor det gik Jacob lagde sig i front satte autopiloten på 45 km vi andre to halsede efter det bedste vi kunne da vi kom til Gribsvad måtte farten lige ned 500 meter så vi kunne få ny luft derefter fuld skrue indtil vejen gik mod Fjelsted da vi nåede Harndrup kørte Jacob mod
Brenderup og vi andre to gamle kørte mod Ore ,skåstrup Bogense en fantastisk tur på godt
70 km
stor tak til Jacob for at agere Trækdyr for os gamle

De bedste cykelhilsner fra Rosengartneren

Bogense cykekklub har igen i år Fynsmesteren i 30 km. enkeltstart i 66-99 år klassen.

Ræven kørte igen mesterskabet hjem til Bogense cykelklub ved det Uofficielle DM + FM i enkeltstart for motionsryttere fra Åsum til Kerteminde,
på en lidt blæsende tur til vendepunktet, men med lidt god siderygvind hjem til målet kørte jeg på lige over 52 min. for de 30 km. jeg fik sammenlagt bronce, en lille tilbagegang fra min sølvmedalje sidste år, men Fynsmester, da 1-2- var fra henholdsvis Jylland og Lolland.

Åsum enkeltstarten er mødestedet for mange af enkeltstarts ekspereterne, her fremvises det fineste grej i pladehjul,samt enkeltstarts cykler i den dyreste klasse, jeg er bare en lille smule misundelig!!!!!! på deres flotte grej, men med Edgars flotte ZIPP hjul som jeg lånte ruller det nu også ganske fin, men ingen tvivl om at med en af de flotte fartmaskiner kunne jeg måske køre nogle minutter hurtigere.

fredag den 3. september 2010

Torsdagstur

På denne dag som markere starten af efteråret - viser vejret sig fra sin bedste side.... ikke meget vind og godt med sol....... så det har lokket en del op til klubhuset.


Fra gruppe 1 er det Lene, Torben, Skåstrupmanden, Nordmanden og Australieren.


Fra gruppe 2 er det Teggert, Rosengartneren, Ræven, Busken, Gråskæg


Fra gruppe 3 er det Torben Bang og de to Langåer på deres nye Kyota cykler....


Vi bliver enig om turen går østpå - og vi følges alle ud til Nr. Højrup - og der skal køres med korte skift...... Da vi kommer til Nr. Højrup tager fire fra gruppe alene afsted - vi andre incl. Australieren vil tage en fælles tur.


Vi fortsætter mod rundkørslen i Lunde - og på de 2 sidste bakker skal der køres til - og det bliver der så... Da vi ankommer til rundkørslen er pulsen i top - min viste 190!


Turen går herefter ud til Klintebjerg og herefter er modvinden væk - mod Otterup øver vi at køre i kæde, men det skal vi nok prøve lidt mere....


Hjemad af landevejen - hvor vi jo nyder medvinden helt fra Krogsbølle. Efter Vester Egense skrues tempoet op - og vi alle har gode brugte ben da vi kommer drønende forbi byskiltet efter 65 kilometer.


Vi kunne sagtens have været flere på vejene - så kom nu op og tril med de andre inden sæsonen er slut..... det er jo også nu vi skal træne til Alpetramp