tirsdag den 30. marts 2010

Tirsdag d. 30/3-10

Vi var mødt, da nogle stykker, op til den første ordinære tirsdagstræning.

Der blev selvfølgelig talt om situationen, hvor 2 bestyrelsesmedlemmer, har valgt at nedlægge deres hverv. Der blev stillet spørgsmål, men, jeg hørte ikke nogen negative kommentarer. For mig at se, er der heller ikke noget odiøst. Der skal både være en tids-, lyst- og motivationsfaktor. Hvis noget af det ikke er der længere, og det kan jo ændre sig hurtigt, er det i mine øjne helt OK på lade andre komme til.

Hvordan, og i hvilket tempo klubben går videre, må vi lige sunde os på.

Selve formålet, nemlig på Cykle, var der ikke nogen tvivl om. Den første gruppe drog af sted, der var Nogle iblandt jeg vil mene er Gruppe 1 folk, Hvordan deres tur var, ved jeg ikke, idet jeg var blandt dem der valgte på køre i Gruppe 2.

Nu må vi habe at der er nogle af de medlemmer, der vil køre i et gruppe 3 tempo, også kommer på "banen" - der var nok nogle af os, der gerne ville have fulgt med en lidt langsommere gruppe, det er jo allerførst på sæsonen.

Vi var vel en 10-12 personer der drog af sted, 45 km., anført af Mudderkongen. Vi blev på Nordfyn og havde en dejlig tur, hvor vi bl.a. prøvede at få pulsen op i det røde felt, men hvor vi også havde lejlighed til at skifte osv..

Vi fik sørme også et nyt medlem - Velkommen til Kenneth Thorslund (hvis han nu Havde heddet Hansen eller Jensen, havde jeg måske glemt det). Faktisk kan jeg huske Kenneth's navn fra en fjern, mere eller mindre fælles, men også hård, fortid.

Det bliver godt nok interessant, at der kommer en instruktør fra DCU d. 1 Juni. Bemærk Jer denne dato, jeg tror vi vil kunne få meget godt at vide - og prøve.

Hvis vi siger at Helligdage, cykelmæssigt er det samme som søndage, er der givet vis nogen der kører en tur på torsdag kl. 9.

Tur torsdag kl. 09.00.

Hej...

Er der nogle der vil med maria rundt på en 50 km....
Hun kører fra klubhuset kl. 09.00 torsdag morgen..

Hilsen Barnepigen og Debutanten...

Bestyrelsen

Til alles orientering - så har Brian og jeg valgt at trække os fra bestyrelsen.

søndag den 28. marts 2010

Sammenbidte miner








Hejsa alle cykelvenner...

Lige et par billeder af os i dag ,før og efter cykelturen.
Tak for en god tur...
Ses på tirsdag ..

Hilsen fra Barnepigen og Debutanten

Sæsonstart 2010

Endelig søndag morgen - skidt med vi har mistet en time - for nu er det nemlig C-dag! Roder lidt i den stor tøjbunke - og så er det op til klubhuset.... kan se på vejen derop, at der er flere på vej i vores nye tøj - de er lette at genkende! Selvom jeg kommer 15 minutter før - så holder der allerede en 15 stykker - og som tiden går kommer der flere og flere til og vi ender med at blive 35 (det er ny klubrekord). Mange er i vores nye klubtøj - så vi er ens fra top til tå!

Der skal lige tages et nyt billede - resultatet ses øverst på siden - vi ser bare godt ud!

Der gives lige et par oplysninger om turen længde og rute - blev dog ikke fulgt - og vi er ude på en fællestur - så en stor flok der kræver lidt diciplin (men bestikkelse i form af supper virker).

Vi drager ud af Gyldensteensvej - det ser godt ud når det lange "orange" tog drager afsted - tempoet er som ønsket moderat og der snakkes godt - der skal lige tales om ens form eller mangel på samme - enkelte har fået nye cykler (bemærk den tidligere kasser - med det tempo han kørte må den være med skjult elmotor).

Ind gennem skoven og så ud mod Nr. Esterbølle - herefter første stigning og der pustes - så kommer vi til Mt. Engel hvor der bliver spredning på feltet men god opsamling på den lange nedkørsel mod byen..... her smutter 4 mod Melby med Torben Nørregård som guide!

Vi andre tager op mod Rostrup og dermed en masse sidevind - vi smutter så mod Melby og det kræver dagens 2. stigning udenfor kategori - nemlig Mt. Mel - puha der er nogle som får høj puls pga. manglende vintertræning eller spinning!

Hvad ser jeg nu - der en som helt klart får slidt sit tøj før os andre! Tonseren har huller i tøjet - skyldtes et styrt for et par dage siden! Vi vil nu tage kontakt til tøjleverandøren og høre om vi kan få et sæt med store puder og "stålforstærkning" - Tonseren må så leve med at ligne en der spiller amerikansk fodbold!

Vi forsætter over til Kosterslev, Hemmerslev, Hårslev og Ejlskov - masser af modvind og turens eneste byge på 5 dråber... eller var det fra dem som holdt tissepause!

Så ned til Ore og mod Skåstrup - her kommer der lidt tempo på...... så er det ellers hjemad fra Skåstrup og så slippes "hestene" fri.... feltet trækkes ud og der bliver kørt race de sidste kilometer - Pinerello påstår, at han vandt skiltespurten!

Alle ankommer vel fremme ved klubhuset - en stille tur på 43 kilometer kan sættes i kilometerbanken (er ikke omfattet af Bankpakke 3).

Så er der ellers serveret skøn suppe fra Skovby forsamlingshus - samt øl og vand.

Snakken går indtil Cervelo kommer med sidste nyt om vores spændende klubtur til Harzen.

Der informeres om træningstider og grupper - du kan læse mere om det ude i højre side. Hvis du ikke er i en gruppe og har lyst til det - så skriv til Gråskæg med navn og gruppe. Det at være i en gruppe kræver dog 1 vigtig opgave af dig - at du melder afbud via SMS til de andre i gruppen hvis du ikke kommer til træning - HUSK DET!
Dette var den første træning af mange - et imponerende fremmøde som lover godt for cykelåret 2010 i Bogense Cykelklub!

OBS OBS OBS OBS OBS - der mangler 3 hjælpere til vores cykelløb - så kom nu lige ud af busken og giv en hånd med - eller måske du kender en som kan hjælpe til. Ring til Tonseren - han venter med længsel på dig! Husk løbet giver gode penge til klubkassen!

Sæsonstart 2010

Posted by Picasa

lørdag den 27. marts 2010

Endelig......

Så er det i morgen søndag kl. 10 at vi skyder sæsonen igang - med en fælles tur på ca. 40 km. og bagefter suppe i klubhuset......

Vi glæder os til at se dig!

Husk lige det med sommertiden.......

Mange cykelhilsner fra

Bestyrelsen

søndag den 21. marts 2010

Tyvstart på sæsonen!

Søndag morgen - vi er nogle som lige skal have testet den manglende form af inden den officielle racerstart næste søndag....

Vi vil tage MTB´eren rundt på den gamle 50 kilometer rute til Nordfyn Rundt - og det skal selvfølgelige foregå i et adstadigt tempo....

Klar til start er Don Cube, Debutanten, Inspektøren, Jesper U, Mudderkongen, Massøren, Tonseren og Don Specialized.

Med denne gruppe er det selvfølgelig spændende hvor langt vi kommer inden der er defekt - ikke mindre end 3 Cube cykler.... men Mudderkongen fortæller at han har fået styr på sin saddel!

Vi ligger fra land og ud mod Nr. Esterbølle - tempoet er da ikke adstadigt - vi har skøn medvind og der trædes til... tøjet består prøven for ingen har problemer med at holde varmen, jeg prøvede kun at have knickers på og det var super!

Bakkespurt ved Engeldrup - de vilde skyder op af bakken.... videre over til Melbybakken som tages i modvind.....

Næste skiltespurt bliver ved Gamby - her vinder Mudderkongen i overlegen stil (var der andre der kørte den spurt).

Så sker det igen - en Cube har problemer: Det er Mudderkongens saddel som igen er gået løs.. Vi skal snart have THansen meldt til det forbrugerprogrammet "Basta" for salg af ubrugelige cykler!

Vinden bliver ved med at drille helt til Holse - men så er vi på vej mod Mejlskov og her er vinden lige ind bagi - og tempoet skrues i vejret...... i Skåstrup er Jesper hjemme og han slipper så for de sidste kilometers racerkørsel..... Debutanten finder ud af, at han kan nå op på 57 km. på den tunge cykel - og feltet svinder.... Her møder vi en stor gruppe på vej mod Skåstrup - og vi ser bare godt ud vores ens tøj mod deres brogede påklædning. Inspektøren sætter det afgørende ryk ind - men vi når at fange hans baghjul og efter 400 meter taber han vores baghjul og forsvinder bagud.... Debutanten sætter tempoet og trækker Cube, Tonseren og Specialized ind mod byskiltet - hvor spurten vindes af Cube (han køre jo også på en Maximum)... lidt efter kommer Inspektøren, Massøren og Mudderkongen.

Alle har nydt turen - og vores snit var 30,7 på de tunge cykler.... måske vores form topper for tidligt....



Vi slutter hjemme ved Massøren og Mudderkongen - hvor vi nød en kold øl og snakkede om gearing til vores Harzentur.....
Vi ses igen søndag klokken 10 - husk nu der er noget med sommertid....
Massøren - Inspektøren - Debutanten - Cube - Mudderkongen

søndag den 14. marts 2010

Sæsonstart 2010


Vi har inviteret dem her - så håber vi de kommer!
Så er frosten på retur og sneen er næsten væk!

Så endelig kan vi se frem til, at få cyklerne ud på landevejen igen - og få noget frisk luft, god motion og hyggelige timer sammen :-)

Vi åbner sæsonen søndag den 28. marts - hvor vi mødes ved klubhuset kl. 10.00.

Vi tager en tur på ca. 40 kilomter i samlet flok - og når vi vender tilbage til klubhuset venter den varme suppe og en tår at drikke.... imens vi snakker lidt om hvad der venter os i 2010!

Vi skal fotograferes - så husk det nye dress!

Vi ses den 28. marts.


Mange cykelhilsner fra


Bestyrelsen

lørdag den 13. marts 2010

1. gang 2010


Hold da op
Jeg fik min cykel hjem fredag – forårsklargøring, bredere styr og frempind med høj vinkel så jeg vil sidde mere oprejst.
Jeg håbede at jeg snart kunne komme ud på den, men at det allerede skulle være i dag lørdag, havde jeg nu alligevel ikke regnet med.
Men vi stod jo op til et pragtfuldt vejr – inde på DMI’s hjemmeside forventede man at det kun skulle være sådan om formiddagen.
Efter at have gået rundt om mig selv 4 gange, besluttede jeg at det måtte være i dag jeg kørte de første km i 2010.
Jeg fandt det nye klubdress frem – i Vinterudgaven – for pokker det er mange lag tøj flot pænt, men tænkte jeg – måske også lidt sart.
Jeg blev iført alle lagene og så var det at jeg havde investeret i en ny hjelm, jeg har jo en forfærdelig nakke og skuldre, derfor har jeg fundet frem til en af de letteste – godkendte på markedet til en overkommelig pris (det er naturligvis forskellig hvordan vi ser på) Limar Pro 104 – 749 kr. på tilbud i Bikebuster hvor man påstår at normalprisen er 1149 kr. Det et muligvis ikke så billigt som vi kan få den til i udlandet, men så kan man jo heller ikke prøve den først.
Jeg kørte i overkommeligt tempo, men med relativ høj puls (den lille klinge) over Varbjerg, Ejby, Fjeldsted, og Hårslev.
Det var fantastisk, første gang jeg var ude og der var solskin hele vejen. Det var koldt – tror jeg – for hvor jeg da nød det nye dress. Det var sørme rart at være klædt rigtigt på og så blæste det i øvrigt halv pelikan, uanset hvilken vej jeg kørte.
Altså tøjet får en hel masse stjerner, men specielt indlægget var jeg positiv overrasket over. Det er, ind til videre, det bedste jeg har prøvet.
Min nye hjelm får også alle de stjerner jeg kan finde – den er let og den har en fantastisk pasform - den foreløbige bedste hjelm jeg har.
Iflg. Annoncer vejer den 180g. Min er ganske vist en str. L og jeg vejede den på Fru Jensens madvægt (det skal hun jo nok ikke vide), men der vejede den altså 205 g.
Altså i roligt tempo og høj puls – 50 km 27 i snit.
Hvorfor er der altid modvind? Nå man har vel fået det lavet om på cykelstier……….
Per

torsdag den 11. marts 2010

Vintercup 2010





Så er vintercuppen for denne sæson overstået med 5. og sidste afdeling i Kerteminde, hvor banerne var lagt omkring Dalby.

Vintercup er et cykelorienteringsløb for par inddelt efter alder og køn. Der er fem afdelinger i Syddanmark. I år foregik løbene i Christiansfeld (Skamlingsbanken), Kolding Syd, Egtved, Glamsbjerg og som sagt Kerteminde.

Der er tre baner, hvor man starter samtidigt. De er ca 35 km lange. Man får udleveret et kort ved starten, og så har man halvanden time til at finde de 12 poster. Man ved, at det er umuligt at nå alle posterne, så det gælder om at lægge en god rute inden man kører ud. Posterne har forskellige sværhedsgrader, dem længst væk giver flest point osv. Ved posten skal man klippe det rigtige svar på klippekortet.
Man får straftid, hvis man kommer for sent i mål. Der deltog i år 600 motionister fra hele Syddanmark, så det er et kæmpe arrangement, som går på skift hos de deltagende klubber.

Der bliver gået til stålet, så det er en ekstrem god måde at få rørt cyklen i vinterhalvåret. Jeg har sammen med min makker fra CMO kørt nu i 7 år, og vi glæder os allerede til næste vinter. Jeg kan kun opfordre medlemmer af Bogense Cykelklub til at deltage. Jeg tager gerne i efteråret et par prøveture, hvis der er nogle, der kunne tænke sig en sjov og hård måde at holde formen ved lige på.

mandag den 8. marts 2010

I nefalygtens skær!

Sikke noget møg - dagene til Stjernetramp tæller ned - og vægten tæller langsomt op.... så det kan blive en hård tur, men så er det jo ikke første gang det er tilfældet.

Men det er jo stadig koldt og glat - og ikke mindst mørkt..... så det er jo ikke nemt at komme på landevejen.

Men så er der jo ikke andet at gøre, varmt tøj på og så lys på MTB´- og så ud i mørket... Afgang ud mod golfbanen - videre ud af Fælledvej og her er det mørkt.... verden er det som ses i lygtens skær - alt andet er bare væk.... videre mod Gyldensten slot som ligger hen i mørke og videre gennem skoven hvor jeg bliver angrebet af en ugle.... pludselig et par øjne i natten - bare det nu ikke er den ulv fra Jylland! Endelig gadelys i Nr. Esterbølle - op mod Melby hvor bakkerne står skarpt aftegnet mod den sort aftenhimmel... fra Melby mod Ejlby hvor jeg lige kommer forbi Gocartbanen - der er ingen så jeg tager lige 2 runder (bedste omgang 1,08 og havde det svært med sving 9). Hjem over Guldbjerg - Smidstrup og op til Odensevej og så bare hjem til varmen...

Det blev til 27 kilometer på 63 minutter - og så smager aftenkaffen ekstra godt....

Så hvis du har lyst til en anden form for cykeltur - så regner jeg med at køre på onsdag kl. 20 igen - kunne jo også være et alternativ til en spinningstime (her får du frisk luft)....

søndag den 7. marts 2010

Det nye tøj skulle luftes!




Endelig søndag morgen - nu skal det nye tøj ud i den nordfynske natur!

Desværre ikke mange ved klubhuset - kun Erling og Mr. Bianchi..... vi ringer til Mudderkongen for at høre hvor han og Massøren bliver af! Vi er kørt for længe siden - måske der er noget med sommertid. Vi aftales at mødes ved Brenderup Bageri...

Afgang mod Skåstrup og dermed masser af kold modvind - men vi kommer da fremad selvom cyklen er tung af træde....

Bakken ved skoven lige før bageriet får pulsen op og ringe - og vi får nu straffen for den manglende spinning ...... men der er jo kun en ting at gøre - få en masse kilometer i benene nu!

Fremme ved bageriet ser vi Massøren og Mudderkongen på lang afstand - de ser bare godt ud i deres flotte nye tøj - og det kan ses på lang afstand og dermed også trafiksikret....

Mudderkongen fortæller han lige har sat ny saddel på - men den har det med at gå løs (sagde nogen Cube)....

Vi tager lige op til Rugårdsvej og så hjemad gennem skoven mod Holse - op mod Bro og så ellers mod Skåstrup.... og så skal sadlen lige spændes igen! Det er hurtigt overstået - men men men.... efter 19,647746838 cm. kørsel falder sadlen helt af...... Så Mudderkongen må stå op det næste stykke vej - indtil han finder på at sætte det løst på....

Det ser noget underligt ud som han sidder lavt - sadlen vipper fra side til side - men hjemad går det.... og vi kommer til byskiltet i samlet flok...

En god lille tur - og vi håber der er flere som vil med næste gang, for der er jo ikke længe til det første løb!!!!!!!!!!!!!!
Når vi ser bort fra modellen, er tøjet så ikke flot?
Bemærk skoovertrækken!

lørdag den 6. marts 2010

Har du fået det rigtige tøj!

Alle har næsten fået det rigtige tøj - og de rigtige størrelser :-)

En har fået et par benvarmere i størrelse XL - skulle have været i størrelse XXL. Så vi har den rigtige størrelse XXL liggende - men mangler en størrelse XL til en anden.

Vi mangler 2 veste, begge i XL. Tjek lige om du har fået en størrelse IX - er nok givet til en i den tro det var størrelse XL.

Så tjek lige dit tøj en gang til - og ring til mig på 2561 5354 hvis du ved noget.....

Tilmelding til Nordfyn Rundt

Hvis du vil med rundt - så giv lige besked om hvor langt du vil køre.

fredag den 5. marts 2010

De nye uniformer er udleveret!

Hej Alle

Nu har vi endelig fået de nye uniformer og de lever fuldt ud op til forventningerne, dem kan vi godt være bekendt!

En stor tak til alle der har været med til at skaffe disse.

En ekstra tak til "Don Specilized" for hans store indsats, hvilket har været den bærende kraft i dette projekt.

NB! Det ville være rart, hvis han kunne præstere den samme indsats når vi cykler.

En stor tak til alle sponsorer, uden dem havde det ikke været muligt.

Samtidig vil jeg bede alle som har fået tøj give lyd fra sig, hvis deres pakker ikke indeholder det forventede antal, størrelser mm. der er konstateret lidt uoverensstemmelser.

Jeg glæder mig til næste møde hvor alle møder op i de nye uniformer, og hvor cyklerne skal i brug igen.

MVH
Formand Mr. Pinarello.

torsdag den 4. marts 2010

Så skal formen forbedres!

Ikke længe til det første løb - så det er nu der skal lidt kilometer i benene!

Er der nogen som vil med på søndag - afgang fra klubhuset kl. 9.30 - jeg tager MTB cykel men turen bliver på landevej.....

Hvor langt snakker vi om - men forstiller mig en 40 kilometer.

Er der nogen som vil med om aftenen på hverdage - så tager vi lys på - og køre en times tid?

tirsdag den 2. marts 2010

Super kædeolie

Jeg har fået Benny i vores lokale cykelhandel til at bestille en super kædeolie hjem, som jeg har brugt igennem de seneste år. Den koster 120 kr. for 400ml. Der er til et par års forbrug, og den hedder: TEC 2005. Prøv den!