mandag den 30. marts 2009

til træning (hold leder)

hej er der ikk nok at sms til den holdleder som står for turen gang for gang...?
ellers er det mange man skal skrive til...???

Er der nogen som vil kører med barnepigen (maria) onsdag og torsdag morgen
ca. kl. 9 til 11... bare sms til maria 22668222 første gang onsdag......1/4

cykel hilsner debutanten...(barnepigen)

søndag den 29. marts 2009

Så gik det endelig løs!

Endelig blev det søndag morgen - dagen hvor sæsonen i BMC skal køres i gang!

Vejret er ikke det bedste - ikke meget mere end 4 grader og overskyet, men heldigvis ikke den vilde vind!

Ved vores nye klubhus triller der stille og roligt cykler ind - pånær kasseren som er i civil da han har fået overdraget dagens vigtigste opgave: SUPPEN.

Der er 21 som er klar - heraf 5 nye - velkommen til Tina Vester, John Mikkelsen, Palle Schmidt, Lars Hansen og Martin Henriksen.

Præsis kl 9.02.37 drager alle afsted anført af dagen turleder - Mudderkongen - så har lagt en tur østpå.

Vi tager landevejen til Nr. Nærå - indlag en enkelt bakkespurt - videre mod Nr. Højrup med endnu en bakkespurt - begge spurter blev vundet af Inspektøren (sagde han selv) - igennem Skamby og mod Rostrup - herefter spurt op af Melbybakken med Inspektøren først oppe....
Herefter Jullerup - Ejlby - Smidstrup og hjem af Gyldensteensvej - hvor der var fri kørsel for de vilde.......

En tur på knap 40 kilometer i stille og roligt tempo!

Lige før Smidstrup mødte vi Erling og Carl Henrik - det er også den fandens sommertid!

Alle vel hjemme uden punkteringer - måske Cubecyklerne har fået punkterfri dæk - og klar til at nyde kasserens hjemmelavede suppe - især kødbollerne var perfekte, for det var da kun Debutanten der smagte dem!!!!!

Herefter lidt nyt om BMC:

Kasseren mindede lige om det girokort til kontingent - husk nu at få det betalt.

Tøj - her prøver vi at se hvad der kan skaffes af sponsorer i disse svære tider. Så hvis du selv eller kender nogle som kunne spytte lidt i kassen - så giv en melding.

Stjernetramp er på søndag - klubben betaler for løbet - så meld dig til og få en skøn tur!

Nordfyn Rundt - vi mangler hjælpere - så tjek lige om du ikke kan give en hånd med den 3. maj - husk at overskuddet jo går til os selv!

Så var det tiden til gruppeopdeling - et forsøg på at øge fremmødet til træning.

Ideen er at det er frivilligt at deltage i en gruppe - men er du med i gruppe så melder vi afbud til de andre i gruppen.

En fra gruppen har så ansvaret for at planlægge en rute - på hverdagene max 60 kilometer - om søndagen måske lidt længere - men som udgangspunkt max 2,5 time.

Det er turlederen som sørger for, at tempoet passer med gruppens "max" - hvornår der evt. er bakke- eller skiltespurt! Måske laver et lille indlæg om turen her på bloggen......

Grupperne er selvfølgelig ikke mere faste end hvis ens form ændre sig - så kan du skifte gruppe.

Så det spændende ?: hvad hvis jeg ikke er i en gruppe - må jeg så ikke køre i BMC!

Selvfølgelig må du det - du møder bare op og finder den gruppe som du passer til - men husk det er dig som skal passe til gruppen og ikke omvendt! Hvis du vil med fast i gruppen så skriv det her på bloggen.

Så var der tid til opbrud - og alt for mange timer til næste tur.....

lørdag den 28. marts 2009

Tilmeldte til fyn rundt... 265 km..

Indtil nu er vi maria ,kenneth ,(lars ,henrik, peter fra søndersø)
bjørn ,palle .... jan , leif, edgar til første depot...

Vi har aftalt m. jan at lave depot (frokost) nede v. aa strand (tæt v. assens)
Så tag lidt penge med pris ca. 50.- vi afregner dernede med jan..
Derfra kører jan, leif og edgar hjemad igen..
Vi andre forsætter. Vi regner med at lave et depot mere undervejs m.
kaffe kage boller etc.

ER DER FLERE DER VIL MED PÅ DE 265 KM.
LØRDAG D. 25 I UGE 17 KL. 0700...

HILSEN DEBUTANTEN..

søndag den 22. marts 2009

søndag den 22.marts




Overraskende mange var mødt op ved det nye mødested, 13 friske ved Medborgerhuset. Lover godt for den kommende sæson. Det er jo først næste søndag, at vi starter rigtigt.


Turen startede i gråvejr, men endte i sol og blæsevejr. Over Harndrup og Ejby. Op ad Båring bakke og medvind hjemad. Hov jeg glemte, to punkteringer og det var ikke Cube!


mandag den 16. marts 2009

Søndag 15/4

Kl. er 10.00 Søndag formiddag og ni mand er mønstret til dejlig tur i det næsten blå. Vi aftaler at køre Tirsdags turen og kører roligt derudaf.
Vi kører jævnt indtil vi når første bakke efter ca 10-12 km og så bliver ilden givet fri. Bakken er for de fleste ret hurtigt forceret og vi tuller roligt videre til Melbybakken og så er der jo nogen der vil lege igen. Efter bakken kommer vi ud på det lange lige stykke inden vi krydser Bogense-Odense landevejen og der smider Debutanten og Tonseren kæden ned på møtrikken og så trækkes der fra med ca 50 km/t indtil vi når landevejen. Der var da også flere der hang i men det var et godt træk.
I Veflinge begynder Ræven fra Mors at skyde efter egern med dækket og vi holder kort til han er klar igen. Dækket er næsten ødelagt og vi må køre stille og roligt resten af vejen.
Til slut er der ikke så meget skiltespurt over det men John trækker da lige ud til allersidst for at høste dagens sidste 3 point.
Alt i alt en virkelig god tur og vi kom rundt med 28,7 i snit selv om det egentlig ikke var en vildt hård tur.

Vi har aftalt at mødes på Søndag den 22/3 kl 10.00 foran vores nye mødested ved det gamle skattekontor. Så mød op til forhåbentlig god tur.

torsdag den 12. marts 2009

Årets første løb!

Løbssæsonen skydes som altid igang med Stjernetramp - og i år er det den 5. april - og ruterne er på 50 eller 75 km.

Sidste år var vi rigtige mange som mødte op - så det satser vi også på i år - husk at klubben betaler for løbet......

Lige nu er der 6 der er klar - skal du med så skriv et indlæg eller en kommentar......

http://www.pedaltramp.dk/joomla/index.php?option=com_content&view=article&id=2&Itemid=2

Sidste nyt - også om sæsonstarten!

Bestyrelsen har holdt det første møde i 2009 - og vi kunne byde Mr. Bianchi velkommen hjem fra familiens store tur til "the land down under" - og det er vist på tide han finder cyklen frem igen pga. den medbragte kuffert.....


Nordfyn Rundt den 3. maj kl. 10!


Husk at vi den dag arrangere vores traditionsrige løb - og vi skal jo bruge nogle ekstra hænder til at få løbet til at blive en succes - og ellers håber vi på at mange vil tage en tur på cyklen.


Vi vil forsøge at få vores naboklubber til at komme - Morud - Søndersø - Næsby - Baghjulet - her vil vi udnytte vores kontakter til at opfordre til at møde op!


Sæsonstart!


Første tur - for dem som ikke har kunne vente - finder sted søndag den 29. marst kl. 9.00 - og herefter tirsdag og torsdag kl. 17.30!

Tidspunktet for tirsdag og torsdag vil efterhånden som dagen bliver lysere blive rykket - så hold øje med ændring her på siden.

Vores mødested ændres også fra hallen - til P-pladsen på Gyldenstensvej ved det gamle skattekontor - hvorfor denne ændring kommer om lidt!

Vi triller en fælles tur på et par timer - og herefter er BMC vært for en omgang varm suppe og en tår at drikke.... og så er 2009 rullet igang!

Under suppen vil vi fortælle om vores oplæg til træningen - som vi har drøftet med udgangspunkt i de input der kom på generalforsamlingen.

Men vi vil gerne give alle mulighed for at tænke over oplægget - så her kommer det!

Vi vil lave 3 grupper som sammensættes efter "styrke" - og her skal du som udgangspunkt køre til træning.

Til hver træning er der en fra hver gruppe som har ansvaret for at planlægge en rute og kørermåde (tempo/bakker/spuuuuuuter) - og sørge for gruppen holder den rigtige fart!

For at vide hvormange fra ens gruppe der kommer til træning - er der noget mere surt end at stå alene - så skal du via SMS melde afbud til de andre fra gruppen!

At der under turerne ikke er tilladt at brokke sig - men vent til turen er overstået - og har du noget på hjertet så husk at den du taler til jo er her frivilligt......

Vi dropper den faste tur om tirsdagen - altså ikke altid Nordfyn rundt.

Om søndagen er der mulighed for lange ture.

Så tænk lidt over hvor du vil være - husk der kan altid flyttes rundt hvis formen har ændret sig......

Hvorfor nyt mødested!

Ræven fra mors har slået til igen - efter mange års hårdt arbejde med gråt skæg til følge - så har vi fået lov at have klubhus i det gamle skattekontor...... En bygning som vi jo alle har været med til at betale - og nogle har sikkert været til et dejligt gilde med torsk!!!!! Ræven vil komme ud af hulen og vise os andre rundt i rævegraven......

Økonomi!

Der er stadig godt med penge i kassen - så der åbnes lidt op.....

Betalte løb!

Vi vil have vores penge ud af kassen - kassereren var fraværende til mødet - så klubben betaler for følgende løb:

Stjernetramp - Grejsdal - Rundt om Horsens - Langesø (i august) - Alpetramp.

Hvordan vi ordner pengesagerne vender vi tilbage med - kunne være fælles tilmelding - dog ikke til Stjernetramp som jo finder sted om meget kort tid.......

Husk at til løb betalt af klubben SKAL der køres i klubtrøjen - eller neutral trøje!

Eventuelt!

Der bliver grillaften den 18. juni - så planlæg lige at komme den dag.....

Vi vil forsøge at holde en sommerfest med påhæng den 14. august i klubbens festtelt!

Så nu håber vi på stort fremmøde - vi er jo over 50 medlemmer - både til den første tur, men også til de efterfølgende tirsdage, torsdag og søndage - og til de spændende løb som er rundt omkring hele verden.......

Således 2009 bliver året hvor BMC kendetegnes ved lysten til at komme og cykle sammen.....


søndag den 8. marts 2009

Årets første tur fra hallen

Der havde til i dag søndag været et par opfordringer fra bestyrelsen om at møde op med racercyklen ved hallen kl 10. Året første tur. Vejrudsigten var ikke lovende, og vejret var da heller ikke det bedste set ud gennem vinduet søndag morgen, mens brændeovnen buldrede behageligt.
Men jeg ville jo gerne hilse på de andre, så jeg fandt mit stiveste cykelpuds frem, tog dog mountainbiken, for den var beskidt i forvejen til de forventeligt snaskede veje, og tog ned til hallen.
Her var der til min overaskelse mødt en 50 stykker frem. Alle i klubtrøjer og højt humør. Der var til tre hold, måske endda et hold fire, men blev enige om i dagens anledning at følges i moderat tempo alle sammen. Det var et flot skue. Den gule slange ud ad byen mod Skåstrup og modvind, men snak og aftaler om den kommende sæson. Alle tilsyneladende i fin form, vinterens spinning har virket. Farten omkring de 26 og den våde vej sprøjtede. Ingen punkteringer. Og der til højre hang lærken allerede og sang, og der til venstre slog viben blærede saltomortaler og lavede styrtdyk. Vi var over Brenderup og Holse med vinden i ryggen hjemad. Løbet givet fri i Skåstrup. Alle gav den en skalle over stok og sten, lover godt for den kommende sæson. Jeg vandt skiltespurten i fin stil. Dejlig tur. Lige vådt nok, men det betyder ikke noget for alle tog det med godt humør.
Sådan sluttede en søndag formiddag med klubben, og historien er næsten sand på nær, at det kun var mig, der mødte op ved hallen og cyklede en tur.

fredag den 6. marts 2009

Ude af vinterhi!

Et rygte er nået frem - at der er nogle som har fundet racercyklen frem fra vinterhiet!

De skulle efter hvad der mumles om i krogene kører nu på søndag kl. 10 - og de vil vist nok gerne have flere med!

Er dette rygte korrekt - så giv os andre en mulighed for at være med!!!!!!

søndag den 1. marts 2009

MTB løb i Middelfart den 7. marts!

Så afholdes der løb i vores kendte område - halvøen ved Middelfart!

Skal vi ikke tage ned og deltage - så kan vi jo få prøvet vores form eller mangel på samme af!

Du kan læse mere om løbet her http://www.melfarmtb.dk/

Giv en melding hvis du ikke vil gå glip af dette løb...... gerne som kommentar her!

Mange MTB hilsner fra

Don Specilized