søndag den 29. august 2010

LS2010 - 93 kilomter holdløb


Klik på billedet og det åbner sig op!
Lørdag morgen - blå himmel og masser af vind..... men heldigvis ingen regn! Det er dagen hvor vi skal til LS og deltage i holdløbet. Vi er 7 som skal derned - Barnepigen, Debutanten, Tonseren, Ræven, PedalAtleten, Don Specialized - samt vores gæstekører ude fra højskolen "Esteren".
Vi mødes ved klubhuset - efter at have besøgt Guldbageren som har været som venlig at lave sandwich til os alle, samt 2 smørkager til efter løbet.....
Vi ankommer en time før start - vi er 5. hold som skal afsted - og der er ialt 25 hold tilmeldt.
Vi har god tid og nyder så Guldbagerens sandwich med kylling og bacon - og der ligges taktik. Punktering efter 50 kilometermærket = så finder man bare selv hjem. Vi skal starte i modvind, så Ræven diktere rolig start de første 20 kilometer - og vi køre på en række med føringer på max 1.000 meter (et er planlægning - et andet er virkelighed). Tonseren bliver lige mindet om, at han ikke skal bruge alle kræfterne på de første 20 kilometer - men det er vist forsøgt før!!!!
Nu skal cyklerne gøres klar - og jeg opdager jeg har fået en ny cykel.... Tonseren kan fortælle, at mit stel er carbon og her har jeg i 3 år troet det var en alucykel..... så nu kan den holde 3 år mere....
Der tisses af og varmes meget lidt op - 2oo meter ned af vejen og retur.
Så holder vi klar - og sendes afsted.... det gør forrygende for efter 500 meter er Ræven allerede 490 meter bagud.... den rutinerede herre kunne ikke klikke i (sagde han)....
Endelig samling og der glides ind på en flot orange række - og tempoet skrues godt op af Esteren som virkelig er noget af en trækhest...... Det betyder jo også at de øvrige heste følger med (Tonseren, Debutanten og Pedalatleten) - så det med et roligt udlæg forsvandt i vinden..... Efter 10 kilomter er vi kun 30 sekunder efter det hold som startede 2 minutter før os - så vi er bare i godt humør...... Ræven forsøger at få tempoet lidt ned - men det lykkes aldrig helt idet vi alle ville give hvad vi havde.......
Vi når frem til Brobyværk - her står en mand fra Hjemmeværnet og stopper trafikken da vi skal til højre. Men en bil kommer noget langt frem så der bliver lidt panik - vi kommer gennem svinget og endnu en hjemmeværnsmand står klar og holder en bil tilbage - vi fortsætter lige ud af byen...... den vej vi kender fra Stjernetramps afslutning - så da vi når det lige stykke op mod rundkørslen undre vi os over hvor holdet lige foran os er blevet af ..... den første mistanke om, at vi skulle have været drejet ved den 2. hjemmeværnsmand melder sig..... og da vi møder et hold der køre imod os bekræftes vores mistanke.... de havde været helt oppe ved rundkørslen og der var ingen skilte......
Sikke noget møg - skal vi tilbage ca 4 kilometer eller forsætte og så tage landevejen til Fåborg - og så undgår vi jo Golfbakken.... Det gør vi - så må vi jo leve med vi ikke har kørt den rigtige rute......
Men så får vi tilgengæld en lang opkørsle til Svanninge Bakker - og endelig er vi på ruten igen.... men vi ander ikke om vi alle holdene foran eller bag os..... det giver lidt møgstemning - men så bliver vi enige om at sådan er det bare - og ham hjemmeværnsmanden var da et fjols når han ikke råbte efter os.......
Vi kommer så til bakken ved Diernæs - den trækker lidt tænder ud.... men herefter dejlig medvind over mod Egeskov - de første 40 kilometer med 34,5 i snit.....
Vi møder stadig ingen andre hold...... så måske vi ender med at være første hold i mål.....
Vi når turens østligste punkt - og så kom der side- og modvind der bare mindede om orkan..... vi kan nu godt mærke kilomterne - så de stærke må tage føringerne.... så Pedalatleten, Debutanten, Ræven og Esteren trækker for - og vi andre 3 hænger på så godt vi kan.... men så skal Tonseren lige spise lidt, og det koster lige et par meter.... og så blev han sat....... men vi opdagede det heldigvis - og så kom han op til os med 120 i timen og en puls på det samme!
Vi får nu turens eneste byge - og kommer til et skarpt venstresving hvor Debutanten ligger forrest - men tempoet er lige i overkanten på den glatte vej og han ligner Nicki P. i svingene.. men han arkrobatiske indsats redder ham fra et styrt! Måske han vil optræde med det til en klubaften?
Vi kommer til Årslev - så er der ikke langt igen..... så nu giver alle det sidste de har og vi kommer alle fælles i mål efter 2 timer og 41 minutter (snit på 33,5)..... vi er 2. hold i mål... men vi mangler 3 kilometer - så den reelle tid ville nok være 2,45.
Skidt med det - vi har haft en super tur og alle er godt brugte.....
Vi finder tilbage til bilerne - nyder nu de sponserede smørkager (ikke mindst Ræven gik til krummerne) - kaffe og øl......
Så tak til Ræven, Debutanten, Barnepigen, Pedalatleten, Tonseren og Esteren for en skøn og hård tur..... EN SPECIEL TAK TIL GULDBAGEREN FOR SANDWICH OG SMØRKAGE
Bliver der LS i 2012 - så er vi klar igen..... gerne med flere fra BCK som deltagere....

5 kommentarer:

  1. Ja det var en rigtig fed tur. Skal helt sikkert med i 2012 igen.
    Tak for en god tur.

    Tonseren

    SvarSlet
  2. I er bare seje. Godt gået!

    SvarSlet
  3. Var lige inde og kigge på hjemmesiden. Vi har fået en "8. plads".
    :-)

    SvarSlet
  4. ja det var god dag. er klar igen til det løb...debutanten...

    SvarSlet
  5. Tak for en kanon tur. Det var en fornøjelse - både før, under og efter løbet. Super at alle klarede sig godt og kom med samlet i mål.

    SvarSlet