Cykelblog. For Bogense MTB & Event samt alle cykelinteresserede, novicer, motionister som cykeltosser til fælles information og udveksling af ideer og historier i Bogense og omegn
søndag den 26. april 2009
God tur rundt på fyn!
Så sidder vi endelig og nyder en kold øl - efter 5 timers kørsel på jernhesten.....
Samme dag 5 timer før mødes en flok cykelrytter kl. 7.00 i høj solskin og kun 7 graders varme - der er 4 fra Søndersø samt 11 fra Bogense (Barnepigen med sit lille barn Debutanten, Mr. Cube, Kermit Jr., Rosengartneren, Ræven fra Mors, Mr. Bianchi, Formanden, Revisoren, Inspektøren og Don Specialized).
Der ligger nogle spændende timer foran os - 6 skal hele vejen rundt om fyn og det er noget med 260 kilometer - resten skal med til første depot ved Å Strand og så hjem derfra!
Der startes op efter Mr. Bianchi er ankommet - pga. nerver var det svært at slippe tønden - og kursen ligges om mod Middelfart - dejlig start med delvis medvind, så tempoet er højt og alle er i godt humør - især da vi så Debutantens slidte cykelbukser bagfra - der snakkes og rart at der var 4 med fra Søndersø, så kunne der udveksles historier....
Efter Middelfart mod Assens - dermed modvind og knap så megen snak - vi kørte over Føns - forbi kosmetikdronningens slot ved Tybrinde Vig - videre mod Wedellsborg - over Salbrovad og derfra ad landevejen til Assens.
Efter Assens over Torøhuse og nogle bjerge til Å Strand hvor vi ankom efter 77 km. til vores depot - hos Inspektørens svigermekanikker - nu var temperarturen steget til 18 grader og det samme gjorde humøreret da vi så madbordet.
Her var rundstykker, nybagte boller, ost, marmelade, bananer og ikke mindst nyrøget rygeost med purløg...... Så der blev guffet (Kermit Jr. ville ikke videre) - og fyldt i baglommerne. Fra os alle en stor tak til Ullas forældre for de lagde gård til - samt serverede en morgenmad der var helt i top....
Nu skulle der deles op - så vi sagde farvel til de vilde som skulle hele vejen rundt - Kermit Jr., Ræven fra Mors, Barnepigen og Debutanten, samt 2 fra Søndersø.
Vi andre blev informeret om turen hjem af Inspektøren - det ville blive en tur på 55 kilometer - og heldigvis med en del medvind ( hvor blev den af....).
Vi kørte forbi Hagenskov hvor Britta Schall Holberg bor - og så blev vores kære formand ramt af krampe men han besluttede at kæmpe videre mod Brunshuse hvor dæmningen til Helnæs er - herefter til Polles og Heinos by Snave.... Her råbte Inspektøren skiltespurt og rakte sejrssikkert hænderne i vejret og kiggede bagud, og der røg Don Specialized forbi med en så sikker sejr at målfotoet kunne droppes....
Over Dreslette med den berømte kirke - og op ad bakke mod Ebberup. Her valgte Formanden at slippe os andre og selv finde hjemad - krampen blev ved med at komme.... Så vi andre kørte mod Glamsbjerg - Krengerup - Frøbjerg Banke hvor Jørn Trane punkterede = pause.....
Vi nød en lapning i 22 graders varme - og Revisoreren fortsatte samme med en Søndersø mand mod Tommerup - så kunne vi andre indhente dem senere.........
Slangen var på og vi skulle hente de to foran os - vi drejer fra mod Tommerup St. - fuld fart mod Skalbjerg og Vissenbjerg bakken..... Vi kan dog ikke se de to - måske de glemte at dreje mod Tommerup St. og tog en lille omvej......
Efter 120 kilometer kæmper vi os op ad Vissenbjerg Bakken - Mr. Cube flyver op..... Endelig luft i en Cube....
Så var der medvind mod Morud og højt tempo - videre til Farstrup - Kosterslev og Særslev hvor vi sagde farvel til Trane..
De sidste kilometer var over Guldbjerg og Smidstrup - og her blev der kørt til..... Der var hastigheden mellem 45 og 50 - så det sidste skulle gives..... I front lå Mr. Cube, Mr. Bianchi og Inspektøren - hvem der vandt skiltespurten er desværre glemt. Lige efter kom først Rosengartneren og så Don Specialized.....
Så nød vi en kold øl efter 150 kilometer med et snit på 29,8 - og alle var enige om det havde været en fed tur - hvor ens vilje blev prøvet af.....
Tak til alle for en lang tur - og 2 klubber kan lave et fælles arrangement.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja og tak for en god tur og god beretning.
SvarSletJan