Der var mødt 16 op til den smukke forårsaften. Ingen havde vist glemt det nye tidspunkt kl. 1830.
Vi delte os i tre til gruppe 3 og resten 13 til en gruppe 2. Der var møre ben efter søndagens løb i Morud. Gruppe 2 kørte 52 km ad Huggetvej og Bro, hvor der var smurt til og opsamling ved Brenderupbageren. Så blev der igen kørt stille og roligt over Holse og til der var spurt og opsamling ved Hårslev Kirke. Resten af turen over Veflinge, Særslev, Smidstrup blev der mere gået til stålet inden opløbet på Gyldensteensvej, hvor der sædvanen tro blev trukket igennem. Gennemsnitsfarten blev ikke så høj. Omkring 27 km/t.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar