tirsdag den 23. december 2014

Så blev Nordsporet barberet

Da vi jo skal holde den sunde slanke stil er der i dag tur til Langesø - det er Nordsporet som skal afprøves.

Vejret er jo fint efter årstiden - 10. grader og ikke meget vind og meget lidt regn....

Det er Frk. Lundegaard, Inspektøren og Specialized der sætter kursen mod Langesø og her er vi næsten fremme

 Vi gør cyklerne klar og finder starten af nordsporet - og det er en pulstrækker af 1. klasser der ligges ud med..... men så er vi jo varme og klar til resten af rutens udfordringer.


Mens vi ser friske ud tager vi lidt et par holdfoto, her er det Frk. Lundegaard og Inspektøren


og er det Frk. Lundegaard og Specialized.

Nordsporet er bare sådan en fornøjelse, her er masser af singeltracks med spændende udfordringer i forhindringer, stejle bakker og hop.


Her kommer Specialized ud fra en fed granskov med et fantastisk spor nedad...


I dag var der også en del mudder at køre i, og det ses her sammen med Frk. Lundegaard og Specialized.

Vi fortsætter rundt og i et skarpt sving må Inspektøren ned - han påstod der lå en gren på sporet og derfor han væltede

her kaster han i arrigskab grenen væk og jorden rystede så meget at jeg ikke kunne stille skarpt.

Vi fortsætter rundt og nyder at vi har valgt at tilbringe et par timer i selskab med denne fede rute. Så er vi over ved "De vildes bane" og her er der lavet et fedt spor ned til en granskov. Som det fremgår på de næste billeder er det Frk. Lundegaard og Inspektøren som kaster cyklerne ned gennem hårnålesvingene.







Efterhånden melder trætheden sig, så selv en lille bakken bliver hård



Her kæmpes der opad - igen i et fedt terræn.

Vi er forbi "De 7 dværge" og her er lavet fede spor - men opad pruster vi noget og de sidste kræfter trækkes ud af benene. Herfra går det hjemad mod bilerne og efter 2 timer er vi der.

Så er det jo fedt, at der er en overdækning med vask samt trykluft til cyklerne.


Så der er kun en ting at sige, hvis sydsporet var fedt - så er nordsporet verdensklasse.

Mon ikke vi skal derud igen mellem jul og nytår - tag med så du ikke snyder dig selv for denne oplevelse på MTB.

Tak til Frk. Lundegaard og Inspektøren for godt selskab - og I var seje i dag hvor I kæmpede og lyttede til lidt gode råd.

3 kommentarer:

  1. Ser kanon ud . Er helt klar med på en tur mellem jul og nytår.glædelig jul til alle.

    SvarSlet
  2. Det ser fedt ud. Jeg vil gerne meeeeeed!!!! :-)))

    SvarSlet