Så er det lige ved og næsten – og vi har hørt fra de fleste – et par enkelte hænger i bremsen, men mon ikke de reagerer på min venlige sms?
Planen er stadig at starte med en frisk cykeltur fra Gl. Toldbodvej 11 kl. 10.00. Husk cykling vil afhjælpe evt. tømmermænd, så kom frisk :). Hr. Bianchi fører an og viser efterfølgende vej til de kolde juleøl.
Belært af erfaringen fra sidste år vil der være behov for en middagssøvn, så vi kan være klar hos Bianchierne igen kl. 17.00, hvor vi hjælpes ad med at gøre klar til fest. Ikke-cyklende påhæng – også børn – er naturligvis også velkomne til at deltage. I må meget gerne lige skrive, hvor mange børn, der er med.
Skovby Forsamlingshus leverer den store julebuffet – hvis I vil se indholdet af den så find indlægget fra 6. november :). Ellers kan vi kort sige, at det er god julemad – og der er nok :).
Til de børn, der ikke ønsker ovenstående, bestilles der pizza.
Det er tilladt at medbringe festlige indslag, men en ting ligger helt fast: Vi skal have gennemført det store PAKKESPIL, som vi selvfølgelig alle har set frem til siden sidste år. Hver mand medbringer mindst 2 pakker, og så gennemføres spillet i god (u)ro og (u)orden efter helt almindelige og ualmindelige regler :).
Prisen er DKK 250 pr person (gælder selvfølgelig ikke pizzaspisende børn). Beløbet bedes indbetalt på konto 0924-4703202012 eller via Mobilepay til 40290224.
Ups – og så glemte vi at skrive, at alle selvfølgelig medbringer egne drikkevarer.
Stor hilsen festudvalget (Bianchierne og Pedullen)
Ved godt at I allerede glæder jer, så nu er vi klar med lidt flere detaljer om klubbens julefrokost :).
Datoen blev meldt ud for et stykke tid siden, så vi regner med mindst lige så stort fremmøde som sidste år. Der er i hvert fald ingen, der har meldt ud, at de ikke kan den dag.
Vi er jo en cykelklub, så derfor starter vi med en frisk cykeltur fra Gl. Toldbodvej 11 kl. 10.00. Hvis enkelte mod forventning vågner op med tømmermænd på dagen, så fat mod – cykling hjælper. Hr. Bianchi har lovet at lægge ruten, og turen slutter selvfølgelig med en juleøl i dagens anledning.
Efter middagssøvnen mødes vi hos Bianchierne igen til kl. 17.00, hvor vi hjælpes ad med at gøre klar til fest. Ikke-cyklende påhæng – også børn – er naturligvis også velkomne til at deltage.
Skovby Forsamlingshus leverer maden, som består af:
· Hvide og røde sild
· Karrysalat
· Ferskrøget laks m. slikasparges
· Rejer
· Røget ørredfilet
· Leverpostej m. champignon og bacon
· Tartelet m. høns i asparges
· Æbleflæsk
· Ribbensteg
· Andebryst m. rødkål
· Juleskinke m. grønlangkål
· 3 slags ost m. frugtsalat
· Ris a'la'mande m. kirsebærsauce
Til de børn, der ikke ønsker ovenstående, bestilles der pizza.
Det er tilladt at medbringe festlige indslag, men en ting ligger helt fast: Vi skal have gennemført det store PAKKESPIL, som vi selvfølgelig alle har set frem til siden sidste år. Hver mand medbringer mindst 2 pakker, og så gennemføres spillet i god (u)ro og (u)orden efter helt almindelige og ualmindelige regler :).
Prisen er DKK 250 pr person (gælder selvfølgelig ikke pizzaspisende børn). Beløbet bedes indbetalt på konto 0924-4703202012 eller via Mobilepay til 40290224. Tilmelding senest den 28. november.
Stor hilsen festudvalget (Bianchierne og Pedullen)
Hm ..... Så fik I lige en kopi af sidste indlæg med også .... Men så er alle vel med?
SvarSlet