Lørdag morgen er dagen for årets første løb for den røde Specialized som i år kun har kørt 220 kilometer - så der håbes på regnvejr og dermed aflysning af dagens fællestur i Bogense MTB & Event.....
Men vejret er tørt og en masse vind fra vest - så kursen sættes mod Middelfart hvor jeg skal mødes med Bianhci, Mudderkongen, Inspektøren og Maj som er Inspektøren datter,
Uha modvinden på E45 er kraftig så det kan godt blive en hård tur rundt på de 75 kilometer - men det bør jo også give en del medvind og det kan vi jo godt lide.
Cyklen er klar og ned til målområdet hvor jeg møder de andre - samt en del fra byens anden cykelklub, en flok fra Næsby og en del fra Bogenses hemmelige cykelklub "Road Raizers" som alle kommer fra Bogense Plast.
På dette tidspunkt er Don Cube taget ud på den lange rute på 125 kilometer - og hvis vi kender ham så bliver der jo givet gas.
Så stiger spændingen for inden længe skal vi afsted - Maj skal køre sit første cykelløb på en lidt underlig Scott cykel som ved først øjekast ingen bagbremse har........
Her er det Bianchi og Mudderkongen - og bag dem Inspektøren og Maj ses lige over Mudderkongens venstre skulder.....
Her er det Mudderkongen som danner sig et overblik over kongeriget og ikke mindst hans 3 soldater der skal beskytte ham rundt.
Så er der afgang - følgebil ud af byen og så er der frit løb - vi har aftalt at følges af hele vejen rundt.
Der er god medvind ned mod Gamborg - og Bianchi den fødte trækhest ligger hele tiden forrest - til tider tror han det er verdensmesterskabet i enkeltstart.... men han falder heldigvis ned til os hver gang.
Vi er en god stor gruppe - blandt andet sammen med en del fra Road Raziers, Per Jørgensen og Sten Hansen som vi kender fra den gamle klub...
Maj skal lige vende sig til det at køre i stor flok - men hun bliver guidet godt af sin gamle far :-) og efter få kilometer er hun tændt til at køre stærkt.
Fra Gamborg mod Wedellsborg er der sidevind så feltet tyndes ud - her kommer en gruppe udenom anført af Debutanten.
Så er det medvind mod Ejby - her kommer et par små seje bakker og her kommer pulsen op at ringe hos mange - og igen falder nogle fra....
Efterhånden er vi 5 kommet godt frem i feltet - glemte lige af Bianchi har ført hele tiden - og efter Ejby skal mod Indslev og det er skrå modvind. Her giver Bianchi gas og vi andre hænger på og Bogense MTB føre feltet an mod Brenderup.
Vi lokale ved jo godt hvad der venter efter Brenderup - så nu går det op ad Båring Bakke. Fint tempo hele vejen op og nu er feltet ned på 15 mand og Maj som bare køre så godt. Men sjovt hvordan der blev helt stille i feltet - kun åndedræt og gearskift høres.....
Så er det ned mod Båring Sommerland og igen nogle grimme bakker - så er det Båring Strandvej og her giver Bianchi igen gas..... han må have spist brunkål hele ugen.... sidste bakke er ved Vejlby Fed som vi jo kender, men andre ved ikke at den kommer af 2 omgange og så er de væk.
Nu er ved ned på 8 mand og Maj - så turen går nedad mod Strib og der kommer tempo på.
Så er vi på Strandvejen mod Middelfart og de sidste kræfter skal bruges - igen trækker Bianchi samt en anden rytter og vi kommer susende alle 5 samlet i mål.
Vi er kommet rundt i 2 timer og 24 minutter - så vi er alle tilfredse...
Se turen her Vores tur
Så er det ned til målområdet hvor der venter øl og pølser - uhmmmmmmm det smagte godt.
Maj er helt oppe og køre - og det bliver helt fantastisk da hun opdager at hun er blevet nummer 4 blandt kvinder.... Vi kan kun sige FANTASTIK KØRT OG STOR RESPEKT
Så dukker Cube endelig op sammen med sit private heppekor i Svane og drengene - han er noget gal over ikke mindre end 3 punkteringer.... men alligevel kørt de 125 kilometer på 3 timer og 42 minutter som er knap 34 km/t.
Så alle har haft en kanon tur og vi har hygget os til et super arrangeret løb.
Tusind tak til alle for en kanon tur. Godt vi kom afsted.
SvarSlet