onsdag den 12. maj 2010

Mere fra Grejsdal

Jesper Ulnitz og undertegnende (Hans - Nordmanden) var også med til Grejsdalsløbet. Vi var tilmeldt 130 km. Jeg var foreberedt på at det skulle blive en lang tur, efter at jeg gik fulstændig død til Stjernetramp, så jeg havde denne gang med 2 bananer, 2 chokolader og 2 franskbrødsmadder med honning (udover drikkelse). Jesper skulle klare sig med 1 banan...
Vi havde måske tænkt at stoppe ved depoterne, men når man ligger i en god gruppe, og det bare kører derudad, så ... Halvvejs viste computeren 34 km/t i snit, hvilket var bedre end forventet. Efter Munkebjerg havde jeg for meget krudt tilbage, og satte farten op. Men på et tidspunkt svigtede koncentrationen, og jeg opdaget til min store ærgrelse, at jeg ikke længere fulgte 130-km ruten, men derimod 173. Hvad gør man så? Jeg bed i det sure æble og fortsatte efter 173-ruten, selv om maden var spist og vandet drukket. Men vejret var godt - solen skinnede, fuglene sang og bakkerne var stadig overkommelige. Helskindet i mål bestemte jeg mig for at prøve 200 km næste år, nu da barrieren var brudt. Jesper kom også godt i mål på 130 km, overlevende på sin ene banan!
God tur til Harzen

2 kommentarer:

  1. Hej Hans - Hvor er det rart at du også skriver!!
    173 km - er du rigtig.....? Hvor mange dage var du om det?

    SvarSlet
  2. Hej Hans

    Har kørt de 200 km. i 2008, og i 2009 hvor Gl. Kongevej for første gang indgik.
    Det er nemlig den rigtige indstilling at prøve noget mere.
    I 2009 var jeg knap i så god form som året før, dette kompenserede jeg for med et roligere tempo på bakkerne.
    Så jo du kan også gennemføre og samtidig udvikle dig på cyklen med den lange rute :-)

    SvarSlet