Vi var mødt, da nogle stykker, op til den første ordinære tirsdagstræning.
Der blev selvfølgelig talt om situationen, hvor 2 bestyrelsesmedlemmer, har valgt at nedlægge deres hverv. Der blev stillet spørgsmål, men, jeg hørte ikke nogen negative kommentarer. For mig at se, er der heller ikke noget odiøst. Der skal både være en tids-, lyst- og motivationsfaktor. Hvis noget af det ikke er der længere, og det kan jo ændre sig hurtigt, er det i mine øjne helt OK på lade andre komme til.
Hvordan, og i hvilket tempo klubben går videre, må vi lige sunde os på.
Selve formålet, nemlig på Cykle, var der ikke nogen tvivl om. Den første gruppe drog af sted, der var Nogle iblandt jeg vil mene er Gruppe 1 folk, Hvordan deres tur var, ved jeg ikke, idet jeg var blandt dem der valgte på køre i Gruppe 2.
Nu må vi habe at der er nogle af de medlemmer, der vil køre i et gruppe 3 tempo, også kommer på "banen" - der var nok nogle af os, der gerne ville have fulgt med en lidt langsommere gruppe, det er jo allerførst på sæsonen.
Vi var vel en 10-12 personer der drog af sted, 45 km., anført af Mudderkongen. Vi blev på Nordfyn og havde en dejlig tur, hvor vi bl.a. prøvede at få pulsen op i det røde felt, men hvor vi også havde lejlighed til at skifte osv..
Vi fik sørme også et nyt medlem - Velkommen til Kenneth Thorslund (hvis han nu Havde heddet Hansen eller Jensen, havde jeg måske glemt det). Faktisk kan jeg huske Kenneth's navn fra en fjern, mere eller mindre fælles, men også hård, fortid.
Det bliver godt nok interessant, at der kommer en instruktør fra DCU d. 1 Juni. Bemærk Jer denne dato, jeg tror vi vil kunne få meget godt at vide - og prøve.
Hvis vi siger at Helligdage, cykelmæssigt er det samme som søndage, er der givet vis nogen der kører en tur på torsdag kl. 9.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar