Viser opslag med etiketten Sæsonstart. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sæsonstart. Vis alle opslag

mandag den 14. februar 2011

Sæsonstart 2011


Dette flotte køretøj står standby den 27. marts hvís vejene stadig er dækket af sne :-)
Den dag skyder vi racersæsonen igang - og vi skal igen have kørt landevejene tynde.
Vi mødes klokken 10.00 ved klubhuset og tager i samlet flok en 40 - 50 kilometers kørsel.
Bagefter går vi ind i klubhuset og nyder en gang god varm suppe og en tår at drikke.
Så sæt endelig et kæmpe kryds i kalenderen den 27. marts :-)

søndag den 28. marts 2010

Sammenbidte miner


Sæsonstart 2010

Endelig søndag morgen - skidt med vi har mistet en time - for nu er det nemlig C-dag! Roder lidt i den stor tøjbunke - og så er det op til klubhuset.... kan se på vejen derop, at der er flere på vej i vores nye tøj - de er lette at genkende! Selvom jeg kommer 15 minutter før - så holder der allerede en 15 stykker - og som tiden går kommer der flere og flere til og vi ender med at blive 35 (det er ny klubrekord). Mange er i vores nye klubtøj - så vi er ens fra top til tå!

Der skal lige tages et nyt billede - resultatet ses øverst på siden - vi ser bare godt ud!

Der gives lige et par oplysninger om turen længde og rute - blev dog ikke fulgt - og vi er ude på en fællestur - så en stor flok der kræver lidt diciplin (men bestikkelse i form af supper virker).

Vi drager ud af Gyldensteensvej - det ser godt ud når det lange "orange" tog drager afsted - tempoet er som ønsket moderat og der snakkes godt - der skal lige tales om ens form eller mangel på samme - enkelte har fået nye cykler (bemærk den tidligere kasser - med det tempo han kørte må den være med skjult elmotor).

Ind gennem skoven og så ud mod Nr. Esterbølle - herefter første stigning og der pustes - så kommer vi til Mt. Engel hvor der bliver spredning på feltet men god opsamling på den lange nedkørsel mod byen..... her smutter 4 mod Melby med Torben Nørregård som guide!

Vi andre tager op mod Rostrup og dermed en masse sidevind - vi smutter så mod Melby og det kræver dagens 2. stigning udenfor kategori - nemlig Mt. Mel - puha der er nogle som får høj puls pga. manglende vintertræning eller spinning!

Hvad ser jeg nu - der en som helt klart får slidt sit tøj før os andre! Tonseren har huller i tøjet - skyldtes et styrt for et par dage siden! Vi vil nu tage kontakt til tøjleverandøren og høre om vi kan få et sæt med store puder og "stålforstærkning" - Tonseren må så leve med at ligne en der spiller amerikansk fodbold!

Vi forsætter over til Kosterslev, Hemmerslev, Hårslev og Ejlskov - masser af modvind og turens eneste byge på 5 dråber... eller var det fra dem som holdt tissepause!

Så ned til Ore og mod Skåstrup - her kommer der lidt tempo på...... så er det ellers hjemad fra Skåstrup og så slippes "hestene" fri.... feltet trækkes ud og der bliver kørt race de sidste kilometer - Pinerello påstår, at han vandt skiltespurten!

Alle ankommer vel fremme ved klubhuset - en stille tur på 43 kilometer kan sættes i kilometerbanken (er ikke omfattet af Bankpakke 3).

Så er der ellers serveret skøn suppe fra Skovby forsamlingshus - samt øl og vand.

Snakken går indtil Cervelo kommer med sidste nyt om vores spændende klubtur til Harzen.

Der informeres om træningstider og grupper - du kan læse mere om det ude i højre side. Hvis du ikke er i en gruppe og har lyst til det - så skriv til Gråskæg med navn og gruppe. Det at være i en gruppe kræver dog 1 vigtig opgave af dig - at du melder afbud via SMS til de andre i gruppen hvis du ikke kommer til træning - HUSK DET!
Dette var den første træning af mange - et imponerende fremmøde som lover godt for cykelåret 2010 i Bogense Cykelklub!

OBS OBS OBS OBS OBS - der mangler 3 hjælpere til vores cykelløb - så kom nu lige ud af busken og giv en hånd med - eller måske du kender en som kan hjælpe til. Ring til Tonseren - han venter med længsel på dig! Husk løbet giver gode penge til klubkassen!

søndag den 14. marts 2010

Sæsonstart 2010


Vi har inviteret dem her - så håber vi de kommer!
Så er frosten på retur og sneen er næsten væk!

Så endelig kan vi se frem til, at få cyklerne ud på landevejen igen - og få noget frisk luft, god motion og hyggelige timer sammen :-)

Vi åbner sæsonen søndag den 28. marts - hvor vi mødes ved klubhuset kl. 10.00.

Vi tager en tur på ca. 40 kilomter i samlet flok - og når vi vender tilbage til klubhuset venter den varme suppe og en tår at drikke.... imens vi snakker lidt om hvad der venter os i 2010!

Vi skal fotograferes - så husk det nye dress!

Vi ses den 28. marts.


Mange cykelhilsner fra


Bestyrelsen