lørdag den 20. december 2014

Årets julefrokost

Så var det endelig blevet tiden for vores julefrokost og da mørket havde sænket sig over vores lille by drog vi om til Bianchierne som igen havde været så venlige at ligge hus til... vi var næsten fuldtallige idet det kun var Massøren og Mudderkongen som var bortrejst.

I år var der 4 nye med, Møbelmanden og Christina samt Miss Bar og Stefan.

Der er pyntet flot op og snakken går lystigt fra starten - her har Albani været så venlige at sponsorer et omgang nissehuer til alle


Her er det P29 som har få nissehue på og kigger kærligt på sin nissepige :-)


Jyden, Frk. Lundegaard og Smeden er også regelmenteret påklædt og julefrokosten er Smeden klar til at skyde i gang..... i dag dog ikke med sin salonriffel :-)

og vi er nu klar til en velkomst øl. Herefter sætter vi os til bords og er dermed klar til at gå om bord i det store julemadorgie fra Skovby Forsamlingshus
Her er det Cube og Svanen som er ved at fylde op for ....... gang.

og Viceværten vil heller ikke holde sig tilbage.... Jyden undre sig over hvor Viceværten dog gør af alt det mad.

Som traditionen byder sig er der jo folk som forvinder i løbet af aftenen, og pludselig er Frk. Lundegaard og Inspektøren væk..... den store jagt går ind efter dem, og efter lang tid finder vi dem på sofaen i stuen

De er åbenbart ved at ligge planer for årets quiz - som går ud på hvor godt vi kender hinandens viden
Her forklare Inspektøren reglerne for inden start..... men vi må hurtigt konstatere, at vi lige på denne dag havde en oplevelse af, at den berømte klaphat gik ned. Hvis vi da lige ser bort fra at
P29 selvfølgelig vidste hvad for en drink Carrie fra "Sex and the city" drikker.... tøseviden blev der påstået rundt om bordet og så er det jo klart at P29 vidste det.

Efter mere mad er der tid til årets højdepunkt - PAKKESPIL - og der gøres klart til kamp
og pakkerne kommer op på bordet...... I baggrunden er Extrem ved at forklare reglerne samt en trussel om at den tryllestav han har lånt at Harry Potter vil blive brugt i flæng såfremt reglerne overtrædes..... med sidste års spil in mente - så er vi alle da tryllet om til tudser inden spillet er slut.

Som det gælder i sportens verden er det vigtigt at være koncentreret fra starten
og Vicky er så klar til at slå 6´erer.......

                                                      

og Jyden, Smeden og Pedullen er også klar til 6.

Spillet går i gang og lydniveauet når lige tinetusgrænsen med samme...

her foregår det noget op i denne ene ende.... og P29 tør jo ikke kigge.... måske han lige har drukket en Cosmopolitan det lille pus.
Men P29 kigger alligevel og det ser ud som om at Cube har opdaget en ulovlighed i spillet for fingeren er i proteststilling.

Inspektøren går jo ind for rent trav i spillet og holder her øje med om svigersønnen Stefan nu ikke snyder...... for gør han det ender han jo i suppegryden hos Rystende Hånd på vores stamværtshus i Harzen.

Smeden var under hele spillet meget tavs for ikke at tiltrække sig opmærksomhed fra de vilde pakketyve - og han nyder her at han på en 3´er, en 5´er og en 7´er har kunne nappe 2 pakker. Underligt Cube ikke har lagt protest mod denne høst af pakker.
Måske det skyldes at Cube selv havde urent mel i posen - her har vi et tydeligt bevis på, at Cube gemmer pakker under stolen ligesom sidste år.
spillet er stadig i gang og pakkerne flyver rundt
her ser vi for en gang skyld P29 havde fart på, men vi kan da håbe det fremover bliver overført til hans cykel....
P29 har nu så mange pakker foran sig at han er blevet helt tørstig af at løbe rundt om bordet. Stefan og Inspektøren har vist fået øje på noget sjovt...
kan det tænkes at det er Miss Bar der har ført sig frem - eller vil hun bare have en pakke.
Vicky har endelig fået fat i en pakke og holder godt fast i den - bemærk at Extrem også er på vej efter en pakke.
Spillet nærmer sig sin ende og Cube har sat slutspurten ind til endnu en pakke der skal under bordet.
Så ringer uret efter 2 timer og 25 minutter og der kan pakkes op. Her er det Smeden som glæder sig over sin nye DVD afspiller - problemet for Smeden er bare at alle hans film med Sarah Young er på VHS :-)

Så kunne julefrokosten fortsætte og der er ikke mere at berette af seriøse ting - og resten forsvandt på samme måde som snapsen - SKÅL.

Tak til alle for endnu en forrygende julefrokost - og ikke mindst til Bianchierne for husly.

1

Så er der licenser

Så er licenserne klar til udlevering hos Specialized


Du kan på Langesø MTB hjemmeside se hvor "brikken" kan placeres.

På Facebook kan du se de lige har lavet et fedt spor ved "De syv dværge" - på nordsporet.

Med vores licenser er der nu 700 der har købt - det er imponerende men også et tegn på det er klasse spor der er i Langesø.

Dagens tur blev aflyst pga. møgvejr - men skulle vi ikke se om vi kunne finde derud inden nytår.

torsdag den 18. december 2014

Langesø - Licenser

Følgende har bestilt licenser til de fede spor.....

Frk. Lundegaard, Inspektøren, Miss Bar, P29, Massøren, Mudderkongen, Mr. Bianchi og Specialized.

Så nu skal der køres spor i Langesø om omegn....


Husk at første tur er på lørdag med afgang fra Specialized klokken 10.00 - ses vi.....

tirsdag den 16. december 2014

Klubtur lørdag den 13. december 2014


Lørdag formiddag mødtes klubben til fællestur i Gyldensteenskoven og omkring Perlesøerne i smattet og mudret føre. Vejret var dejligt og humøret højt. Bagefter juleøl og hygge hos Ulla og Matti




Klubtøj og nogle nye mtb'er vises frem

Det er herligt at cykle på mtb

Smeden er glad for endelig at blive luftet

søndag den 14. december 2014

Tur til Langesø samt køb af licenser



Efter vi har opdaget hvor fede ruter der er lavet i Langesø, så er der flere som forventer mange ture derud......

Derfor er der nu mulighed for at købe licens som gælder frem til 30. juni 2015 - prisen er 500 kroner og kunne jo være julegaven til dig selv, og husk at et dagskort koster 100 kroner.

Hvis du vil have en licens skal du overføre 500 kroner via mobilpay til 536 536 32 eller til min konto 4703-206 56 26031 (husk navn) senest på tirsdag. Så vil jeg bestille licenserne og sørge for vi har dem klar til næste weekend...

For næste weekend vil Viceværten gerne prøve de 2 fede spor - og så er der jo også en chance for hans tøj bliver lidt beskidt.

Vi mødes hos Specialized lørdag den 20. klokken 10.00 og tager til Langesø. Du bestemmer jo selv hvor længe turen skal varer - du kan jo køre et spor eller begge spor. Vi kan eventuelt slutte i Douglashuset med gløgg og æbleskiver.

Så tag med og få en god oplevelse - og husk det er en fælles tur og alle skal have det sjovt.

Jeg vil anbefale alle at købe licens, for der er ingen tvivl om at mange ture fremover vil gå til Langesø - så tirsdag er sidste chance for at købe licensen.

Du kan læse mere om MTB i Langesø her MTB Langesø





torsdag den 11. december 2014

Førjulefrokostcykeltur

Så er det lige ved og næsten - vi mødes på lørdag kl. 10.00 hos Bianchierne på Gl. Toldbodvej. Vejrudsigten lover sol, 5 grader og en lille smule vind - perfekt til en cykeltur - så hvem kommer?
Og som tillægsspørgsmål: Er der nogen, der har børn med om aftenen?
Hilsen Pedullen

onsdag den 10. december 2014

Cross duathlon

Er der nogle af I andre multimotionister, som vil være med til cross duathlon i mtb og trailløb i Vejle søndag d. 11 januar med start kl. 11?

Der kan også laves klubhold, hvor nogle cykler og andre løber, hvis man ikke vil begge dele. Man kan vælge i mellem:

Kort: 3 - 10 - 3 (løb, cykling, løb)
Lang:  3 - 10 - 3 - 10 - 3
Stafet: Lang distance hvor en løber og en anden cykler

Se mere her >>

tirsdag den 2. december 2014

Så koldt men også så fedt

Denne søndag har vinteren gjort sit indtog så det er hundekoldt.

Men alligevel skal vi da til Langesø og prøve de 2 spor som er lavet derude - rygterne siger jo de skulle være så fede at køre på.

Vi er 6 der skal afsted - Miss Bar kommer selv derud sammen med tømmermændene, Fru Lundegaard og Inspektøren køre også selv.

I den sidste bil er P29 chauffør - og Cube og Specialized er klar på passagersæderne. Vi når lige et kort ophold på tanken i Morud, så der kunne tankes energi. Det var pølser, pizza, cola, chokolade og P29 fandt lige en energidrik som skulle give gode ben......

Så skal vi det sidsted stykke gennem Morud og her er det et midlertidigt lyssignal pga. kun en vejbane... 2 biler holder for rødt da vi kommer derop, lyset bliver gult og så overhaler P29 de 2 biler som holdt forrest :-) Gad vide om han ville cykle på samme måde, for så ville det jo blive hårdt for os andre.

Så er vi fremme ved Douglas huset og Miss Bar er klar, og nu kommer Nissan også frem. Så vi gør klar i kulden, og det er hundekoldt med den skarpe vind..... så vi får købt vores dagsmærke til 100 kroner og så skal vi ud på Sydsporet - det er det nemmeste af de 2 spor.

Sydsporet starter oppe bag den gamle smedje og herfra er det bare at følge pilene og de blå markeringen - og det er så nemt at finde rundt på ruten.

Vi opdager hurtigt at der er tale om en fed rute hvor sporet bliver passet og plejet - vi oplever en blanding af skovvej og en masse fede singeltracks..... hov hvad er der nu med vores gamle nestor Inspektøren, han kan ikke få varmen i fingrene. Måske det skyldes de ukurante handsker han har på. Vi andre er blevet varme - både pga. høj puls og ingen kold vind i skoven.

Men som de gode cykelvenner vi er så bytter jeg handsker med Inspektøren, for jeg har ingen problemer med at holde varmen i de flotte handsker :-)

På nuværende tidspunkt er P29 i højt humør og han giver den gas - hvis vi lige glemmer når han vælter :-)

Vi kommer godt rundt i skoven, og glæden over sporet bliver større og større, der er tale om god tekniktræning og mulighed for at få pulsen op.....

Nu melder Inspektøren at han stadig fryser på de små pussenusse finger.... så får han sine handsker tilbage og dermed 2 sæt på og jeg fortsætter uden handsker.

Vi holder en fart på under 8 km. i timen - både pga. de fede udfordringer sporet giver men også pga. indlagte pauser......

Her er vi på ned af et af de fede spor

Her P29 forrest og i fin form

Frk. Lundegaard i fin stil over de glatte trærødder - og de var meget glatte.

Inspektøren har fået varmen i fingrene og styre sig sikkert gennem udfordringerne

og sporet fortætter længere nedad endnu

Fed natur med søen i baggrunden.....

Så når vi et kuperet område og så får P29 brug for sin Energidrik for nu straffer det sig, at der er holdt pause siden sidste Vintercup..... efter en bakke står han og hænger lidt og baconen fra morgenmaden synkes en ekstra gang :-)

Videre ud i sporet og efter en bakke kommer P29 først op og smider cyklen - nu vi jeg tage et hold billede af jer andre

men pga. hans høje puls har det da knebet med at stille skarpt :-)

Efter 10 kilometer er vi tilbage ved udgangspunktet og en hvis træthed har meldt sig. Frk. Lundegaard og Inspektøren vil ikke med på det mere krævende nordspor, så de smutter op til Douglas huset for at nyde et eller andet.

Vi andre vi køre en halv time ud af sporet, og det ligger hårdt ud med en pulstrækker lige ned ved søen... P29 kæmper....

Vi kommer godt derud til vi når en bakke på den anden side af Rugårdsvej - her træder jeg til og så var der ellers dømt frigear for kassetten drejer bare rundt.

Så her sluttede turen for alle og til P29´s store glæde - tak til Cube og Miss Bar for at trække mig hjem til bilen.

Vi gør nu Frk. Lundegaard og Inspektøren selskab - og vi alle nyder julens første omgang gløgg og æbelskiver..... så skønt med noget varmt at drikke.

Vi er alle enige om, at disse spor er så fede at vi overvejer at købe et årskort - så kan vi jo køre så meget vi har lyst...... bare tanken om en klar frostdag eller en sommerdag :-)

Så ikke sidste gang vi er her - og gik du glip af denne tur så skal du ikke overveje at tage med næste. NEJ DU SKAL BARE TAGE MED FOR HER ER SPOR FOR ALLE

mandag den 1. december 2014

Re: Julefrokost 13. december 2014


Så er det lige ved og næsten – og vi har hørt fra de fleste – et par enkelte hænger i bremsen, men mon ikke de reagerer på min venlige sms?

Planen er stadig at starte med en frisk cykeltur fra Gl. Toldbodvej 11 kl. 10.00. Husk cykling vil afhjælpe evt. tømmermænd, så kom frisk :). Hr. Bianchi fører an og viser efterfølgende vej til de kolde juleøl.

Belært af erfaringen fra sidste år vil der være behov for en middagssøvn, så vi kan være klar hos Bianchierne igen kl. 17.00, hvor vi hjælpes ad med at gøre klar til fest. Ikke-cyklende påhæng – også børn – er naturligvis også velkomne til at deltage. I må meget gerne lige skrive, hvor mange børn, der er med.

Skovby Forsamlingshus leverer den store julebuffet – hvis I vil se indholdet af den så find indlægget fra 6. november :). Ellers kan vi kort sige, at det er god julemad – og der er nok :).

Til de børn, der ikke ønsker ovenstående, bestilles der pizza.

Det er tilladt at medbringe festlige indslag, men en ting ligger helt fast: Vi skal have gennemført det store PAKKESPIL, som vi selvfølgelig alle har set frem til siden sidste år. Hver mand medbringer mindst 2 pakker, og så gennemføres spillet i god (u)ro og (u)orden efter helt almindelige og ualmindelige regler :).


Prisen er DKK 250 pr person (gælder selvfølgelig ikke pizzaspisende børn). Beløbet bedes indbetalt på konto 0924-4703202012 eller via Mobilepay til 40290224.

Ups – og så glemte vi at skrive, at alle selvfølgelig medbringer egne drikkevarer.

Stor hilsen festudvalget (Bianchierne og Pedullen)


Den 6. november 2014 kl. 15.51 skrev Vibeke Lund Brams <lundbrams@gmail.com>:


 

 

Ved godt at I allerede glæder jer, så nu er vi klar med lidt flere detaljer om klubbens julefrokost :).

 

Datoen blev meldt ud for et stykke tid siden, så vi regner med mindst lige så stort fremmøde som sidste år. Der er i hvert fald ingen, der har meldt ud, at de ikke kan den dag.

 

Vi er jo en cykelklub, så derfor starter vi med en frisk cykeltur fra Gl. Toldbodvej 11 kl. 10.00. Hvis enkelte mod forventning vågner op med tømmermænd på dagen, så fat mod – cykling hjælper. Hr. Bianchi har lovet at lægge ruten, og turen slutter selvfølgelig med en juleøl i dagens anledning.

 

Efter middagssøvnen mødes vi hos Bianchierne igen til kl. 17.00, hvor vi hjælpes ad med at gøre klar til fest. Ikke-cyklende påhæng – også børn – er naturligvis også velkomne til at deltage.

 

Skovby Forsamlingshus leverer maden, som består af:

 

·        Hvide og røde sild

·        Karrysalat

·        Ferskrøget laks m. slikasparges

·        Rejer

·        Røget ørredfilet

·        Leverpostej m. champignon og bacon

·        Tartelet m. høns i asparges

·        Æbleflæsk

·        Ribbensteg

·        Andebryst m. rødkål

·        Juleskinke m. grønlangkål

·        3 slags ost m. frugtsalat

·        Ris a'la'mande m. kirsebærsauce

 

Til de børn, der ikke ønsker ovenstående, bestilles der pizza.

 

Det er tilladt at medbringe festlige indslag, men en ting ligger helt fast: Vi skal have gennemført det store PAKKESPIL, som vi selvfølgelig alle har set frem til siden sidste år. Hver mand medbringer mindst 2 pakker, og så gennemføres spillet i god (u)ro og (u)orden efter helt almindelige og ualmindelige regler :).




 

Prisen er DKK 250 pr person (gælder selvfølgelig ikke pizzaspisende børn). Beløbet bedes indbetalt på konto 0924-4703202012 eller via Mobilepay til 40290224. Tilmelding senest den 28. november.

 

Stor hilsen festudvalget (Bianchierne og Pedullen)


Tur til Harzen Kristi himmelfart

Guten Heute Leute

Er der stemning for en cykelferie til Braunlage i Kristi himmelfartsferien?
Der er spændende guideture, stemning og masser af øl... Desværre er der næsten udsolgt alle steder allerede nu :-(( Så hvis I er friske, skal vi snart holde planlægningsmøde...

Det kunne være dette til 2.753 pr. person fra d. 13. - 17. maj eller dette til 4.252 pr. person. Begge dele er inklusiv morgenmad. Jeg synes faktisk, at det første ser hyggeligst ud.

Desværre er dette, som ellers kommer varmt anbefalet, allerede udsolgt i Kristi himmelfartsferien :-(

Men er der stemning for det så meld positivt tilbage. Vi kan evt. snakke om det over en øl hos mig på søndag efter vintercup...

Og selvfølgelig lige et sneak-peek :)