lørdag den 13. februar 2010

Æbeløtur lørdag 13. februar










Is og is og mouflonhan.

Kan man cykle til Æbelø?

Pissekoldt og stivfrossen









Lørdag formiddag. Jeg havde været ude ved ebbevejen til Æbelø nogle gange i løbet af den sidste måneds tid. Men isen har virket usikker med en del våger. I dag havde jeg allieret med en lokal landmand, Jens Nabbegaard, fra Nabbegaarden og lokket ham ud til ebbevejen iført cykel og varmt tøj.



Vi vovede os ud over kanten. Jens mente, at vi skulle cykle langs hovedet først og ikke følge den afmærkede ebbevej pga af risikoen for våger. Isen virkede sikker og ekstrem glat. Og det bæste lige i mod. Føj hvor koldt.

Vi kom hele vejen over isen uden problemer til Æbelø Holm og blev mødt 15 dådyr, der kiggede nysgerrigt. Lidt længere ude ad holmen krydsede tyve moufloner heraf et par hanner vores vej.
Længere ude ved tangen blev vi mødt af åbent oprørt vand og isskruninger.
Vi krøb i læ og drak lidt kaffe.
Senere dykkere en ravn og undersøgte, om vi var værd at æde.
Man kan cykle til Æbelø, men pas på. Tak til Jens Nabbegaard. Se flere billeder

tirsdag den 9. februar 2010

LADY TOUR

Hej Piger

Der er igen i år Lady Tour lørdag den 19. juni 2010 og det kunne jo være hyggeligt hvis vi var nogle piger herfra som tog op og kørte et med i et pigeløb på den jyske hede. Vi nåede det ikke sidste år, men nu er muligheden jo for at komme ud og vise vores nye cykeltøj.

Der er mulihged for at køre følgende ruter:

30 km
65 km
og 100 km.

Skriv venligst i indlægget om du vil være med og hvor mange km

Mange cykel hilsner

Lis

onsdag den 3. februar 2010

Frivillig hjælp til Nordfyn Rundt 2010

Hej Alle.

Så er vi i løbsudvalget så småt ved at få samlet de sidste tråde til Nordfyn Rundt 2010 der løber af stablen Lørdag d. 24/4.

I den forbindelse vil vi nu gerne opfordre alle medlemmer til at hjælpe os med at skaffe nogle frivillige personer der vil hjælpe os til at få en succes ud af dette løb.

Der mangler pt. 15-17 personer for at få skemaet til at gå op.
Kender I nogen der har lyst til at bruge nogle timer den dag Så få dem til at ringe til mig på tlf 20714049, eller mail (km81@live.dk) deres navn og nummer til mig så ringer jeg dem op.

Da Nordfyn Rundt i år har fået et facelift, vil vi i løbsudvalget gerne opfordre alle klubbens medlemmer til køre løbet så vi kan vise de andre ryttere vores fine nye tøj, samt få en rigtig god succes ud af løbet, og forhåbentlig bygge basis for et i fremtiden populært motionscykelløb.

På løbsudvalgets vegne
Kenneth Tonseren

søndag den 31. januar 2010

Snetur af Gyldsten til!

klik på billedet - og det bliver større!
Beklager den "skjulte" reklame i billedet for en stor dansk cykelhandler...

Søndag morgen - faldet lidt nysne - næsten ingen vind og kun 2 graders frost = perfekt til en tur ud på det flade område ved Gyldensten.
Vi er 6 som skal opleve et snedækket landskab - Lene, Torben, Mudderkongen, Don Cube, Mr. Bianchi og Don Specialized.

Vi smutter ud over golfbanen - puha hvor er der is under sneen og Mudderkongen tager det første af sine mange styrt - han minder faktisk lidt om en skøjeteprinsesse!

Tempoet er stille og roligt - for alle skal have fuld koncentration på - for for- og baghjul smutter nemt til den ene eller anden side.

Dog må vi rose Don Cube for et fantastisk tempo - ingen tvivl om, at hans Maximum cykel bare er klar til sne og is - for han flyver nærmest afsted!
Vi tager bagom skoven ved Sandager kirke - masser af sne som skal forceres - og heldigvis er sneen også dejlig blød at vælte i - hvilket vi alle prøver under vores tur.
Vi smutter omkring skoven ude ved krystalsøerne - og krydser landevejen ved Vester Egense - og så ud på det flade.... her møder vi snedriver som en i h........ og der tumles rundt i sneen til stor morskab for alle...
Vi smutter ud på marken - driverne var blevet for store - men så skal vi lige over en afvandingskanal - men isen holdt heldigvis.....

Vi køre nu langs vandet - nyder den enestående chance for at opleve et sne og isdækket landskab - vi kunne jo have taget isen over til Æbleø.
Vi følges med en flok råvildt som var på flugt for de jægere vi mødte - men der sker jo ikke meget når man sidder i vogn trukket af en traktor - så vi vil tilbyde greven et MTB kursus således de kan holde trit med dyrene.... vi ser store flokke af gæs og svaner..
Ind ude for enden af Stegøvej - her smutter vi lige ud på isen og tager en tur der.

Efter 2,5 time er vi hjemme igen - en enestående tur pga. sne og is - hvem ved hvornår vi kan opleve det igen - og alle har fået brugt alle muskler i kroppen - ikke mindst lattermusklen..
Mudderkongen var helt klart "styrtkongen" - men alle prøvede at mærke sneen...

Så tag med næste gang - det er sjovt og foregår i et tempo alle kan være med i!

lørdag den 23. januar 2010

Cykeltur til Harzen

Cykeltur i Harzen i Kristi-Himmelfartsferien 2010

Tur-udvalget i Bogense Cykelklub har arrangeret en træningstur til Harzen i Kristi-Himmelfartsferien d. 13-16/5, hvor der vil være mulighed for at prøve kræfterne af i et bjergrigt område, med 3 dages cykling.

Vi har fundet et 3 stjernet hotel, der tilbyder 3 overnatninger, med morgenmad og en 3 retters menu til aften, til en pris på 999 pr. person. Man skal selv betale for drikkevarer til maden, samt frokost. Hotellet hedder: Kur-und Sporthotel Alter Römer og ligger i Bad Grund som ligger 29 km fra Goslar. Se mere på http://www.hotel-alter-roemer.de


Transporten vil foregå i privatbiler og vi regner med at det kan gøres for ca. 500 kr. pr. person. Bestyrelsen i Bogense Cykelklub har besluttet at klubben giver et tilskud pr. medlem på 500 kr. og den samlede pakke-pris bliver derfor ca. 1.000 kr. pr. person for turen.

Denne pris er baseret på ophold i dobbeltværelser, med 2 personer i hvert værelse.

Det foreløbige program ser sådan ud:

Torsdag 13/5

06:30 Fremmøde og pakning af biler.
07:00 Afgang fra Bogense
14:00 Ankomst Harzen/hotel
15:00 Cykling
19:30 Middag

Fredag 14/5

08:00 Morgenmad
09:30 Cykling
19:00 Middag (Evt. bytur til Goslar?)

Lørdag 15/5

08:00 Morgenmad
09:30 Cykling
19:00 Middag

Søndag 16/5

08:00 Morgenmad
11:00 Afgang Hotel
18:00 Ankomst Bogense

Afhængigt af deltagersammensætningen vil der være planlagt ruter som passer til deltagernes form, og der vil blive cyklet i grupper.

Vi forventer at der er plads til alle medlemmer der har tid / lyst.

Det skal gå stærkt – vi har en foreløbig booking der skal bekræftes den 4/2

Derfor:

Tilmelding ved at indbetale kr. 1.000,- til konto i Nordfyns Bank, 6860-1010132 Medlemsnr. og navn skal oplyses på modtagerlinien, samt evt. mail til: bc-k@stofanet.dk eller kommentar på blokken - sidste frist for tilmelding er onsdag d. 3/2 – 2010.

Du er først tilmeldt når vi har modtaget din indbetaling på kontoen - og du kan følge med over til højre om status for tilmeldinger.

Giv lige en melding til Leif Johansen om du kan stille bil til rådighed - samt hvor mange du kan have med incl. cykler på mail ljo@pratec.eu. Der er selvfølgelig betaling til benzin og slidtage for de ca. 1.200 kilometer.

Eventuelle spørgsmål stilles til tur-udvalget: Leif Johansen. 29259289.

Tur-udvalget arbejder yderligere arrangementer i 2010:

- I juni en weekend i Sommerhus hvor også ”bedre halvdele” kan deltage.
- I august en tur til Belgien med deltagelse i et løb.

Meld tilbage på blokken hvis I har forhåndsinteresse.

Tur-udvalget i Bogense Cykelklub

søndag den 17. januar 2010

Snetur til Langesø

Søndag morgen - stadig dejligt koldt og sneen er her stadig.....

Vi er 4 som smutter til Langesø - Pinerello, Tonseren, Mudderkongen og Don Specialized - hvor vi holder ved hallen og gør vores cykler klar...

Mudderkongen er vejviser og vi sætter kursen af stierne - noget svære at køre på med alt det sne og nedenunder frosen jord... De frosne spor er hele tiden en udfordring fordi


hjulene hopper umotiveret og uden varsel til højre eller venstre.. Samtidig køre vi på sammetrykket sne - og det giver efter og dermed smutter dækket også.... Så det er fuld koncentration - og der skal reageres lynhurtigt for ikke at styrte - og det skete alligevel flere gange...


Vi skal nu lige tage et lille stykke på asfaltvej - det var som at køre på en skøjtebane......

Vi tager nu rundt i skoven på begge sider af Rugårdsvej - en oplevelse at


køre rundt i den snedækkede skov - som jo gør at vi vælter blødt, hvilket vi ofte gør brug af. Vi er ikke helt enige i hvem der styrtede mest - men alle var nede mere end 1 gang!


Da vi kommer tilbage til søen - ja så er det bare ud på den og fræse lidt rundt i 30 cm. sne..... En mulighed vi måske aldrig får igen.....

Vi er nu tilbage på isvejen - og så laver Mudderkongen hjulspind og med hans hård tråd sprænger kæden ----- hvem sage CUBE - så det blev på gåben den sidste kilometer.....



Vi er efter 2 timer tilbage ved bilerne - og glæder os over en frisk tur i sneen - samt vi ikke skal vaske cykler når vi kommer hjem......

søndag den 10. januar 2010

BESLUTNINGS REFERAT FRA BESTYRELSESMØDE TORSD.7/1-2010

EVT. INDKØB AF BRUGT STØRRE TRAILER (BUGGY) MED STATIV TIL FLERE CYKLER, OG MED SPONSOR REKLAMER PÅTRYKT. (LIGGERE NOGEN INDE MED VIDEN OM EN SÅDAN, SÅ LAD BESTYRELSEN HØRE OM DET)



INDKALDELSE AF TOUR UDVALGET OM EVT. HARTZEN/BELGIEN TURE.



UDSENDELSE AF E-MAILS VED SPECIAL ARRANGEMENTER.



INITIATIV TIL KLUB BESØG, SAMT OPFØLGENDE UDVIDET KLUB BESØG MED INSTRUKTØR FRA DCU.



NYT TILTAG MED REN PIGEGRUPPE, SAMT EVT.RENE INTROTURE FOR NYE MEDLEMMER( MED KAPTAIN.)

søndag den 3. januar 2010

Nytårskur!

Så er vores lille nytårshappening overstået - tak til Inspektøren for den flotte reportage....

Denne tradition var noget Mr. Bianchi, Extreme og Specialized startede på for 4 år siden.

Næste år vil Exstreme og Specialized opnå den meget eftertragtede vinterbaderhoplanål for 5 kuldechok.

Bianchi og Lasse LP er nu oppe på 3 kuldechok - og i år var der debut til

Tonseren og Mads Froholdt som hermed er vores rookies.....

Træmanden var mødt op - men var bange for det glatte fører - så han må vente til næste år med at blive fuldgyldigt medlem af denne skøre klub.

I år var der mange som så på - og især tak til Mudderkongen for den lille skarpe - den varme bare så godt....

Men vi er klar til at optage nye medlemmer 1. januar 2011 - så sæt bare X i kalenderen.....

fredag den 1. januar 2010

En kold dukkert


Temperaturen viste -4 grader, trappen var dækket af 2 cm is og nogle fik kolde fødder! Og alle fik små istapper.