lørdag den 13. februar 2010

Kan man cykle til Æbelø?

Pissekoldt og stivfrossen









Lørdag formiddag. Jeg havde været ude ved ebbevejen til Æbelø nogle gange i løbet af den sidste måneds tid. Men isen har virket usikker med en del våger. I dag havde jeg allieret med en lokal landmand, Jens Nabbegaard, fra Nabbegaarden og lokket ham ud til ebbevejen iført cykel og varmt tøj.



Vi vovede os ud over kanten. Jens mente, at vi skulle cykle langs hovedet først og ikke følge den afmærkede ebbevej pga af risikoen for våger. Isen virkede sikker og ekstrem glat. Og det bæste lige i mod. Føj hvor koldt.

Vi kom hele vejen over isen uden problemer til Æbelø Holm og blev mødt 15 dådyr, der kiggede nysgerrigt. Lidt længere ude ad holmen krydsede tyve moufloner heraf et par hanner vores vej.
Længere ude ved tangen blev vi mødt af åbent oprørt vand og isskruninger.
Vi krøb i læ og drak lidt kaffe.
Senere dykkere en ravn og undersøgte, om vi var værd at æde.
Man kan cykle til Æbelø, men pas på. Tak til Jens Nabbegaard. Se flere billeder

1 kommentar:

  1. Hej Inspektør!

    Sejt - for hulan ´hvor ville jeg gerne have været med....

    Må tage turen en anden dag - måske det så bliver på vandcykel....

    SvarSlet