søndag den 23. februar 2014

Så blev Hindsgavlhalvøen udfordret......

Så blev det endelig søndag og dermed en klubtur til Hindsgavl i fantastisk vejr.....

Vi skal mødes nede ved Gammel havn og efterhånden dukker folk op.... Pedellen som skal have sin debut i dette område, Massøren og Mudderkongen, Cube og Svane - og som dagens gæstekøre har vi Ismanden med.

Vi gør cyklerne klar

 og afventer Jyden, Smeden og P29 også kommer frem..... men tiden går og så ringer vi til dem..... jamen de holder da klar ved det normale mødested - så de er kørt helt ud til dykkerklubben.

P29 har Ismandens cykel med - men så fik Ismanden da lige et lift af Massøren


og vi finder de andre..... hov hvad sker der nu - Ismanden er på vej hen mod en cykel som ligger ned ved siden af 2 mænd...... det er bare ikke Ismandens cykel for den står op af en mur :-9

Nu er alle klar til et par dejlig timer i skoven - med solskin og perfekt underlag.

Vi skal som altid lige starte med vores berygtede opvarmningsbakke - og som altid betyder det høj puls og ikke mindst varme i kroppen..... underlaget er noget fedtet så der spindes rundt og pløret sprøjter omkring....

Jyden og Svane beslutter sig for selv at udforske området - og de smutter selv på tur.

Vi kommer godt afsted med gode op og nedkørsler - og både Ismanden og Pedellen nyder deres første tur i dette fede område..... Mudderkongen kæmper ofte med sin nye fede Cannondale - der er måske for meget krudt i den cykel og nok også fordi Mudderkongen ikke kan tøjle de stor 29 dæk :-)

Der er højt humør og snak - men ikke når det går opad for så er det kun de heftige åndedræt der høres.

Vi når forbi campingpladsen og kommer op til skrænterne langs Lillebælt - og her køres der tæt på kanten.

Her er det Pedellen i fin stil

 Ismanden når også op

 Massøren når op

Skarpt forfulgt af P29...

Nu når vi et af de steder hvor der køres langs kanten


Ismanden holder tungen lige i munden


Mudderkongen har fået styr på sin Canonn....


Massøren kommer også over i fin stil...

Vi forsætter hen til det berømte Mudderkongen hul - her kan du se hvordan Bruno så ud da han havde lagt sig i det for en del år siden....


Denne gang kommer alle helt igennem - dog skulle kongen him self lige igennem et vandhul for at vaske cyklen lidt.

Så er vi omme ved Fænøsund - og her går det også op og ned


se lige dem i baggrunden.......


P29 i sit favoritstilling


Smeden på vej op efter sit forlæns rullefald med cyklen på ryggen....


Selv Mudderkongen må af og trække...... og så er der jo ingen der kan komme forbi :-)


Ismanden og Cube nyder udsigten mod Kolding fjord.

På disse dejlige bakker må Pedellen også en tur ned af cyklen - men det skulle jo prøves.....

Vi når om til restaurant Fænøsund - men der var desværre lukket så der var ingen kold fadøl og hjemmelavede fiskedeller....

Så er skal vi tilbage og det forgår på god vej - men hvad sker der nu...... en cykel har defekt - baghjulet er ved at falde af..... Du kan nu deltage i verdens nemmeste quiz :-)

Hvilket cykelmærke havde defekt..... alle har gættet rigtig - der er selvfølgelig denne cykel


Endnu et THansen produkt - Cube......

Dette mærke har jo tidligere gjort opmærksom på sig selv med underlige defekter....



Her bare et par eksempler - og der er mange flere i arkivet....

Baghjulet er spændt fast igen og så ned af en god sti..... Specialized og Mudderkongen vil lige lave en ny sti - så heldigt den gren de kørte igennem var dejlig råden....

Så er vi fremme ved manddomsprøven - dagens sidste udfordring..... alle skal dog lige kæmpe sig op gennem granskoven og have lidt høj puls.

Så er det ellers ned og op på den anden side af slugten - alle klare det i flot stil....

Efter 2 timer og 8 minutter er vi tilbage ved havnen - distancen er 18 kilometer...... se turen her på linket   vores tur i dag

Ved havnen holder Svane og Jyden og nyder solskinnet - de har også haft en god tur.

Så trækker P29 lige denne kurv op


Skål og tak for endnu en super tur med Bogense MTB.

Alle er godt trætte, beskidte og klar til endnu flere ture.... der var mange forslag fremme - Ebeltoft, Blåbjerg eller Rold skov - vi glæder os til de bliver ført ud i livet.....

Så er bilerne pakket og alle smutter mod Bogense.

2 kommentarer:

  1. Tak for en kanon tur.
    Hilsen Massøren og Mudderkongen

    SvarSlet
  2. Tak for turen ... Alle samen . Vi glæder os til Ebeltoft .. Bruno

    SvarSlet