torsdag den 29. marts 2012

Torsdag i vinden

Det gode vejr forsvandt meget hurtigt...... men intet skal forhindre de tapre cykelryttere fra Bogense i at komme ud på vejene....

Idag er Smeden, Ræven, Torben B, Inge, Tømeren, Fru Bianchi, Cykelsmeden, Bilforhandleren, Exformanden, en ukendt og Specialized mødt op.... så der aftales en fællestur.

Fru Bianchi melder klart ud - vi skal være tilbage inden kl 20 for der kommer Rita jo - så det bliver den gamle 50 med enkelte genveje......

Exformanden er igen på MTB - han påstår raceren først kommer ud når der skal køres stærkt.... så den kan jo ende med at blive noget støvet :-)

Det går i rask tempo ud mod Mt. Engeldrup og vi kommer alle godt op - men så går luften ud af Inge..... men alle de flinke mænd står straks klar til at skifte slange... Cykelsmeden melder lige ud, at han har et lille lager med og prisen for en slange er 50 kroner.

Inge er klar igen og vi smutter mod Rostrup, og så venter Mt. Meltown og feltet trækkes ud i modvinden.

Videre mod Veflinge hvor Smeden vinder skiltespurten over 17 meter....

Så går turen mod Gamby og igen driller vinden - Smeden napper igen skiltet.

Det går godt for den blandede gruppe - så der skubbes lidt op af bakken ved Skovsgårde og så er det over mod Holse..... her er vinden så stærk at feltet splittes til atomer, men inden Holse er der samling. Så er det hjemad og endelig lidt medvind - så nu træder alle til....

Fuld fart ud af Skåstrup - og Ræven og Tømeren trækker feltet ind mod byskiltet..... Smeden ligger klar men jeg smutter lige udenom og så kommer han på hjul.... desværre tager han for 3. gang i aften skiltet - dermed skal han fremover køre med 20 kilos strafvæk (og han har også glemt pokalen som skal monteres på cyklen).

Alle kommer godt i mål - 48 kilometer i strid vind - og klokken er kun 5 minutter over Rita.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar