torsdag den 11. marts 2010

Vintercup 2010





Så er vintercuppen for denne sæson overstået med 5. og sidste afdeling i Kerteminde, hvor banerne var lagt omkring Dalby.

Vintercup er et cykelorienteringsløb for par inddelt efter alder og køn. Der er fem afdelinger i Syddanmark. I år foregik løbene i Christiansfeld (Skamlingsbanken), Kolding Syd, Egtved, Glamsbjerg og som sagt Kerteminde.

Der er tre baner, hvor man starter samtidigt. De er ca 35 km lange. Man får udleveret et kort ved starten, og så har man halvanden time til at finde de 12 poster. Man ved, at det er umuligt at nå alle posterne, så det gælder om at lægge en god rute inden man kører ud. Posterne har forskellige sværhedsgrader, dem længst væk giver flest point osv. Ved posten skal man klippe det rigtige svar på klippekortet.
Man får straftid, hvis man kommer for sent i mål. Der deltog i år 600 motionister fra hele Syddanmark, så det er et kæmpe arrangement, som går på skift hos de deltagende klubber.

Der bliver gået til stålet, så det er en ekstrem god måde at få rørt cyklen i vinterhalvåret. Jeg har sammen med min makker fra CMO kørt nu i 7 år, og vi glæder os allerede til næste vinter. Jeg kan kun opfordre medlemmer af Bogense Cykelklub til at deltage. Jeg tager gerne i efteråret et par prøveture, hvis der er nogle, der kunne tænke sig en sjov og hård måde at holde formen ved lige på.

3 kommentarer:

  1. Hej Inspektør!

    Jeg vil gerne med næste år - har jo god tid til at finde en kortlæser..... Giv lyd når vi nærmer os tilmelding igen..

    SvarSlet
  2. Lyder godt. Giver lyd efter august

    SvarSlet
  3. Jeg kunne ihvertfald også godt fristes. Mangler bare en makker. Må lige tjekke op på aldersgrænserne.

    SvarSlet