På den hellige Kr.Himmelfartsdag er vi belønnet med høj solskin og dejlige varmegrader.
Derfor beslutter P29 og Specialized sig for, at vi skal en tur til Langesø og få testet P29 form eller måske mangel på samme. Det er jo efterhånden længe siden P29 var på cyklen, at efter en opringning til Politiet er det lige før P29 skal have støttehjul på...... Men vi lovede at vi nok skulle køre pænt, og vi har selvfølgelig reflekser, ringeklokke og lys på - således vi ikke får ballade med Bent Betjent.
Desværre er der ikke andre der vil med - klubbens øvrige medlemmer er jo meget troende og var derfor at finde foran salmebogen. Så det er kun de 2 troløse der tør udfordre vor herrer....
P29 ankommer i sin Hårslev Cab og så ryger cyklerne op bagpå, og vi drager mod Langesø, På vej derud har vi lige et lille kursus i MTB og P29 største problem er at der jo ikke er fodbremse på.
Efter 30 minutters fjernundervisning i MTB er vi fremme ved slottet og får gjort cyklerne klar - jeg er da rolig når jeg ser at P29 godt ved hvad der er for- og bagende på cyklen.......
Da dagsformen ikke er den bedste og måske vor Herre er optaget af at hjælpe andre på deres himmelflugt - vil P29 gerne ud på Sydsporet da det jo ikke er så hårdt men også fordi der er nye sløjfer.
Solen skinner og vi er ikke i tvivl om, at underlaget er perfekt i dag.... så vi starter ud og som altid er P29 i højt humør og godt gang i pedalerne.
Vi tager lige en runde på træningsbanen og så er vi varme til sydsporet. Vi kommer frem til den første singeltracks og her har P29 lige glemt noget af det vigtige..... at komme i lavt gear inden det går opad - så fødderne må i jorden....
Vi nyder hvordan skoven er ved at blive flot grøn..... og det pibler op af skovbunden.... og er en hare og en fasan...... så det er en perfekt dag at være i skoven på.
Efterhånden som vi kommer længere rundt på sporet går luften lidt ud af P29..... og han fornemmer at det bliver en hård tur. Her når han frem til, at det var godt vi ikke tog nordsporet.
Så er vi fremme ved den største bakke og puha der pustes igennem.... vel oppe af den første bakke og så nedad igen... skarpt til venstre og så går det næsten lige op i himlen..... vel oppe kan jeg fornemme at P29 har sine problemer
men han kommer da op
og så vil han gerne have en pause
men den vare ikke længe for så bliver vi jo kolde..... vi smutter ned af en noget
stejl nedkørsel med meget løst underlag - og så er det lige op i himlen igen.....
P29 pruster og stønner..... og så kan jeg tage de samme billeder som før, men de er ikke pæne nok på sådan en hellig dag.
Så er der kun 4 kilometer tilbage og nu er der bare dømt fede singeltracks - og det er så fedt at køre dem. P29 kæmper sig igennem - og skyder endda genvej hist og her.
Efter lidt over 1 time er vi tilbage ved bilerne - en fed tur er overstået kun synd så mange havde hovedet begravet i salmebogen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar