tirsdag den 17. februar 2015

Så kom Formand Smed på tur

En skønne februar aften med vindstille og tæt på frostgrader har vores Formand besluttet sig for, at nu må han hellere få tjekket sin MTB klub ud...

Så Formand Smed har indkaldt sin undersåtter til at møde op på sit slot Fridenwald ved mørkets frembrud.

Der er dog travlhed i det lille kongerige - der skal tjenes ind til Formandens skattekiste - og derfor er det kun Specialized der har fundet hen over golfbanen.

Smeden fortæller at hans kongelige karetcykel punkterede på vej hjem fra dagens skatteopkrævninger i Hårslev - men selvfølgelig var der nu kommet ny slange på.

Vi vil tjekke vildt bestanden af i Jerstrup Skoven og på Gyldensteen strand - så vi smutter ud i mørket med lygterne tændt.

Selvfølgelig ligger Specialized sig forrest og sikre sig, at der ikke er forhindringer i vejen for Formanden.

Vi nyder Gyldensteensskoven og fortsætter ud mod stranden - himlen er stjerneklar og ude ved vandet er der helt stille. Formanden er stadig frisk til trods for det er årets første tur - og selv turen ind langs Kragelund Bækken overstås i fint prusten.... men da vi kommer ud på asfalten er luften gået ud af Formanden eller nærmere sagt af hans fordæk.... det som var punkteret tidligere på dagen.

Vi køre hen til V.Egense Auto og vil skifte i lygterne...... her får vi så opklaret hvorfor den er punkteret, og grunden er simple og står her


så derfor må Formanden se sig selv i denne position


Formanden vil straks sende en klage til hofleverandøren T.Hansen og mon ikke alle T.Hansens butikker flager på halv i morgen over denne ydmygelse.

Vi beslutter at trille stille og roligt hjem til slottet gennem Jerstrup skoven og lige inden slottet er luften igen gået ud af fordækket igen.

Vel hjemme og Formanden har haft en forrygende debut i 2015.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar