torsdag den 29. august 2013

Tur til Assens over Middelfart


Vi havde aftalt en tur til Assens. Ad småvejene over Middelfart bagom over alle bulerne ved Båring Strand, Vejlby og Strib. Så en hel kande kaffe ved havnen på Razz. Det var jo hyggetur. Så videre over Gamborg, Wedellsborg. Smukke sensommer landskaber som Fyn kan byde på åbenbarede sig i mildt solskinsvejr. Vi var fire på turen. Finn Rosengartner, Peter Lind, Matti, som vi ikke havde fortalt, hvor lang en tur, vi havde tænkt og så undertegnede. I Assens frokost med cola og bøf. Matti var gået død, så han synes, at hjemturen synes lidt vel lang.  På vej hjemover før Årup, skulle Matti bare. Her og nu. Så han bankede en gammel kone ud, og hun forbarmede sig. Jeg håber, at der var en toiletbørste, ellers vil  hun sikkert aldrig have besøg af cykelmotionister fra Bogense.  Videre over Årup og Paddesø. Alle klarede de 140 km, selvom Matti var halvdød, hans første cykeltur efter sommerferien. Godt gået. Og en god tur slutter med lidt hyggesnak og en øl. Peter lagde stole til. Tak for en dejlig lørdag

2 kommentarer:

  1. Tak for en god tur i det skønne danske sommer vejr.

    SvarSlet
  2. Det er da klart at Bianchi skal på tønden - han køre jo for OK og dermed på kål.....

    SvarSlet