mandag den 28. juni 2010

Hedensted Touren 2010 - vi blev da ikke sidst.....

Så var det tiden for dette løb - samme dag som sommeren endelig kom til DK.

Havde jo læst Tonserens beretning fra 2009 - så nu skal alle de frygtelige bakker prøves af :-)

Vi er mange som vil derover - Torben, Lene, Mikkel, Henrik P, Ræven, Debutanten, Barnepigen, Cube, Pedalatleten, Mr. Bianchi, Specialized som alle udfordre de 135 kilometer - og Gråskæg som vælger den mere menneskelige rute på 85 kilometer....

Bianchi og jeg ankommer ved nitiden - de fleste der er mødt op er fra Bogense - Cube har endda slået hele campingudstyret op.... måske han har overnattet for at få startnummer 1!

Det er koldt i jylland - her er overskyet mod blå himmel i Bogense - så vi fryser lidt i korte ærme og der drøftes om der skal mere tøj på....... Debutanten overlader som den gentelman han er selvfølgelig sine lange ærmer til Barnepigen....

Kl. 10 er vi klar - feltet er nok på en 60 mand til den lange tur - men alle har cykler der ligner noget som vil sprænge mit budget - og de ser også ud til at kunne give cyklen fart....

Starten går - de første kilometer med masterbil, så udgangstempoet bliver nok stille.... men nej - da vi kommer ud af byen er farten 45+ - og vi hænger bare på.....

Efter 10 kilometer med et snit på 38 lader vi - Bianchi og mig - os falde tilbage til vores tempo - vi kan også se at Ræven og Barnepigen må slippe førerfeltet..... Bag os er der kun 3 mand - så vi skal jo arbejde for ikke at ligge sidst......

Vi kommer til den første bakke efter 15 kilometer - og så er pulsen på plads.... Vi fortsætter vores ensomme ridt mod målet som stadig er 120 kilometer væk - men nu er kroppen ved at koge og vi glæder os over vi ikke tog mere tøj på.....

Det går godt stadig godt - til trods for der hele tiden er små bakker - nyder vi den flotte natur - og nu får vi følgeskab af en ung fyr fra Århus som er ude på sit første løb.... sikke et løb at starte med.....

Vi nærmer os løbets prøvelse - Purhøj..... den trækker tænder ud men op kommer vi og pulsen sætter livsrekord....... Lige efter bakken kommer 700 meter på grus - her punkter Bianchi..... vores ven fortsætter alene og vi bliver nu overhalet af de sidste 3 mand - som kommer ude fra Veflinge..... Vi kommer igang igen men luften er også gået ud af os - så der kæmpes for at finde en rytme således de sidste 80 kilometer kan klares....

Vi når op til depotet - her holder de 3, men de smutter da de ser os..... vi fylder flaskerne og sætter jagten ind på dem. Efter 8 kilometer er de hentet og vi følges af - og vi møder også andre som har måtte betale prisen for et for højt udgangstempo....

Efter en bakke siger vi farvel til de 3 - og der er kun 35 kilomter igen. Vi er nu godt møre - og ville ønske vi kunne ligge os ved den dejlig strand ved Vejle fjord vi kørte forbi - så kommer vi til Askebjerg som vi kender fra Grejsdal - det skulle være forbudt at ligge den bakke efter 125 kilometer..... og 5 kilomter før mål kom endnu en grim bakke......

Så var det endelig slut - efter 4 timer og 30 min. kommer vi i mål - et snit på 30 - og alligevel næsten sidste..... solen har gjort at vi ligner rigtige cykelryttere.....

Alle andre er kommet godt rundt - og Torben har fået en flot 3. plads :-)

Da jeg henter diplomet fortæller manden, at det er blevet bemærket med vores store fremmøde... så jeg siger til ham, at de jo selvfølgelige er velkommen til vores løb - så mon ikke løbsudvalget skulle lave en indbydelse i god tid til dem!

Så var det op til den nærmeste tank - der skulle købes cola...

Har desværre ingen billeder - umuligt at tage billeder når farten enten er 5 eller 50 kilometer.

Landsstævne


Vi er faktisk mange der kører i gr.2 tempo når vi træner. Er der ikke nogen af Jer der vil være med til at kører holdløb ved landsstævnet d. 28. august????

Jeg var med for 2 år siden sammen med Don Spez.......(et eller andet), Don Cube, Ræven, Bianchi, og Rye junior, det var sjovt og vi var de 6 der skal til, for at få registreret en tid. det er 10 mands hold.

På bloggen her, er der listet op hvem der foreløbig har tilmeldt sig. Men det kan da være sjovt, hvis vi kan stille flere hold, og få os indplaceret i forhold til hvor stærkt vi normalt kører.

Husk tilmelding til kassereren - det er klubben der betaler deltagergebyr.

Få en sjov oplevelse!!!!

Det ville jo også være optimalt, hvis vi er fordelt og lige kan prøve at træne sammen.

onsdag

Hej
Er der nogen der vil m ud at kører onsdag 15-17????????
Vi kommer hverken tirsdag eller torsdag såe det er sidste tur for os inden sommerferien.
Vi kan kører fra Trondheimparken kl.15.
Mvh Maria
Ps ellers god sommer til alle

Bogense CK på podet

Tillykke til Torben med 3 pladsen i Hedensted "godt kørt"

fredag den 25. juni 2010

Hedensted turen.

Hej til alle som skal til løb.

Er der ikke nogen der kører sammen til Hedensted fra klubhuset søndag kl. ca. 8 eller køres der bare afsted i egne biler, jeg vil gerne køre med eller kan evt. selv have en med, men kan kun have 2 cykler.

giv lyd på bloggen og lad os mødes til afgang fra klubhuset. kl. 8 søndag morgen.

hilsen Ræven.

torsdag den 24. juni 2010

HEDENSTED TOUR 2010


Hej til jer.... der skal med til Hedensted på Søndag.
Vi mødes i Hedensted kl 9:00 til rundstykker og tilmelding.



HEDENSTED TOUR 2010

Kom og vær med søndag d. 27. juni

Kom og vær med til en festlig dag i den flotte natur omkring Hedensted.

Hedensted Cykelklub afholder Hedensted Tour med start og mål på Stadion allé ved mosen i Hedensted søndag d. 27. juni.

Hedensted Touren er et løb for hele familien hvor alle kan finde en distance som passer dem.

Der tilbydes fire forskellige ruter:

135 km med start kl. 10.00 - Pris 150 kr.

85 km med start kl. 10.15 - pris 100 kr.

40 km med start kl. 10.30 - pris 50 kr.

20 km med start kl. 10.45 - pris 30 kr.

Tilmelding kan kun ske på dagen

Der er tidtagning og diplom til alle som gennemfører.

Der er gratis rundstykker i mosen fra kl. 8.00 til alle deltagere.

På alle ruter vil der være depoter hvor man kan få lidt forfriskninger.

Der er krav om at der bæres cykelhjelm og færdselsloven skal overholdes.

tirsdag den 22. juni 2010

Tilmelding skal gøres NU, så vi kan komme igang med træning.

Landsstævne 28 - 29 august. STORHOLD.

Alle som er interesseret i at stille op til dette løb skal sende en mail til vores kasser - Michael eller via kommentarer.

Der er forskellige muligheder for storhold, så i første omgang vil vi høre hvem der er interesseret - og hvilket holdtype de ønsker at køre, så må vi efterfølgende se hvorledes det går op.

A: Holdtidskørsel for STORHOLD køres på 93 km rute. (529 højdemeter)
Deltagelse for herre-, dame- og mix-hold med 6 – 10 ryttere. Tiden for de første 6 i mål udgør holdets resultat.

Vi påtænker efter gruppeopdelinge, at udnævne nogle gruppeførere, som kan forestå træningen, dette kan evt. gøres i samarbejde gruppeførene imellem.

Se mere information på dette link.

http://www.ls2010.dk/viewpage.php?page_id=2

For at få ro på denne sag betaler klubben for dette løb.

For at komme igang med træningen bedes de interesserede tilmelde sig nu!

Tilmelding af "hold" senest 15 august.

søndag den 20. juni 2010

OBS dato ændret.! Sidste officielle træningsdag inden sommerferien.

Sidste officielle træningsdag inden sommer pausen er blevet ændret til torsdag den 1 Juli, Bjørn lægger have til et lille afslutnings arrangement på adressen - Skovmærkevej 11 i Bogense.

Grillen er varm kl 19:00 og der er indkøbt øl/vand og pølser.

Vi starter træningen KL 18:00 og kører en lille tur først.

Bestyrelsen ønsker alle en god sommer og tak for et godt forår.

fredag den 18. juni 2010

Harzen - fredagsturen!

Fredag morgen - vejret er ikke så godt, det regner lidt men det skal ikke hindre os i at tage på cykeltur rundt i Harzen. Vores gruppe triller langssom ud af Bad Grund - det går stille nedad og vi drejer østpå mod Österrode - hvor vi skal begynde opstigningen mod Sonneberg. På den collage er det billeder på op - hvor vi når op til dæmningen ved Sösestausee og herfra tager stigningen fat.... som det ses er der her så hård, at hjelmen skal af for ikke at koge over! Efter toppen tager vi vejen mod Altenau - fed vej som går nedad med bløde sving og super asfalt. Vi finder et super sted - her var der varm chokolade - kaffe - Gluewein - og ikke mindst et kæmpe udvalg af lagkager (fik et sønderjysk kagebord til at blegne).
Efter optankning af sukkerdepoterne triller Kim J, Træmanden, Inspektøren og Cervelo hjemad - der var noget på hotellet som trak.
Vi andre sætter kursen mod Goslar - det bliver en tur i skøn natur - langs den stor Okerstausee hvor vi gør holdt ved dæmningen
herefter en lang nedkørsel i ly af stejle klipper hvor vi kommer forbi Romkerhaller vandfaldet


I Goslar finder Ræven endelig en person som kan løfte hans jernhest - glæden var stor. Vi finder en hyggelig Italiensk resturant - maden var super men ventetiden var lige i overkanten... Vi sætter nu kursen hjemad - starter ud af byen hvor stigningen over 10 kilometer op til Clausthal-Zellerfeld venter. På vej ud af byen råber Fru Bianchi "se dragerne op på bjergtoppen" - det viste sig at være paraglider - og vi morede os!!!!!! Vi finder mod Bad Grund - tager lige stigningen inden byen - og er tilbage og kan nyde nogle velfortjente weisbiere...... Prost!



Med på turen var Tømeren, Rosengartneren, Mudderkongen, Massøren, Fru Bianchi, Inspektøren, Cervelo, Mr. Bianchi, Træmanden, Colnago, Martin El, Teggert, Kim J, Ræven og Don Specialized.

Husk - hvis du klikker på billedet - så bliver det forstørret......

Torsdagstur - puha en tur!


Klik på billedet - og det bliver størrer.
Torsdag - overskyet og som altid vestenvind. Vi venter lige lidt på dem som ikke har meldt fra - så husk det nu hvis du er i en gruppe! Der manglede mange fra gruppe 1 - og fra gruppe 2 var der 4 som ikke havde meldt fra!
Gruppe 2 skal ledes af den legendariske King of the Mud! Som i dagens anledning får følgeskab af Busken, Ræven, Teggert, Tømeren, Massøren, Martin El med brormand Jacob, Per Bergholt og Don Specialized.
Inden afgang skal vi lige tjekke Massørens reservecykel - for i tirsdags var det meget hårdt for hende - og vi skulle tjekke om det var formen eller fordi bremserne hang lidt meget!
Mudderkongen udstikker ruten - mod Rue - Korup - Ejlstrup - Langesø og hjemad....
Tempoet er højt fra starten ud mod Gyldensteen- skyldtes tildels medvinden samt at Teggert skulle være hjemme kl. 20 - og med 70 kilometer forude, såeeeeeeeeeeeeeee.
Der køres godt til, og alle er varme da vi nærmer os Rue og de første bakker - men alle er bare i topform.... ind mod Korup og ud af Kalørvej (her fik vi endelig pause pga. vejarbejde på cykelstien). Så tilbage mod bakkerne - hvor vi lige tager en afstikker til "Dyregrav Væde Bakken" som kun er 400 meter men med en gennemsnitlig stigning på 8% - så der kommer høj puls på hos alle - og Bergholt må betale prisen for de manglende kilometer på den flotte cykel!
Videre mod Langesø - og der køres bare til på alle de små irriterende knolde - så næste gang Teggert skal have gæster bedes de inviteres til kl. 22!
Gennem Morud og ud af Rugårdsvej - her begynder de første at mærke prisen for det høje tempo - så der tages lige en slapper......
Ved Flytterupgyden drejer vi af mod Gamby - Jacob siger farvel og fortsætter alene mod Brenderup - i Hårslev tager Massøren og Bergholt hjemad.
Vi andre skal lige have det sidste med - så ud mod Ejlskov, Ore, Mejlskov hvor der skrues op for tempoet - Teggert havde kigge på klokken og tændt for elmotoren..... så hjem til Bogense køres der igennem - og alle kommer prustende hen til byskiltet....
Endnu en god tur var over - 67 kilometer var sat ind på kontoen.

Vi var til sponsorløb i Bogense

Klik på billedet - og det bliver størrer!

Fredag den 11. juni var det store cykeldag i Bogense - hvor de smalle gader skulle bruges til ikke mindre end 3 forskellige cykelløb. Først sponsorcykelløb, så et motionsløb og til sidst det klassiske Nordfyns Bank gadeløb som også er Jysk/Fynsk mesterskab.

I sponsorløbet deltog Mr. Bianchi, Teggert, Rosengartneren, Ræven fra Mors, Torben N. og Don Specialized - således vi kunne gøre reklame for nogle af vores tøjsponsorer!

Vejret havde ikke været det bedste - så Teggert og Rosengartneren valgte deres MTB cykler og vi andre tog chancen med de smalle fælg og slicksdæk......

1 minut før starten - så har vi den første punktering..... det er Rosengartneren som er punkteret på sine store tykke dæk - eller havde han selv lukket luften ud!

Starten går og fra starten godt tempo - Torben stikker som forventet af - Teggert sakker bagud da han fortryder valget af den tunge cykel.... Der køres slalom mellem tandems, cykler fyldt med chips og slik som kastes ud til alle sider, folk der for sent opdager depoterne ved Røde Kro og Øjet....

Don Specialized får hul til Ræven som igen er foran Mr. Bianchi - og pludselig er Rosengartner tilbage, nu på sin racer..... men hvad sker der for vores kære Rosengartner - han punktere igen!

Timen er ved at være gået - og ingen er heldigvis styrtet..... men styrte gør det - det er bare regnen som vælter ned da løbet er slut - vi smutter alle op i teltet til fadøl og grillmad.....



tirsdag den 15. juni 2010

3 kugler med guf og syltetøj!

Tidlig tirsdag morgen begynder jungletrommer at lyde på sms´en i gruppe 2 - husk at tage lidt mønter med i aften idet vi vil finde et sted at holde pitstop og nyde en is....

Klokken 18 er næsten hele gruppe 2 samlet - vi venter lige på de 3som ikke har meldt afbud - men de dukker aldrig op. Så resten af gruppen - Martin el, Massøren, Mudderkongen, Fru Bianchi, Gråskæg, Tømreren, Teggert, Busken, Ræven fra Mors og Don Specialized - sætter kursen mod isboden ved Lillebælt.... Vi tager med vinden og farten er god mod Skåstrup - og så begynder det at regne, selvom Mudderkongen mente det skyldtes vandingsanlægget på marken..... Der er højt humør da vi rammer Båring bakke og der gives fuld gas op af bakken - Mudderkongen må slippe midt på bakken - og Teggert har fundet formen eller tændt for elmotoren for han suser opad.....

Vi lander efter en time ved isboden på Strandvejen - og den arme issælger fik nærmest stress da vi 10 dukkede op og skulle have Gammeldags eller soft ice......

Vi nyder isen, det gode vejr og udsigten over et blikstille Lillebælt.

Så er det hjemad - går igennem Middelfart - mod Udby - Nr. Åby - bag om Bårning og så den normale vej fra Holse.... Efter Skåstrup tænder Teggert igen for elmotoren (eller var der doping i isen) for han trækker os i et vandvittigt tempo helt ind til Rosengartneren hvor vi andre prustende må overtage det sidste stykke.

En dejlig tur er slut - skønt vejr - lækker is - og der kan sættes 70 kilometer ind på kontoen!

Hej Hej
Ang det holdkørsel vi sku kører efter sommerferien. Sku vi ikke få lavet de hold NU. Så vi kan træne sammen og måske Vinde når dagen oprinder??????????????
Vi vil gerne melde os til et hold nu sammen med????????????Hvem vil? Så vi kunne planlægge nogen dage inden vi går på ferie. ( Og det gør vi snart). vi kommer ikke i klubben ugen 27-28-29 Japan venter.
Maria og Palle
Vi kommer begge og træner på tirsdag næste uge, var det så ikke en ide lige og bruge 5min på det

mandag den 14. juni 2010

Hejsa
Er der nogen der vil m ud at kører en 3 timer på lørdag? Vi kører fra os (Trondheimparken 34 ) kl. 13. Vi kan nemlig ikke søndag da vi skal cykle i Særslev!
Maria og Palle

søndag den 13. juni 2010

Søndagstur.

Tænkte jeg hellere måtte køre en tur med klubben idag i det fine vejr. Det blæste en lille smule men det var da tørvejr.

Kun tre mand skulle på tur idag. Lindstrøm, Traktoren og jeg selv. Lidt skuffet over fremmødet var jeg da.

Vi kørte en tur Båring og tilbage igen. Ellers en fin tur.


Bogense cykelklub har i denne weekend hjulpet til ved både Nordfyns bank løbet(fredag) og Bogenseløbet(lørdag).
Jeg studsede bare lidt over at næsten alle hjælpere fra klubben var de samme begge dage. Ud af vores 70 medlemmer burde der da også være andre der har tid.

Mvh Tonseren.
Hej hej
Der er snart løb i Hedensted, er der nogen som vil med???????????????????
Det er søndag d.27, og der er gode bakker. A la GRejsdal.
Vi tar derover og det ku være fedt hvis mange melder sig.
Mvh Maria og Palle

torsdag den 10. juni 2010

Bogense Løbet

Hej

Vi skulle hilse fra Hanne

og sige mange tak for hjælpen til Bogense Løbet 2010, 8 har tilmeldt sig
fra cykelklubben og det er super
De glæder sig til lørdag 881 er forhåndtilmeldte og de forventer 100 til 120
på dagen. NY REKORD

De er klar til at hjælpe igen igen


På Hannes vegne

Lis

tirsdag den 8. juni 2010

Træningstider.

For at sikre os at alle bliver hørt og at vi i bestyrelsen arbejder i alles interesse, bedes i melde tilbage via mail til undertegnede.

Hvilken trænings tider passer jer bedst.

Tirsdag og Torsdag.

Kl. 18:00

eller

Kl. 18:30

Vil i godt melde tilbage personligt.

OBS: Dem som ikke melder tilbage, bliver ikke talt med i optællingen.
Dvs. de tæller hverken for eller imod.

Der er sendt mail rundt til dem som er reg. med mail og ønsker disse.

Vinder og indehaver af ny rekord.

I weekendens 24 timers løb - Melfart Challenge, blev Maria "´Barnepigen" nr. 1 og slog samtidig den gamle rekord. I løbet af de 24 timer tilbagelagde hun 625,8 km.
Et kæmpe stort tillykke til Maria.

mandag den 7. juni 2010

Enig med Jan

Dette løb bør klubben bakke op omkring. Hvis bestyrelsen ved at der er flere der gerne vil køre det - var det så ikke en god ide at bakke det lidt op ?
Der er jo ikke ret mange der køre løb i denne her klub.
Så kassen kan da ikke være tom.-(Smil.

Det må da være en ommer!

Til bestyrelsen!

Vi kan nu se, at holdløbet ikke er et gratisløb - selvom det jo helt klart fremgår i oversigten over gratisløb i 2010!

Betyder det så også, at "Tour de Vestfyn" og "Alpetramp" heller ikke længere er gratisløb.

Det må da kræve en forklaring fra bestyrelsen hvorfor denne ændring nu er vedtaget - husk det er jo i klubbens interesse at vi viser flaget!

OBS! Cykelskole - Begynderhold .

Alle som er interesseret bedes tilmelde via en kommentar.
I forbindelse med opstart af begynderholdet i klubben, har vi i bestyrelsen drøftet hvordan dette initiativ kunne udvides, således at vi kunne få flere medlemmer i klubben.
I Silkeborg har de med succes haft en "cykelskole", hvor der har været kørsel 2 gange om ugen, med klubmedlemmer som trænere, der kørte med hver gang.
Bestyrelsen påtænker at starte en lignende cykelskole i Bogense og vil i den forbindelse høre om der er nogle af klubbens medlemmer, der kunne tænke sig at deltage som trænere.
Vi vil i givet fald køre 2 gange om ugen: Mandag og onsdag , begge dage kl. 18.00. Der startes med at køre ca. en time. Dette forlænges henover sæsonnen til ca. 2 timer.
Vi forestiller os at der hver gang, skulle være 2 trænere med. Hvis 8 klubmedlemmer ville melde sig, ville hver enkelt skulle køre en tur hver 14'ende dag.

Jeg vil gerne via kommentarer til dette indlæg, høre om nogen har lyst til at være træner. Øvrige kommentarer er naturligvis også velkomne.

Venlig hilsen
Leif

lørdag den 5. juni 2010

Hvilken klub er det "der trækker læset"














Bogense Cykelklub

De drog vest på!

Endelig vejr til kort ærme - selvom det blæser lidt meget fra vest - så forventningens glæde til aftenens tur er stor fordi ingen fra gruppe 2 har meldt afbud, så vi bliver en dejlig stor gruppe der skal afsted. Så kan vi også høre lidt om tirsdagens arrangement - noget med gruppekørsel og sikkerhed.

Oppe ved klubhuset holder der mange - stort overtal af gruppe 2 folk, kun 2 fra gruppe 1 og 4 fra gruppe 3 - og gruppe tilbyder selvfølgelig de andre en fælles tur som vil gå til Strib. Selv "Vindruen" var mødt op (dog uden støttehjul - noget som andre godt kunne have brugt senere).

Vi holder dog og venter på de to som ikke har meldt afbud - Cervelo og Inspektøren - men 18.10 drager vi afsted.... et flot syn da alle har vores klubtøj på.

Turen er den slagne vej mod Skåstrup - Bro - Brenderup - og så bagom Båring sommerland.... her skal Traktoren skubbes lidt og så synes Torben Bang lige der skal køres tæt (måske det er lært om tirsdagen) men det resultere i et styrt. Heldigvis kun med lidt skrammer på knæene og et par ødelagte briller!

Så kommer vi til bakken ved Vejlby - der er samling på toppen, så alle kan køre sit eget løb - når næsten at fange vores svar på Pantani, nemlig Don Cube - og resten kommer pustende op på toppen.... men så lyder meldingen igen "styrt". Denne gang er det Gråskæg som er drejet ind i Massørens baghjul - og herefter styrtet med blodige knæ til følger... Værre ser det ud for Massørens gearskifte som er ødelagt - og Mudderkongen konstatere der kun er et gear at køre i! Så Massøren og Mudderkongen vil trille langsomt hjemad - og de får følgeskab af Traktoren, Exformanden og Gråskæg.

Vi andre fortsætteer mod Røjle kirke - og på vej mod Strib lyder Ryes cykel ikke godt - der er gået et eger i baghjulet - så her slutter hans tur (hentes af konen). Vi andre drøfter om vi mon ender med at være 2 - 3 stykker til sidste.....

Gennem Strib og tilbage mod Røjle - her vælter Kenneth Busk da vi skal holde stille - så ingen skader!

Vi tager tilbage til toppen af Vejlby bakken - og der gives gas ned af bakken hvor Vindruen stikker af - vi ville ønske han havde samme tempo opad!

Alle kommer herfra helskindet hjem - og de "overlevende" er Rosengartneren, Teggert, Kenneth Busk, Vindruen alias Mr. Bianchi, Martin El, Jørgen Jørgensen, Don Specialized og gæstekørerne Torben Bang, Australieren og Don Cube.

Så det blev til 70 kilometer - i dejlig sol og frisk vind.....

Til sidst lige et par spørgsmål til bestyrelsen: hvem tager sig af at få styr på tilmelding til holdløbet - og hvornår bliver grupperne rettet til (også sådan dem på bloggen og hjemmesiden er ens) - og hvorfor er der nogle i en gruppe som ikke er med på SMS, hvordan vil de og hvordan skal vi andre så melde afbud - hvilket jo er den eneste grund til at stå i gruppen?

torsdag den 3. juni 2010

Gadeløb

Hej venner
Er der en der kunne tænke sig at overtage min plads og hjælpe til ved gadeløbet?
Jeg kunne godt tænke mig at køre motionsløbet, men kan ikke nå begge dele.
På forhånd tak!

Michael - Pedal Atleten

onsdag den 2. juni 2010

Gadeløb for motionister i Bogense.

Er der ikke flere der vil med ?

Det sker i Bogense. Fredag den 11. juni afvikler Bogense by i samarbejde med Fynsk Elitecykling gadeløb for eliten og for motionister.
Det bliver en dag i cykelsportens tegn i Bogenses gader. To foreninger starter kl. 16.30 med et sponsorcykelløb, hvorefter der bliver et gadeløb for motionister – altså for ryttere uden elitelicens. Aftenen sluttes af med det traditionelle gadeløb for eliten, som samtidig er jysk/fynsk mesterskab i gadeløb.
Info om motionsgadeløbet.
Tilmelding
Skal ske på mail til Claus Rasmussen – clausr@stofanet.dk – først til mølle princippet – max 85 deltagere.
Afhentning af ryg nummer finder sted ved en NORDFYNS BANK kassebil på hjørnet af Vestergade og Adelgade, i Bogense.
Sidste frist: mandag den 7. juni – tilmelding på dagen, hvis der er plads. + kr.25,-.
Det koster kr. 125,- at deltage, som skal sættes ind på konto – reg. 2370 knt.0062184957
I prisen er der inkluderet en øl/vand samt en grillpølse med brød, i teltet ved mål.
Der køres om præmie til nr. 1 – 2 – 3 samt fire indlagte spurtpræmier og lodtrækningspræmier.
Førstepræmien er et Festina ur.

Ruten.
Der er start og mål ved Nordfyns Bank i Adelgade.
Løbet køres på en lukket rundstrækning på 1,2 km
Der er start kl. 18.00 og der køres så tæt på 40 min. som muligt. Der tælles ned de sidste 5 omg.
Omklædning på Bogense Skole.

tirsdag den 1. juni 2010

Harzen-turen

Vi har fået fin omtale i Ugeavisen Norfyn i denne uge, hvor vores tur er omtalt på side 5.