Cykelblog. For Bogense MTB & Event samt alle cykelinteresserede, novicer, motionister som cykeltosser til fælles information og udveksling af ideer og historier i Bogense og omegn
lørdag den 14. september 2013
Åbning af MTB bane i Hårby
Klik på billedet og der bliver større.....
Et rygte var nået frem til cykeltosserne fra Bogense, at i dag skulle der åbnes i MTB bane i Hårby - og der skulle være gratis grillpølser.
Det så spændende ud og der var mulighed for alle at drage derned - idet der var mulighed for at låne i MTB Cykel.
Så på et skøn efterårsmorgen med solskin og god temperatur drog vi afsted mod Hårby - det var Bianchi med sønnike Alexander, Cube og Dorte med Valdemar og Mathias samt Specialized der skulle prøve sin nye Bianchi 29......
Vel fremme ved banen som ligger lige udkanten af Hårby er der mødt mange op - men vi finder da pladser til bilerne og får os gjort klar. Dorte, Valdemar og Mathias låner en cykel - og dermed klar til deres debut.
Klokken 10 holdes der tale om dette fede projekt. Er opstået som et samarbejde mellem Assens Kommune og Hårby Cykelklub - for det er jo en billig løsning for at få folk til at dyrke motion. Koster jo kun en brøkdel af hvad en ny idrætshal koster :-)
Bagefter er det en MTB prof der fortæller lidt om teknik - for øvrigt kørte han på en Specialized.
Så er banen klar til åbning og Assens Kommunes borgmester Finn Brunse klipper den røde snor og så kan den store flok kaste sig over udfordringerne. I flokken er der alle typer - ham proffen, folk med det rigtige tøj og cykler, andre som prøver det for 1. gang....
1. runde er en lang fælles kørsel så det er en på række - men alle får pulsen op med det samme idet banen starter med god lang stigning..... Herefter går det rundt i "hundeskoven" med højt humør og mange som pruster over de "bakker" og må af og gå.
Banen er godt markeret og der er en god variation af lige stræk, bakker af forskellige længder og højdemeter, skarpe sving og læ for vinden overalt.
På et tidspunkt holder vi på en top og kigger ud over en sø - smukt - og da vi senere kommer ned til søen er der en shelter og bålplads. Mon ikke vi skulle lave en tur derned og have lidt pølser med.
Første runde er overstået og debutanterne er overrasket over hvor hårdt det er - men der er jo også det med at køre opad i alt for tungt gear......
Så er det anden omgang hvor der gives lidt mere gas - Cube måtte en tur i græsset - og det var intet problem at få høj puls og mælkesyre på de 3,6 kilometer ruten er.
Så var der dømt hygge på pladsen hvor der var musik, cykler fra Alexandersen Cykler i Assens og ikke mindst grillpølser, øl og vand - sponsor var Assens Kommune.
Her var der flere som syntes det var fedt vi kommet helt fra Bogense - tjaaaaaa vi er jo cykeltosser og leder efter nyt steder til at lege med vores MTB.
Efter et par timer med højt humør i det skønne vejr drog vi hjemad mod nord - lidt misundelige over den fede bane.
Så stort tillykke til Hårby Cykelklub med jeres nye baner - vi glæder os til at komme og køre på den igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar