tirsdag den 9. juli 2013

Sommertur til Flyvesandet

Så er sommerferien godt i gang og det gode vejr har taget ophold i Bogense og omegn.

Derfor har 5 cykeltosser fra Havfruernes by besluttet sig for en tur til Flyvesandet for at prøve købmandens udvalg af is - er jo spændende om der foretrækkes den diæt rigtige "Rund vanillie" eller en Tonser special "5 kugler med guf og flødebolle".

Vi mødes klokken 18 - og det er Bilhandleren, Cykelhandleren, Ulrich og Specialized - Extrem er desværre blevet hængende på arbejde.

Der holder som altid flere som skal lufte cyklerne - men de vil alle mod vest for at starte i modvind - så vi sætter kursen østpå og nyder medvinden...... det er aftalt det skal være en hyggetur, så tempoet skal holdes nede, men det er jo ikke nemt med en halv pelikan ind bagfra,.

Men der er en mislyd under vores kørsel..... det knager og brager et eller andet sted fra. Efter 4 kilometers kørsel er mysteriet opklaret - det er Cykelhandleren nye Carbon letvægtsfælger der larmer så meget at vi andre risikere en omgang tinitus. Måske han har glemt, at også føreren skal være i letvægtsklassen ;-)

Da vi nærmer os Vesterby skifter Cykelhandleren identitet og leger Cavendish og vinder skiltespurten i fornem stil...... men han meldte også først spurten efter skiltet - og dermed kan ingen tage glæden fra ham.

Det samme gentager sig ved Nr. Nærå - denne gang er det bilforhandleren som løber med skiltet.

Resten af turen ud til Flyvesandet går godt og vi lander med 33 i snit..... og så køber der is som vi sidder i solen og nyder.
 
Efter en pause går turen hjemad
 
 
Der er god modvind så vi tager korte føringer..... og så kommer Cykelhandleren lige i tanke om hvordan en Specialized cykel kan klare sig mod den Nishiki gruppe den er oppe mod.......... men det måtte jo så komme an på prøve..... så da skiltespurten i Bogense ligger lige for, så vinder den røde i mange længder over Cykelhandlerens Nishiki.
 
Så sætter vi lige kursen mod Extrem som er hjemme - og der kommer nogle dejlige kolde på bordet og så har vi heldigvis bevaret vores kampvægt.
 
 
Her er cyklerne på rad og række.......
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar