Dagen før var Smeden, Vælteper og Specialized ned og lave en lille pool - isen var kun 40 cm. tyk - så heldigvis havde smeden en motorsav.... Men vi fik gjort klar. Nytårsmorgen kl. 10 ringer TV2 Fyn, at de er på vej. Vi gør poolen klar, og ser hvordan der kommer folk til - de fleste dog uden badetøj..... men skidt med det, for det skaber jo en super stemning og endnu mere motivation for dem som skal i....
Kl. 12 meldes det, at badesæsonen 2011 er officielt åbnet - så der klædes om og folk begiver sig ud over isen til
poolen. Vi er ialt 14 som tager det kolde gys, den yngste er Martin på 12 år (sejt sejt). Da Ismanden er noget længe om at nå ud til hullet. Han skal optages til TV og derfor er der flere af os som må tage en ekstra dukkert sammen med ham......
Så har alle været i, og vi går ind og får tøjet på igen. Derefter ind på Dampskibshuset - hvor Tina og Martin har lavet dejlig varm kaffe og en skarp klar til halsen og
Så med 14 i vandet og rigtig mange folk på molen - så har arrangementet været en kæmpe succes - og vi fået en ny tradition i vores by
Der manglede kun en ting - nemlig at det kvindelig køn også havde lyst til en dukkert.
Der manglede kun en ting - nemlig at det kvindelig køn også havde lyst til en dukkert.
Men det vil ske næste år - for Guldbageren Helle og Massøren gav håndslag på, at de begge hoppede i og vil udføre en synkronsvømning - vi vil så forsøge at få Anders Lund Madsen til at kommentere det.... Madses kone Lone udtalte sig til TV2 Fyn, at hun også ville hoppe i næste år. Og i dag på cykelturen til Æbelø var Tina klar under en betingelse, at der blev lagt tæppe fra molen og ud til poolen, så det gør vi da bare......
Tak til jer som var med til at gøre dette til en ny tradition - og specielt tak til Smeden for poolen, Tina og Martin for husly og kaffe, Guldbageren for kransekage.
Vi fik en super dækning i Fyens Stiftidende hvor vi kom på forsiden af søndagsavisen - og på TV2 Fyn var der et godt indslag om os.
Godt nytår
Godt nytår
Ingen kommentarer:
Send en kommentar