Fredag, var der 4 friske motionscykelister, ja og så mig, der cyklede til Vejle for at se afslutningen på dagens Post Danmark etape.
Jeg kan naturligvis ikke vide hvorfor, men det er en skarm, at der ikke er flere af os der vil med på sådan en oplevelse.
Helt ærligt, det er jo sjovt og i tempo hvor alle kan være med. Vi havde utroligt dejligt vejr, masser af bakker og "næsten" ingen uheld. Rent faktisk punkterede jeg - det er måske fordi jeg har udtrykt at jeg har kørt utroligt mange km., uden at det er sket. Nå men til Vejle kom vi. Vi det er Torben, Lene, Skåstrupmanden, Ræven og undertegnede. De 4 førstnævnte var friske på at køre op af Kiddesvej - De påstod at det lykkedes. Jeg bøjer mig i støvet og tager hatten (hjelmen) af.
Jeg kørte op til målstregen af en gade bagved, den var også stejl - men der var altså ingen tilskuere.
Vi fandt hinanden, og så sommetider nogle cykler og biler der kørte hurtigt. Hans Otto Bisgårds røst, fortalte i højtalerne at der, vist nok også var en der vandt.
Det var slet ikke det at det egentlig drejede sig om for mig, det er meget bedre at se det i TV, men stemningen!!!!!!! Den kan altså ikke overføres til TV.
Hjemad skulle vi lige forcere Munkebjergbakken. Nu har jeg også prøvet at cykle op ad den. Jeg har troet at man skulle trække cyklen op!!!
Da vi var kommet vel op, tog vi et velfortjent break ved Mc.Donnald. Lidt at spise og skåle i en -nåe ja - Cola.
For mig personligt, var den største udfordring nok, at skulle cykle over Lillebæltsbroen - altså den "gamle" - Jeg har altid beskrevet min fornemmelse af at køre ned ad bakker som at jer er "stiv som et bræt" - nuvel - at køre over Lillebæltsbroen var nok som at være "stiv som en betonsøjle".
Tænkte ikke over at tage billeder, før vi var på vej hjem, og hvad var så mere naturligt end på Lillebæltsbroen.
Tak for en god og lang (125 km) tur. Hvor jeg virkelig nød at være Rosinen i pølseenden.
Per (Gråskæg)
