Cykelblog. For Bogense MTB & Event samt alle cykelinteresserede, novicer, motionister som cykeltosser til fælles information og udveksling af ideer og historier i Bogense og omegn
søndag den 27. marts 2011
Sæsonstart 2011
Endelig dagen hvor racersæsonen skal starte officielt - og igen bliver vi belønnet med skønt vejr :-) Det bliver en historisk dag i klubbens lange historie, for det vælter stille og roligt ind på pladsen med cykelryttere - en masse gamle kendinge - og ikke mindst en del nye som vi byder velkommen til Bogense CykelKlub. Da klokken er lidt over 10 er vi nået op på ikke mindre end imponerende 42 personer som er klar til en fælles hyggetur - samt skal nyde varm suppe i klubhuset som Extreme er igang med at kokkerere. Vores formand har nok ikke opdaget det med sommertiden, for det er jo en tradition at formanden skyder sæsonen igang. Vi håber da ikke fraværet skal vare hele året :-) Men vi kommer heldigvis afsted alligevel, og kursen sættes af vores normale 60 kilometers rute - så det er ud mod Gyldensteen, Nr. Esterbølle og så dagens første stigning udenfor kategori - nemlig Mt. Engeldrup..... her opdager vi hurtig om der er noget i benene eller vi bander over den manglende træning...... Så er det over mod Melby og her kommer jo lige længere bakke - og igen skal der ledes efter det lave gear imens pulsen stiger og stiger. Heldigvis har vi idag et par rutinerede rytter til at køre fejeblad - nemlig Exformanden og Rosengartneren - som sørger for alle kommer med op efter bakken. Igennem Jullerup sker det som ingen havde regnet med - Inspektøren er oppe og trække. Det er ikke et syn vi ser så tit og du skal også være hurtig for at se det, for efter 25 meter var han faldet langt tilbage i feltet. Vi kommer gennem Veflinge, og glæder os over den nye asfalt i skoven - enkelte råbte af vane stadig "huller, grus og sten". Fra Gamby er det hjemad - og efter Hårslev er der en bil bagved som bliver ved med at dytte.... ud af vinduet hænger Tonseren. Det lykkes bilen at komme forbi det store felt - og ingen tvivl om at Tonseren nu vil påstå han gav hele feltet baghjul. Efter 38 kilometer lander vi tilbage ved klubhuset. Her tages der holdfoto - og "extrem " er klar med dejlig varm suppe til alle. Næste uges menu er flæskesteg med sovs, brun kartofler og rødkål. Formanden er nu dukket op i civil - og fortæller lidt hvad der skal foregå i 2011. Det er de 4 gratisløb - tur til Harzen - tur til Å Strand - og afholde vores cykelløb den 30. april. Her mangler vi stadig folk til at hjælpe - så hvis du ikke har meldt din ankomst, så mangler vi dig. Giv en melding til en fra bestyrelsen. Nu starter vores træningsture tirsdag, torsdag og søndag - og dermed vores evig udfordring: at få grupperne til at fungere..... Du kan læse om gruppernes tempo andet sted på bloggen - og husk det er dit ansvar at passe til gruppe og ikke omvendt. Hvis du vil med i SMS ordningen, så send en SMS til Specialized på 2561 5354. Vi skulle jo gerne alle få nogle gode timer ude på landevejene - og med det store fremmøde idag, så er der alle muligheder for en kanon sæson i 2011 :-) Mange cykelhilsner fra Bestyrelsen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar