lørdag den 5. juni 2010

De drog vest på!

Endelig vejr til kort ærme - selvom det blæser lidt meget fra vest - så forventningens glæde til aftenens tur er stor fordi ingen fra gruppe 2 har meldt afbud, så vi bliver en dejlig stor gruppe der skal afsted. Så kan vi også høre lidt om tirsdagens arrangement - noget med gruppekørsel og sikkerhed.

Oppe ved klubhuset holder der mange - stort overtal af gruppe 2 folk, kun 2 fra gruppe 1 og 4 fra gruppe 3 - og gruppe tilbyder selvfølgelig de andre en fælles tur som vil gå til Strib. Selv "Vindruen" var mødt op (dog uden støttehjul - noget som andre godt kunne have brugt senere).

Vi holder dog og venter på de to som ikke har meldt afbud - Cervelo og Inspektøren - men 18.10 drager vi afsted.... et flot syn da alle har vores klubtøj på.

Turen er den slagne vej mod Skåstrup - Bro - Brenderup - og så bagom Båring sommerland.... her skal Traktoren skubbes lidt og så synes Torben Bang lige der skal køres tæt (måske det er lært om tirsdagen) men det resultere i et styrt. Heldigvis kun med lidt skrammer på knæene og et par ødelagte briller!

Så kommer vi til bakken ved Vejlby - der er samling på toppen, så alle kan køre sit eget løb - når næsten at fange vores svar på Pantani, nemlig Don Cube - og resten kommer pustende op på toppen.... men så lyder meldingen igen "styrt". Denne gang er det Gråskæg som er drejet ind i Massørens baghjul - og herefter styrtet med blodige knæ til følger... Værre ser det ud for Massørens gearskifte som er ødelagt - og Mudderkongen konstatere der kun er et gear at køre i! Så Massøren og Mudderkongen vil trille langsomt hjemad - og de får følgeskab af Traktoren, Exformanden og Gråskæg.

Vi andre fortsætteer mod Røjle kirke - og på vej mod Strib lyder Ryes cykel ikke godt - der er gået et eger i baghjulet - så her slutter hans tur (hentes af konen). Vi andre drøfter om vi mon ender med at være 2 - 3 stykker til sidste.....

Gennem Strib og tilbage mod Røjle - her vælter Kenneth Busk da vi skal holde stille - så ingen skader!

Vi tager tilbage til toppen af Vejlby bakken - og der gives gas ned af bakken hvor Vindruen stikker af - vi ville ønske han havde samme tempo opad!

Alle kommer herfra helskindet hjem - og de "overlevende" er Rosengartneren, Teggert, Kenneth Busk, Vindruen alias Mr. Bianchi, Martin El, Jørgen Jørgensen, Don Specialized og gæstekørerne Torben Bang, Australieren og Don Cube.

Så det blev til 70 kilometer - i dejlig sol og frisk vind.....

Til sidst lige et par spørgsmål til bestyrelsen: hvem tager sig af at få styr på tilmelding til holdløbet - og hvornår bliver grupperne rettet til (også sådan dem på bloggen og hjemmesiden er ens) - og hvorfor er der nogle i en gruppe som ikke er med på SMS, hvordan vil de og hvordan skal vi andre så melde afbud - hvilket jo er den eneste grund til at stå i gruppen?

3 kommentarer:

  1. Jeg beklager ikke at have sendt sms.
    Jeg har fået nyt job og det ligger lidt tungt med tid til det hele. Jeg har mailet herom til administrator, så jeg kunne blive "pillet" af hold 2, som fast medlem, for en/to uger siden. Listen må være under opdatering.

    SvarSlet
  2. Hej Leif!

    Ja, det lader til der er lang opdateringstid for opdatering - selvom det kun tager 30 sek.....

    Men det må vi så håbe på, at bestyrelsen kan gøre noget ved... Du er jo selv en del af den - så du ved vel hvem der ikke for det gjort!

    SvarSlet
  3. Hej Jan
    Det er jo let at sidde på sidelinien og skyde med skarpt. Jeg husker at den forrige administrator, trods flere påmindelser ikke fik undertegnede oprettet på hold 2, selvom vi her taler om en periode på 4-5 måneder. Men her har det jo lysnet, nu er vi nede på 1-2 uger, hvilket jo må siges at være en kraftig forbedring.

    SvarSlet