mandag den 31. marts 2014

Tillykke tillykke tillykke med de 60 år


Klubbens nestor, alderspræsident eller legebarn runder et skarpt hjørne i dag - så stort tillykke med de
60 år.

Du er jo beviset på, at alder kun er et tal på et stykke papir.

Når vi oplever dig på cyklen - både racer eller i skoven - hyler "Rystende hånd" helt ud af den i Harzen - på slap line til julefrokosten - så er alle glade for at være sammen med dig.

Tak for nogle hyggelige timer i fredags ud ved Ismanden - det store fremmøde siger jo alt.

Vi håber at du får en dejlig dag sammen med familien - vi takker for det flotte vejr og ser frem til mange gode timer fremover sammen med dig :-)



søndag den 30. marts 2014

Biking in Scotland

Tak for en dejlig tur i dag - vedhæfter lidt inspiration til en tur til Skotland, hvad siger I? Terrænet ser da indbydende og inspirerende ud, måske en smule svært, - men intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet;-)

Klil for at se filmen her

fredag den 28. marts 2014

Sæson start

Så er det vist tiden vi skal have luftet racerne sammen. Vi mødes hos Ulla og Matti på søndag kl. 10.00 og kører en samlet tur på ca. 40 km. Da der er flere af damerne der har fået racere bliver  det spændende at se dem på de smalle hjul. Bagefter er der lidt til ganen hos Ulla og Matti. Tag lidt håndører med til en kold øl eller vand.

Hilsen

Smeden

Rold Skov - 12 timers MTB løb

Så er der mulighed for en fed oplevelse i skoven.



Lørdag den 21. juni afholdes der "12 timer i Rold skov" - se mere om det her

12timerirold.dk

Jeg håber at der er nogle som ved med op og prøve en fed skov - men også prøve os selv af.



Vi kunne jo tage derop fredag aften - bo i telt eller se om vi kan låne en campingvogn - så vi er klar til start klokken 8.30.

Det er muligt at køre solo, 2 mands hold eller 4 mands hold.

Ud fra billederne ser området super godt ud og tænk, at det er jo sommer på det tidspunkt :-)


Så er det ikke nu vi skal vise klubben frem - og husk på det tidspunkt har vi fået det nye tøj.

Så giv lige en melding hvis du absolut ikke vil gå glip af denne oplevelse.

mandag den 24. marts 2014

Så er der klart til vandet

Jeg cyklede lige en eftermiddags tur for at tjekke Gyldensteens jorde, digerne og de væltede træer ved Jerstrup og Nr. Esterbølle.
Diget er klart til gennembrud, udsigttårnet færdigt, og det er stadig en formidabel cykelrute forbi Langø, reservatet og Nabbegård til Jerstruplund

Træerne er ikke flyttet, så skovvejene er stadig med forhindringer, men der er anemoner!


torsdag den 13. marts 2014

Skynd dig hvis du vil "Hele Øen Rundt"

Har tilmeldt mig Fyn Rundt søndag den 15 juni "hele øen rundt 330 km" ikke mange pladser tilbage. Læs mere om løbet her...fyenrundt.dk

mandag den 10. marts 2014

Fantastisk vejr

Så er foråret kommet til Danmark og dermed er det ud i naturen og nyde solen og de høje varmegrader.....

Jeg tog de tykke dæk ud og opleve de to skove i Odense som jeg kun have kørt i mørket....

Skoven ved Åløkke har mange gode stier og der kan godt gives gas.



Næsbyhoved Skoven er der mange stejle op- og nedkørsler - ikke mindst ved kongeborgen...



Smutter lidt rundt og udforsker skoven - skovbunden er perfekt....

Efter en times tid går den hjemad - gør lige holdt på


havnen hvor det gode vejr har lokket lystfiskerne frem....

Hjemad gennem byen og langs åen - slutter ved Munke Mose


Så en perfekt dag at komme ud i skoven på....

søndag den 9. marts 2014

Første udlæg


Glem alt om spinning og vinterdystre svedige timer i et dampende, klaustrofobisk motionslokale sammen med sammenbidte cykelvenner, der pligtskyldig gør deres pligt i sundhedens tjeneste. Nu er det tid til the real stuff. Solen brager ned over os, som om det allerede er forsommer. Asfalten er tør og synger ad dækkene, og lærken synger skønne sommersange. Nu skal der ædes kilometer efter kilometer, så benene kan stå igennem de næste gode måneder her og i Frankrig.

Smeden og jeg lavede et godt første udlæg. Først bagom til Allesø, gennem Odense over Bellinge til Assens, hvor svigerfar serverede de største flødeskumskager, der kunne fås. Derefter ad hovedvejen over Årup og hjem til Bogense. 123km. og tunge ben. Smeden er i god form, så nu ved I det!





søndag den 2. marts 2014

Lugtfri MTB'ere findes...

…men vi er ved at løbe tør for vidundermidlet, og så kan verden jo hurtigt ændre sig;-) - Skal andre have en dunk med, så send mig en mail frklundegaard@gmail.com så laver jeg en fælles bestilling. SU senest torsdag