fredag den 30. april 2010

Træningtur Torsdag 30/4

Jeg nåede lige hjem fra skole til at skifte cykeltrøje og spise en banan inden jeg satte kursen mod klubhuset.
Dernede mødes man af en hel del mennesker (omkring 20 tror jeg). Vejret er dejligt og det blæser lidt. Gruppe 1 er klar til afgang. Fremmødt er Torben, Barnepigen, Don Cube, Lindstrøm og Tonseren. Barnepigen ville egentlig gerne køre med gruppe 2 pga. en eller anden undskyldning om ømme ben, men vi fik hende overtalt til at køre med os. :-)
Torben melder at vi skal køre AT-træning idag, som går ud på at køre intervaller på ca. 6 km med 85% maxpuls. Der aftales så opsamling ved bestemte steder efter hvert interval. Imellem tuller vi bare afsted og hyggesnakker.

Turen går mod Søndersø hvor vi drejer til venstre mod Otterup. Her starter første interval hvor Hastigheden sættes til ca. 55 km/t. Der var fart på hele vejen til Lunde hvor der er opsamling.

Så skal pulsen ned inden næste interval køres. Denne gang lidt mere kuperet med opsamling i Allesø, Hvor Torben, Don Cube og Mikkel kommer først skarpt forfulgt af Barnepigen og Tonseren.

Videre igennem Næsbyhoved Broby til sidste interval der starter lige efter og går igennem Langesø. Den var led til sidst men alle kom da igennem.

Vi kører roligt af Rugårds Landevej mod Bogense hvor der køres rulleskift med god fart på fra Hindevad indtil ca. 3 km før bogense. Derfra ruller vi stille og roligt af, og for en gangs skyld kørte vi forbi byskiltet uden at spurte. Det var ikke nemt men det gik. :-)

En god tur på ca. 62 km og 33,8 i snit.

Mvh Tonseren

tirsdag den 27. april 2010

vedr tid nordfyn rundt, jeg kom i hvert fald ikke ind som nummer 3, der må have været en tryknisse på spil..........
Jeg kom ind med feltet, havde godt nok kørt en lille omvej, men sådan er det jo....

mandag den 26. april 2010

Klubtur den 9. maj

Trænger du til kilometer i benene inden Harzen, eller vil du bare med på en langtur med klubkammeraterne og nyde foråret på din skinnende racer, så er chancen søndag den 9. maj kl. 0800 fra klubhuset.
Vi kører i fælles trop til Å Strand eller rettere Sønderby Bjerge, hvor der vil være depot med rigeligt med mad for den nette sum af 50,00 kr pr. deltager. Bruno vil lave en rute derned på ca. 70 til 80 km.
Fra depotet kan man vælge at køre en mere direkte hjem, gruppe 1 eller andre kan fortsætte til Kerteminde, hvis de vil have endnu flere km i benene. Bruno vil også lave en rute hjem, så den samlede tur bliver min. 120km.

I kan melde til lige til aftenen før. Indtil videre skal følgende med:

Rosengartneren
Hr. og Fru Bianci
Australieren
Inspektøren
Mr. Cervelo
Mudderkongen
Massøren
Tømren
Mr. Principia (Jacob Nielsen)
Pinarello
Gråskæg
Ræven fra Mors

søndagstur

Hejsa
Er der nogen der vil m ud at cykle en 3 timer på søndag? vi mødes v klubhuset kl.9, hvor Torben vil guide os en tur mod Assens og finde en masse bakker undervejs. En god mulighed for at næme sig formen til Harzen............
Hvem vil med?
Hilsen Maria og Palle

søndag den 25. april 2010

Nordfyn Rundt 2010

Billeder taget af Lars, Mr Colnago

Søndag Tur.

Søndag morgen efter nordfyn rundt, maria og jeg kørte op for at se om der nogle der skulle ud og cykle. Vi havde jo ikk haft den store fornøjelse at cykle med om lørdagen hvor der var mange fra alle klubber til vores kanon fede nordfyns løb.....

Vi kom op til klub huset 8.50 der var ikk så mange, men det var vi jo klar over. Efter alle dem som cyklede lørdag... Så vi tog bare 60 km ruten, kanon vejr igen idag...

Tak for en god dag lørdag, alt gik op i en højere enhed .. ses vel på tirsdag aften..


Hilsen debutanten...

Nordfyn Rundt 2010

Et veloverstået Nordfyn Rundt er overstået, og vi glæder os allerede til næste år. 268 deltagere og høj sol og dejligt forårsvejr gjorde den perfekte ramme til vores eget cykelløb. Alt klappede og deltagerne var overstrømmende over rammerne, ruten og vejret. Ruterne var godt afmærkede og suppen rigelig. tak til udvalget og bestyrelsen for et velforberedt og veltilrettelagt arrangement. Der er genvalg til næste år.
Flere billeder følger ( Billederne her taget af Debutanten)




tirsdag den 20. april 2010

Cykelsildene i Morud.









Så kom vi også på bloggen. Lige et par billeder af cykelsildenes første cykelløb.

mandag den 19. april 2010

WeBike Stjernen - Morud 18/4-10

Tak for turen søndag 18/4 - Nu er jeg spændt på vores eget løb Nordfyn rundt på lørdag, vi har godt nok noget at leve op til.




Hvem er den unge mand der cykler med tungen?

Alle foto kan ses på www.mi-cykling.dk under menupunktet WEBIKE STJERNELØB

Fællestur

Vi gentager succesen fra sidste år. En fællestur rundt i det fynske med depot i Sønderby Bjerge med mormors hjemmebagte mv.
Søndag den 9. maj. Søndagen før Harzenturen, så en god anledning til at få km i benene. Nærmere følger, men meld jer på nu, så jeg kan se hvor mange, der er intereserede.

fredag den 16. april 2010

Harzen tur 2010

I løbet af weekenden bliver hjemmesiden opdateret med en ny liste over fordeling i biler og værelser.

Leif Johannesen

onsdag den 14. april 2010

Opsamling efter SPURT!.

Der har under træningen været lidt uenighed omkring de spontane spurter der er opstået til byskilte og bakketoppe.
Der SKAL være mulighed for disse spurter, og de må GERNE være spontane.

Vi kører for at have det sjovt og få motion.!

REGLERNE ER DOG KLARE I KLUBBEN! vi starter samlet i grupper og vi slutter samlet i grupper.

MEN for at imødekomme alle, indfører vi en ny regel!

Hvis der er opstået væsentlige huller i gruppen i forbindelse med en spurt, skal vinderen af spurten, køre tilbage og samle gruppen sammen, derved kan vedkommende få lov at sole sig i sin sejr HELE VEJEN TILBAGE, og samtidig få brugt lidt ekstra kræfter, således at dagsformen for deltagerne bliver ulignet.
Jeg hører gerne kommentarer til ovennævnte, som vi afprøver i fremtiden.

mandag den 12. april 2010

Oplevelsestur den 22 maj.

Hej med jer.
Vi er blevet inviteret med til indvielsen af 75 km. ny margueritrute på Nordfyn den 22 Maj.
Arrangementet starter ved Kongsdal i Padesø,med udstilling af veteranbiler fra kl.: 11:00.
kl.: ca. 11:30 bliver der officiel invielse med Borgmester tale.
Kl.: ca 12:00 sendes veteranbilerne afsted på ruten, straks efter kører vi.
Der vil være forskellige arrangementer på turen, Irsk folkemusik på Margård, smagsprøver fra Kim´s, Marguerit kager fra Odense marcipan fabrik, + meget mere.
TV2 vil være tilstede.
Jeg syntes det kunne være fint at vise os lidt frem i vores nye tøj, god reklame for klubben, samt en sjov oplevelse. Snak med andre medlemmer og motionister fra nordfyn om dette arrangement og lad os bakke op om det.
Maria kunne måske logge nogle elever med på turen.?
Nordfyn turistbureau vil gerne have besked i uge 16 om det har interesse, så giv venligst på bloggen.

onsdag den 7. april 2010

Nordfyn Rundt 2010

Hej Alle.

Jeg vil gerne opfordre dem der vil køre vores eget løb Nordfyn Rundt til at melde jer til løbet, så deltagerlisten på hjemmesiden kommer til at se ud af noget.
Skriv det her på bloggen, eller send en mail på mail@nordfynrundt.dk.

Der er kun lidt over 2 uger til løbet nu.
Husk at det er gratis at deltage.

Samtidig vil jeg gerne opfordre jer til at hjælpe med at finde de sidste tre mand vi mangler til hjælp på dagen.
Alle tre opgaver er dirigering af trafik(kun deltagere).
  • Sted mødetid færdig
  • Huggetvej kl 12.45 til 15.15
  • Rugårdsvej kl 10.15 til 12.30 (kræver bil)
  • Heedegårdsvej kl 11.15 til 14.15 (kræver bil)

Mvh Kenneth

Gruppekørsel til stjernetramp.

Hej med jer.
Jeg vil opfordre til at vi til årets første motionsløb tilstræber at køre i max 2 grupper, således at vi kan få fokus på vores nye flotte uniform - det fortjener den og vores sponsorer.
Lad os tage en snak om det søndag ved morgenkaffen.
God tur til alle!
PS.! Det vil være fint hvis vi alle stiller i klubtøj, Jeg har lånt min vindjakke ud til en som ikke har klubtøj - måske er der andre der vil gøre det samme.!

mandag den 5. april 2010

test af blog på hjemmesiden.

Hej, dette er en test af blog på hjemmesiden under nyheder.
Hilsen Colnago

søndag den 4. april 2010

Harzen tur 2010

Der er nu knap 6 uger til turen og turudvalget indkalder til info-møde torsdag den 22 april kl. 20.15 i klubhuset.
Her vil der bl.a. blive præsenteret et nærmere program, herunder hvilke ruter vi vil få mulighed for at køre. Bruno vil komme med et indlæg om cyklens klargøring til bjergkørsel.
Mht. til ruterne vil der dagligt være mulighed for at vælge mellem 3 ruter : 60, 80 eller +100 km, og den enkelte kan efter en vurdering af dagsformen, så på dagen vælge hvilken rute den pågældende vil cykle.

Alle deltagerene er nu blevet fordelt på biler og værelser, og deltagernes cykler fordelt på biler.
Bil og værelseskoordinator er Leif Johannesen , ljo@tdcadsl.dk / tlf 29 25 92 89. Fordelingen vil kunne ses på vore hjemmeside ; www.bogense-cykelklub.dk, fra mandag d. 5/4. Evt. ændringer skal meddeles til Leif Johannesen. Klubbens tilskud udgør 500 kr. pr. klubmedlem for Harzen t/r og udbetales til bilens ejer/fører. For at mindske omkostningerne, skal bilerne være "fyldt op". For varebiler gælder særlig ordning.
Der er på nuværende tidspunkt 31 tilmeldte og vi har stadig 3 ledige pladser, så hvis nogen i klubben skulle have lyst til at komme med, er der stadig mulighed for dette.

På turudvalgets vegne.

Leif Johannesen

Cykel tur mandag

hejsa...

Er der nogen der vil med i morgen tidlig kl. 09.00 fra klubhuset,
hvis vejret er til det..

skriv lige tilbage, ellers kører vi ikk op i klubben først...tak og god påske..

Hilsen DEUTANTEN OG BARNEPIGEN....

lørdag den 3. april 2010

Er der nogen som kører søndag morgen ?

Hej med jer

Er der nogen som vil ud at køre Søndag morgen kl. 9. ?

torsdag den 1. april 2010

Ekstraordinær generelforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling
tirsdag d. 4. maj 2010 kl. 20.00 (efter træning)

På grund af forfald i bestyrelsen, skal der vælges en ny
samlet bestyrelse, samt suppleanter.

Bestyrelsen