onsdag den 30. oktober 2013

Jagten på ET fortsætter

Så er det endelig torsdag og vi skal igen på UFO jagt - denne gang har formand Smed bestemt, a  vi skal afsøge området mod Skåstrup hvor et rygte går - at der er set underlige væsner bevæge sig rundt.

Smeden har fundet et nyt middel til dagens jagt - på forhjulet og på hjelmen er der i dagens anledning noget underligt grønt lys som efter sigende skulle kunne lokke ET frem.



Vi andre - Cube, P29 og Specialized - nøjes med vore normale lys, og vi er klar til at beskytte Smeden i tilfælde af nærkontakt af 3. grad. Bianchi har desværre meldt fra - han kæmper med at få J-dagen til at finde sted som planlagt efter stormen har hærget Carlsbergs lager i Fredericia.

Vi smutter ud i mørket langs diget - tempoet er højt så vi får hurtig varmen i mens vi spejder efter tegn på fremmede væsner.

Ud af Storkenhøj og så ind på markvejen mod skoven - nået tungt at træde i.... men vi kommer igennem og ind i skoven..... stadig ingen tegn på fremmede væsner og alligevel - der ligger en masse grene ude på vejen.....

Så er vi i Skåstrup og smutter lidt rundt i sommerhusområdet - men ser stadig ingen så vi fortsætter op mod Mejlskov og skoven..... over Ore idrætsplads og ind i skovens stille ro og nu ligner skoven ikke sig selv.... der ligger rigtig mange grene på jorden og pludselig ligger der et stort træ henover stien.... vi stopper op og Smeden lader sit grønne lys afsøge skoven men finder intet.

Vi kravler over træet og fortsætter - og så kommer der et tegn på et besøg fra rummet..... et kæmpe træ er blevet væltet og P29 og Cube forsvinder ned i hullet


Smeden kan ikke se om de stadig er her - men der skal jo kæmpe kræfter til at ligge dette træ ned - så vi er ikke i tvivl om de holder øje med os......

Vi føler ubehag og smutter ud af skoven og ned til kirkestien ved Ore - nøj noget mudder vi smatter rundt i så cyklerne siger ikke godt.

Ned til næste skov og der er det ren mudder vi kæmper os igennem - vi føler nærmest vi køre sidelæns gennem skoven indtil vi kommer ud på Huggetvej.

Så er det hjemad mod Bogense og men vi mangler lige bakken på Tornhøj - uha der er dømt høj puls - op til Tofte gives der gas i den dejlige medvind....

Så er vi nået frem til golfbanen og når hjem til Smeden - efter en tur hvor vi ikke var i tvivl om at der har været besøg af nogle fremmede væsner, men vi kunne ikke lokke dem frem.

Cyklerne vaskes imens kaffen laves - og måske vi også trængte til lidt vask




Over kaffen drøfter vi hvordan vores nye klubtøj skal se ud - og Cube har dette forslag


Inden vi skilles er vi lige rundt om 1. afdeling af Vintercuppen som vi skal køre på søndag ned ved Christiansfeld - endelig skal vi ud og lege igen.

Turen blev på 29 kilometer - tiden var 1 time og 29 minutter - så der blev kørt til.

Link til dagens tur

Men vi fandt ikke ET - men vi må ud i mørket og lede videre i næste uge.

søndag den 27. oktober 2013

Pedellen og Pedullen

Her er lige et par billeder af Vibeke og hans Erik på deres første tur sidste weekend.

Pedellen på Mr. Extrem's låne cykel
 Ude i Gyldensteens Skove mødte vi Inspektøren på "kone cyklen"  Han fulgte ufortrødent med på de tynde hjul ud til Langø og tilbage igen. Samme knirkende lyd som altid.

Pedullen. Jyden på sin nye Trek og Inspektøren på Kone Raceren
Efter ca. 15 km var Pedullen solgt til cykel sporten. "Nu skal der købes cykler" Hans Erik. Og når Pedullen har talt må Pedellen lystre. Så vi glæder os til næste uge hvor de nye cykler kommer i hus.

Jagten fortsætter..............

Skal vi ikke se om vi kan finde den pokkers UFO.. Vi mødes kl. 18.00 på Onsdag ved Motionspladsen på Marinaen. Vi kører denne gang mod Skåstrup nu der ikke var noget at finde ude ved Langø.

Billede fra sidste uges jagt på E.T.

torsdag den 24. oktober 2013

Jagten på UFO´en går ind

Så er det endelig torsdag aften og vi skal på UFO jagt i mørket......

UFO jægerne er Smeden, Bianchi, Mudderkongen og Specialized - alle godt bevæbnet med kraftige lygter.

Plan er klar, at hvis vi møder en Marsmand så skal Mudderkongen sætte fuld blus på projektørerne og vi andre skal i nærkontakt af 3. grad.

Vi sætter kursen ud mod Stegø Mølle og derefter ud på markvejene langs vandet - der er noget tung fører pga. regnvejret..... Pludselig udstøder Smeden et højt "arggggggggggg" og jeg vender mig om og ser Smedens forhjul er stoppet og Smeden er på vej fremad og nu er baghjulet højeste...... Smeden ryster styrtet af sig og vi fortsætter ud til pumpestationen i højt tempo og puls.



Her møder vi en efterladt jægersoldat med sit nattesyn som er kendt som en p.. i panden



Han fortæller de jager nogle fremmede væsner ud ved vandet og vi kan høre der affyres skud.... og det skræmmer et flok gæs som letter og formørker himlen


Mørket har nu sænket sig og Mudderkongen tænder de 10.000 watt og natten bliver til dag - og vi ser rådyr i lygternes skær




så forsætter vi jagten og kommer ud på et hårdt stykke op mod Jersore og så lyder der igen et højt
arggggggggggggg - og minsandten om det ikke er Smeden som ligger ned i mudderhul der vil gøre Mudderkongen misundelig

Smeden kommer op igen - 5 kilo tungere af et dejligt mudderlag - og vi andre drøfter om Smeden er for lille til at styre en MTB i størrelse 29 :-)

Vi kommer nu op til Jerstrup skoven og der gives igen gas - forbi Sandager kirke - Gyldenstens skoven og så er vi hjemme ved Smeden...... her er der cykelvask og varm kaffe i klublokalet...

Vi står der godt trætte og beskidte - ingen UFO fanget - men nu ser vi et skarpt lys udenfor der nærmer sig døren........ er det nu eller.... nææææææ ind af døren kommer Jyden med pandelys.

Så tager vi afsked med Jyden og Smeden - og tager det sidste stykke hjem over golfen.....

Her kan du se dagens tur






Mtb tur lørdag den 26 oktober

Vi er nogle stykker der kører en tur lørdag kl. 9.30
Mødested ved faktas parkeringsplads.

MTB på søndag d. 27. okt

Jeg har købt ny cykel og den skal testkøres....
Vi cykler fra os på søndag d. 27. okt. kl 9.30 - så kan vi nå et par timers kørsel og et bad inden vi skal have suppe hos Søren og Mette kl. 13.00. Matti laver ruten.
Kom og vær med til at teste min nye cykel...

onsdag den 23. oktober 2013

Skal du med på jagt

Noget af en underlig dag det har været...... på vej mod Søndersø møder jeg biler fra DR-Nyheder, TV 2 News, CNN og i luften kommer helikopteren fra TV2 News.

Tænker lidt om jeg har sovet så længe at kommunalvalget er overstået - og grunden til den store medieinteresser er at Manneken Pis har lavet et borgmesterkup i løbet af natten og kørt både Morten Andersen og Kim Johansen ud i mørket:-)

Vender bilen for jeg skulle da nødigt gå klip af noget og kommer til at køre bag denne bil
som er nogle af de berømte UFO jægere fra Discovery - og de er på vej mod Bogense.

Nu kommer 20 militærhelikoptere hen over hovedet på mig og jeg kan se en masse jægersoldater hænger ud af døren......


Nu er jeg da først urolig og smider Poloen op i racergearet for det ser vildt ud.

Det første jeg ser da jeg kommer ind i byen er denne dame


som står og peger over mod Fredskoven og bliver optaget af alle Nyhedskanalerne....

Hjemme åbner jeg for fjernsynet og damen er direkte på, og hun fortæller om hvordan skoven tirsdag nat var blevet oplyst og en lyskegle pegede op mod himlen..... Så nu var alle overbevist om, at Bogense har haft besøg af UFO´er tirsdag aften - og det samme lysfænomen er set i Jerstrup skoven og ude ved Langø.

Så nu vil Bianchi og Specialized på UFO jagt i morgen torsdag - afgang fra Specialized klokken 18.

Jeg er klar til jagten efter min nye lygte er blevet monteret....


Har lige fundet en oversigt over mulige UFO´ er

så spændende hvilken af dem vi finder i morgen......

Så tag med på en enestående chance for at skrive verdenshistorie....
 

tirsdag den 22. oktober 2013

Øjne i mørket

4 modige MTB'er tog tirsdag aften af sted ud i skumringen. Mudderkongen, Mr. Bianchi, Don Cube og Smeden. Mødtes ved motions pladsen på Marinaen og efter at havde tjekket Mudderkonges ny grej ud og konstateret at de mange batterier Ikke var tilslutte en el-motor skjult på cyklen gik turen ud til Gyldenstens Skoven for fuld gas. Forbi Sandager Kirke i et fantastisk vejr for årstiden.
Her mangler kun en 52" fladskærm og surrond sound.

Sveden sprang frem da temperaturen lå på omkring 15 grader og der var for meget tøj på kroppen. Gennem Nr. Esterbølle og op gennem Jerstrup skoven hvor lyset nu blev tændt. Ude på vejen mod Vester Egense troede vi at der kom en lastbil bagfra men det var bare Mudderkongen der blænde op for hans 2 projektører.

Mr. Bianchi der kørte foran ham klagede over varmen på hans bagdel fra det skarpe lys. Fra Vester Egense drejede vi af mod Jersore da Muddekongen kendte en "genvej". Belært at tidligere tiders navigations egenskaber fra Kongen, blev vi enige om at snuppe den sikre, men ufremkommelige vej langs kanalen mod Langø. Efter 10 min kørsel i højt græs, lavt gear og med pulsen godt oppe, blev det til en velfortjent pause ved Pumpehuset.

Nu var vi på vej hjem mod en kop kaffe og cykelvask. Langs vandet på en af de ny anlagte stier fangede Smedens lygte en masse selvlysende øjne i mørket lige i skovbrynet. ca. 50 dådyr gik og græssede og det så lidt skræmmende ud med alle de øjne der fulgte os lang tid.

Mudderkongen havde et lille uheld med sine nye lygter og kom til at kigge direkte ind i dem.
Derfor var hans øjne lidt lysfølsomme.
Vel ankommet hos Smeden blev cyklerne vasket og kaffen drukket. Dejligt at prøve kørsel i mørke igen. den succes må gentages og skal opleves.

søndag den 20. oktober 2013

Tirsdags MTB ruten nu "by night"

Nogen der er frisk på lidt mørke kørsel ?? Smeden har fået støvet lyskasteren af, han fandt i en af de gamle hangarer i Allesø, en tyskerne havde glemt da de flygtede hjem. Den skal afprøves på tirsdag.

Her et billede fra en af de tidligere ture.

Vi mødes ved den udendørs motions plads på Marinaen kl. 18.00 og kører ca. 30km.

Tirsdags MTB ruten "by day light"

Så blev den "gamle" tirsdag MTB tur endelig støvet af og afprøvet af 8 MTB'er fra Bogense MTB og Event. Efter lidt sms'en frem og tilbage mødtes vi hos Dorthe og Peter og turen gik mod Skåstrup. Ud gennem sommerhusene ved Fogense og gennem Bøf Jensen's skov ned til vandet. Dejligt vejr og
super selskab.
Klik for stort billede.


På et tidspunkt var vi alle sikre på at Inspektøren havde sneget sig med som en "Ghost Rider" da der var de normale hylende og knirkende lyde blandt os. Det viste sig dog at det bare var Inspektørens MTB der i dagens anledning var udlånt til Frk. Lundegaard men lydene hang stadig ved.

Ned gennem skoven bag Ore Stadion gik det friskt men halvdelen af vejene var desværre spærret, da der var jagt. Fortsatte op over Ore og ud af Sandgravene ned til Skåstrup Friheden, hvor der blev gjort et stop for at nyde synet af en ny anlagt sø. Fantastisk smukt og en tur værd. Havde regnet med at Mr. Xtreme var klar med den lille ternede dug og små lette retter der kunne nydes i solen, men han var desværre taget til fødselsdag. Det må vi havde til gode.
Klik for stort billede.

P29 og Don Cube fandt en alternativ "ny pløjet" sti som de mente var en genvej. Det så lidt sjovt ud på afstand da de sank 10 cm i og benene flintrede rundt i laveste gear uden de bevægede sig ret meget fremad. Blød jord er ikke nemt.

Vi forsatte op over "bjergene" på Tornhøj og fandt vej hjem til varm kaffe og knækbrød på terrassen hos Dorthe og Peter.

Dejlig tur i det friske efterårs vejr, og tak for kaffe.

Julefrokost

Vores julefrokost i år bliver d. 7. dec. kl 17.00. Den holdes hos Ulla og Matti, Gl. Toldbodvej 11, Bogense. Vi bestiller en juleanretning hos Skovby Forsamlingshus, f.eks som beskrevet nedenfor:

Juleanretning:
 
  • Hvide-røde sild
  • Karrysalat
  • Røget ørredfilet
  • Rejer
  • Leverpostej m. champignon & bacon
  • Æbleflæsk
  • Ribbensteg m. rødkål
  • Juleskinke m. grønlangkål
  • 2 slags ost m. frugtsalat
  • Brød og smør

Pris kr. 162,-


Hver familie tager drikkevarer med til dem selv. Børn er velkomne. Hvis nogle har sjove indslag, spil el, skal det være meget velkomment

Meld venligst tilbage om I kan deltage

Vh cykelnisserne Ulla og Matti

lørdag den 19. oktober 2013

Søndags tur

Nogen friske til at teste vores "gamle" tirsdags rute ud over Skåstrup i morgen formiddag for fuld gas. Kører kl. 9,30  Hvor mødes vi ?

Så har jeg købt en ny cykel

Nu kan jeg endelig komme ud at cykle på trods af kravebenet. Var i København forleden, og faldt over den perfekte cykel.
Nu skal jeg bare sidde i sidevognen og spise marmelademadder. Glæder mig til at vise den til konen, hun får gode ben!!




fredag den 18. oktober 2013

Måske noget for os





Fandt lige denne video omkring lidt fed MTB kørsel i Alperne - det kunne jo være målet for en klubtur.

Fed tur i Alperne

Som det ses på filmen og billederne, så er det lidt andet natur end Fogense og omegn


Men det kan jo også være en forårstur til Harzen med de fede dæk - her er hvad der kunne vente på os

MTB i Harzen

torsdag den 17. oktober 2013

Optagelse i DCU Motion

Så kom optagelsen i DCU Motion i hus.




mandag den 14. oktober 2013

Deadend

Jeg tænkte, at det var tiden at afprøve kravebenet efter, så jeg tog "konecyklen", der er man ikke så foroverbøjet, altså mindre belastning. Så jeg tænkte på en asfalttur i efterårssolskinnet uden humbler og risiko for fald og styrt. Bare fed asfalt og medvind i oprejst stilling. Rigtigt dejligt vejr. Den ene km. tog den anden, så på trods af let modvind var jeg pludselig i Ejlby. Kom i tanke om, at Bruno havde fortalt, at man kunne køre over Ejlbylunde mod Nr. Esterbølle. Så til Ejlbylunde og lige ud. Der kom godt nok et skilt med vej spærret længere fremme, men det plejer jo ikke at gælde for os cyklister. Asfalt gik over i grusvej, som gik over i markvej, som gik over i spor, som endte, ja i ingenting. Vejen var spærret. Deadend.  Smed "konecyklen" og gik over på en stubmark. Jeg skræmte tre rådyr op af en grøft, de larmede og kiggede ondt på mig. Flygtede. Troede jeg.
Så på med cyklen, og hen over stubmark og pløjemark og roemark. Tak Bruno! "Konecyklen" knoklede afsted, men holdt til strabadserne, modsat dens ejer, som pev over sit ømme kraveben. Endelig en markvej, så en grusvej, som endte i den smukkeste asfaltvej, man kunne forestille sig. På vej mod Nr. Esterbølle. Ned ad bakke og medvind Fedt! Fedt! næsten som at cykle rigtigt. Op ad bakken, med hvad var nu det. Tre rådyr ventede på toppen. Hævnens time var kommet. Deadend igen.
Drejede hurtigt mod højre, bagom mod Jerstrup. Kiggede mig over skulderen. Flere gange. Jeg slap væk, men havde nu rodet mig ud i uvejssomt terræn igen. Endte omme ved Perlesøerne med græs og brændenælder i begge hjul og kæde. Slap af med forfølgerne. Vejen endte igen blindt. Ny deadend. Trak igennem buskads og mudder. Kom helskindet til Sandager og Bogense.
Savner min mountainbike, et jagtgevær og et par uger mere på kravebenet. Så skal I bare se løjer


















søndag den 13. oktober 2013

MorgenMTB

Glimt fra en smuk søndag morgen. Tak for en dejlig tur og tak for kaffe:-)


fredag den 11. oktober 2013

Vinter Cup

Vinter Cup 2013 - 2014
 
Uha det bliver spændende når hold 112, 113 og 114 skal kæmpe om det officielle klubmesterskab i Bogense MTB og Event.
 
Klasse D
HoldnrBaneAfd 1Afd 2Afd 3Afd 4Afd 5
8Claus Nytofte DalsgaardFinn Buch
28Renè PetersenJeppe Petersen
46Andrew ColemanKeith thomas Nielsen
52Claus KromannMichael Hansen
53Jesper MikkelsenSteen Jensen
55Kenneth JensenTorsten Stolborg
56Kenth PedersenMorten Madsen
64Jeppe LaursenFinn Bay Christensen
67Jesper PetersenSøren Schmidt
74Mikael RasmussenJan Brink
83Peter J. PetersenJens Peter Madsen
87Helge NielsenCharles Andersen
92Michael MadsenThomas Strecker
94Jens Mohr ErnstKirsten Thøgersen Damgaard
98Keld BrødsgaardRyan Jacobsen
100Peter SteroboBjarne Rasmussen
107Günther KnutzenOle Jensen
112Per BergholdtMatti Andersen
113Peter MadsenSøren Rasmussen
114Peter LindJan Bendorf

torsdag den 10. oktober 2013

Søndagstur

Mountainbike-tur søndag kl 9 - ca 1-1,5 time?

Team Specialized på banen igen

Så kom 2/3 af team Specialized på vejen igen. Manglede kun Mr. Specialized him self.
Efter lange og seje forhandlinger med sig selv, havde"Viceværten" (Carl Henrik) igen besluttet sig for ikke at sælge sin fantastiske racer. Det skulle fejres med årets første tur. Bedre sent end aldrig ;)

Vi kørte en lille tur på knap 30 km. Nu var Smeden's form jo heller ikke lige den bedste så vi tog det stille og roligt til Hårslev ud over Ejlskov til Ore og videre til Skåstrup.

Ind af Huggetvej gik, det med tankerne på de mange ture hvor der blev kørt ræs og lusket rundt i geledderne for at komme først forbi byskiltet.

I dag gik det mest med snak og med at få opereret en flue ud at Viceværten's øje.

Det var super dejligt at komme afsted efter at havde ligget stille alt for længe.
Nu nærmer tiden sig også hvor vi skal være i form til Vinter Cup.

Det bliver super spændende.


 
Team Specialized:Smeden og Viceværten

Vinter Cup



Så er det snart tiden for Vinter Cup igen - så inden længe skal vi ud i naturen og prøve vores stedsans og paratviden af.

Følgende 3 hold er tilmeldt:

Smeden og P29, Mr. Bianchi og Extrem, Cube og Specialized.

Alle 3 hold er i samme række - så der bliver kamp om håneretten.

Inspektøren stiller op for CMO sammen med Jens - som underlig nok har givet genvalg til Inspektøren.

Her er link til Vinter Cup 2013 - 2014 se mere om Vinter Cup her

Første afdeling er den 3. november som foregår i Christiansfeld

Indbydelse 1. afdeling

Her er lige et link til en historisk dag - så en lille udfordring til jer andre :-)

Kan du huske

Vi ses med kortholderen klar den 3. november.





tirsdag den 8. oktober 2013

Næste tur en søndag

Hey

Har fundet en fed skov ved Åbenrå - måske vi skulle tage derned en søndag og så kan vi jo lige smutte over grænsen også og købe ind til julefrokosten :-)

Se et klip her MTB i Åbenrå

mandag den 7. oktober 2013

High End Dage hos Børkop Cykler

Der er mulighed for at se på nogle fede lækre nye cykler hos Børkop Cykler i uge 44
Er der nogen der vil med derover lørdag d. 2-11 så skriv lige en kommentar her.

Der er sikkert også mulighed fopr at gøre en god handel den dag. Ved jo at inspektøren trænger til nye "hjul" da de gamle blev flade i sommers.

Hilsen Smeden

http://www.boerkopcykler.dk/Events.asp


søndag den 6. oktober 2013

Skøn tur til Jersore

Det fantastiske efterårsvejr fortsætter denne søndag - sol og blå himmel og ikke megen vind.

Så Bianchi og Specialized bliver enige om en lille tur på de brede dæk - vil køre ud og se lidt til de nye diger ved Gyldensteen og de områder som snart oversvømmes.

Husk billedet forstørres hvis du klikker på det....

Det er også tiden hvis vi skal i form inden Vintercuppen starter i næste måned.

Vi smutter ud over golfbanen hvor der er mange spillere - så golfkuglerne flyver om ørerne på os.... men heldig har vi hjelm på.

Herefter gennem Gyldensteens skoven og gennem Jerstrup skov - en tur som vi deler med en masse fasaner.

Fra V. Egense tager vi asfaltvejen ud til Jersore - og videre ud mod ebbevejen hvor vi gerne skulle finde en vej ind mod Bogense. Her kan du se et lille videoklip

På vej mod ebbevejen og Bianchi hænger

Vi finder markvejen mod Langø - men vi skal da lige en tur ned på stranden og køre. Vi tænker tilbage på de 2 gange vi har kørt til Æbelø over isen.

Vi kan nu se hvordan landskabet vil ændre sig - der er lavet mange nye diger og underligt næste gang vi kommer her bliver det i en vandcykel.

Vi lander tilbage i Bogense efter en skøn tur i det gode vejr

Ruten vi kørte