tirsdag den 31. juli 2012

Sommer tirsdag

En dag hvor regnen havde forladt Bogense, så var der jo ingen grund til at blive hjemme i sofaen og se synkronsvømning.

Så 8 er klar til en tur - Debutanten, Extrem, Tbang, Ulrik, Liscavendish, Basso, KajA og Specialized.....

Det blæser noget - så Extrem forslår vi køre ud til Maring på molen og drikker kaffe.... men han har jo glemt at han snart skal køre til København.

Så med vestenvind bliver vi enige om en tur mod Båring og Vejlbyfed - så der sættes kurs mod bakken....

Alle er klar til Mt. Båring - og alle pruster godt på toppen.... videre mod bakken ved Vejlby hvor vi når op bag en gruppe fra Nr. Åby.... Debutanten er først på toppen af alle :-)

Så er det hjemad..... med dejlig medvind og da vi kommer gennem Skåstrup bliver der trådt til..... så hurtigt at kun Tbang, Extrem og Specialized kan følge med Debutanten......

Så er det skiltespurt - desværre hopper Debutanten af sin cykel lige inden skiltet og dermed vinder Tbang skiltespurten.......

En dejlig tur på 51 kilomter er over - og så skal vi hjem og se Mikkel og Co. lammetæve spanierne....

tirsdag den 24. juli 2012

Endelig korte ærmer

Så kom sommeren i fulde drag til Bogense - så endelig chancen for at cykle en tur uden vinterjakke og halsterklæde.....

Temperaturen ved klubhuset kl. 18 er 27,3 grader - så 9 holder klar med masser af vand i dunkene.

Det er Ømosemanden, Cube, Ulrik, Giant, Tbang, Basso, Cykelhandleren, Specialized samt skiltekongen Lis Cavendis.

Cykelhandleren melder sig frivilligt som ruteføre - og allerede her må vi afsløre, at det blev en tur hvor vejene var fyldt med småsten..... Men han havde også rygsækken fyldt med dæk og slanger til ågerpris.

Vi starter ud af Gyldenstensvej i dejlig medvind - så der køres godt til fra starten - ind ud ved Nr. Esterbølle og så er det vist Cykelhandlerens GPS har fået et varmechok, for vi køre tilbage mod Gyldensstensskoven.... men vi skal så op til Ejlby, viderer mod Guldbjerg, Reveldrup, Maderup..... og så er det Cyklehandleren har opdaget sin GPS fejl.....

Hans rute skulle være den 60 km. vi bruger til Statoil Nordfyn Rundt - men vi køre den bare baglæns :-)

Så Båring tages opad fra Kærby siden - på alle bakker forsøger Cykelhandleren at komme først op, men Cube er for stærk.....

Så er det hjemad - og fra Skåstrup er der som altid kamp om positonerne..... LisCavendish holder med helt ind til 500 meter før skiltet.... her forsøger hun sit hemmelige våben. Da Lis jo ikke kunne få klikpedaler til den nye cykel - så kan hun lige sende benene ud i en vinkel af 90 grader og spærre hele vejen..... så Cube må kante sig udenom og vinder spurten....

Så er alle godt fremme ved mål - alle sveder godt og har nydt måske årets bedste tur temperaturmæssigt,

Det blev til 56 kilometer i god fart.....

søndag den 22. juli 2012

Søndags tur

Vi vågnede op til en dejlig morgen - så vi kunne lige nå cykelklubben - gad vide, hvor mange der kom? Der var 9 Extreme (gammelt medlem som nu skal til at være aktiv), Ømosemanden, Cube, Jacob N, Cykelhandleren, Bilforhandleren, Leif H, Basso. Vi valgte at køre 60. ruten - der blev kørt ud mod Melbybakkerne, Veflinge, Gamby ja så var spørgsmålet hvilken 60 rute det var - men her kørt vi til venstre ud mod Harndrup Skov og så kørte vi ud på noget som var uden for " 60 touren", men vi endte på Carlshøjvej - mod Bro sko - Skåstrup og så hjem. Jeg vandt spurten bagfra .)). Super god tur.

tirsdag den 17. juli 2012

KajA førte an

Denne blæsende ferietirsdag hvor alle taler om "Tour de France eller Rynkeby" er der dog stadig ryttere som vil en tur rundt i det skønne nordfynske landskab.

Der er 6 klar til tur - Leif "Giant", KajA, Ulrik, Lis, Specialized samt Edgar på sin nye "Basso" cykel. Den ser rigtig godt ud - spændende om den køre lige så godt, men fremover må Edgar heller hedde Basso.

KajA skal være stifinder idag - hans debut i den rolle, men han lover vi alle er hjemme senest lørdag formiddag.

Afgang i medvind ud af Gyldensteensvej og farten er høj - vi bliver drevet rundt af KajA som bare forstår det med at vise vej..... ikke mindst da han rækker hånden ud for at vise vej - men han lå bare bagerst :-)

Vi tager godt omkring - blandt andet de berømte 2 bjerge uden for kategori - nemlig Mt. Engeldrup og Mt. Melby - og han finder også vej til Mt. Flytterup med en stigningsprocent på 24.

Pludselig er vi i Skåstrup og så er der medvind hjemad.... farten op og alle hænger på ind til byskiltet. Her tager KajA skiltet foran Basso - men så var de 2 også blevet trukket lige til skiltet :-)

En dejlig tur anført af KajA var overstået - ingen regn jubiiiiiiiiii, og det endte med 54 kilometer.

mandag den 16. juli 2012

Tour De Vestfyn















Næste klubbetalt løb er Tour De Vestfyn lørdag den 11 august.

Tilmeld dig her...med en kommentar eller på sms på 40332610.

Sidste frist for tilmelding er den 8. august 2012

Læs mere om løbet her.......

onsdag den 11. juli 2012

Postkort fra sommerlandet


I sidste uge var jeg en tur i Blåvand og havde taget Spøgelset med.

Kørte en tur hvor jeg endte på stranden i Vejers - så var det hjemad langs vandet med stiv kuling lige ind forfra. De 10 kilometer minde om at køre op til Brocken......

Så blev det til en tur i Boderup plantage hvor billedet er taget. Her har Oksbøl Cykelklub lavet nogle fede afmærkede ruter - her er grønne, blå med sorte afstikkere....

Selvom det er fladt derover, så er der nogle grimme "klithøje" som vi så kommer opad flere gange - ellers er det super singeltracks hvor ens balanceevner sættes på prøve - enkelte steder går det lige op i himlen, men så er der lagt tæpper ud for at bevare grebet (sand inden under)

Den sorte rute er ca 10 kilometer - og det er hård tur som er værd at prøve.

Her er link til ruterne http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/9A1BE3B0-9779-446B-A2B1-9DF36813CA84/0/MTB_Bordrup.pdf

og her er min tur http://www.sports-tracker.com/#/workout/spezialized/6lg1m9nbb23sqoo9


Så har du været ude omkring i verden med din cykel - så send et postkort hjem til os :-)

søndag den 1. juli 2012

Kertemindetur uge 29

Hejsa
Snart nærmer ferien sig. Derfor har vi besluttet at lave en tur til Kerteminde og cykle. Vi regner m ca 100km og en masse bakker (nede v Ørbæk er det super). Det blir fredag d.20 (uge 29). Vi regner m at  kører fra Bogense ca kl.12, samlet i bil fra TRondheimparken 34, være på cyklerne ca kl.13-16/17. Bagefter vil der være hotdog fra pølsevognen til 50 kr pr mand/kvinde. Hvorefter turen går hjem igen. (Evt forbi Vaffelhuset i Kerteminde, hvor de selv bager vaflerne).
Turguide vil være Maria (regner m Torben Nørregård vil hjælpe).
Tilmelding sms til Maria senest dagen før.
Mvh Maria og Palle.