tirsdag den 30. juni 2009

Hedensted Touren

Som Don Specialized skriver var det jo dejligt vejr den Søndag morgen. Og da vi var færdig med vores tankmøde og jeg havde fået bilen vasket i dagens anledning var det mødetid ved klubhuset. Som sagt stod Debutanten, Barnepigen, Don Cube, Pedal Atleten, Ræven fra Mors og Tonseren klar til afgang. Kvart i ni var vi i Hedensted og fik meldt til som de første tror jeg, men der kom mange flere til.
135 km stod og ventede og så var det afgang. Vi holdt godt sammen i starten, men tradition tro splittede feltet ved den første bakke. Don Cube kørte videre med førergruppen mens Tonseren og Debutanten trak tilbage til de sidste da sidstnævnte var bange for skilsmissegrundlag hvis vi kørte med Don Cube. :-)
Vi aftalte så at følges resten af vejen da vi også havde ingeniøren og Thrane fra Søndersø cykelklub med. Turen fortsatte godt op og ned og efter 57 km rejste den berygtede Purhøj sig foran os med sin 24% stigning. Jeg må sgu sige at det er første gang jeg, trods den beskedne fart på 4 km/t, var tvunget til at stå op og træde da mit forhjul blev ved med at lette hvis jeg sad ned. Den var hård.
I depotet 12 km senere ventede vi lige på at de sidste kom med igen og så gik de videre. Der var mange imponerende stigninger undervejs, og så skete det selvfølgelig to gange at min kæde satte sig fast under gearskift på stejl bakke og jeg måtte af og udbedre. Ikke sjovt. Dermed havde jeg så mistet mine lave gear og have kun de seks højeste tilbage. øv
Efter en kort tur ved stranden mødte vi så en bakke på godt 3,5 km med variable stigninger, nogle meget stejle, og der var jeg nok ikke kommet op hvis ikke Pedal Atleten havde kørt ved siden af og coached. Derefter kørte Debutanten og Barnepigen fra mens Pedal Atleten og Tonseren lige vendte om for at få Ræven med. Vi kæmpede videre og heldigvis i sidste depot var der en mekaniker der fiksede mine gear. Det kostede lidt over ti min men det fortrød jeg ikke et sekund på de sidste fire bakker.
Vi kom helskindet i mål godt dehydreret og klar til en kold bajer.
Tiden sagde
4:05 for Don Cube (der havde det lidt hårdt på de sidste bakker efter en punktering :-))
4:17 for Barnepigen og Debutanten
4:25 for Ræven fra Mors, Pedal Atleten og Tonseren (snittet var 32,5 i ren køretid)
Sindsyg godt og hårdt løb. Helt sikkert en tur værd næste år.

Så er der først løb igen til August. Håber der er mange der vil med der. :-)

Vi ses Tirsdag
Mvh Tonseren

mandag den 29. juni 2009

Endelig uden lange ærmer!

Søndag morgen - godt vejr og for en gang skyld ikke så koldt at der skal startes med lange ærmer - møder Tonseren som er på vej til Hedensted Touren sammen med Debutanten, Barnepigen, Mr. Cube, Ræven fra Mors og Pedalatleten. De skulle over og prøve 135 km. ruten.

Oppe ved klubhuset er der stort fremmøde - dog er gruppe 3 noget ringe repræsenteret - men der holder Lene, Torben, Teggeret, Hr. og Fru Bianchi, Inspektøren, Fru Formand, Erling, Mr. Pinerello, Mr. Colnago med sin søn, Revisoren og ikke mindst Per som vil prøve til efter lang skadespause - dejligt at se dig igen!

Der er fra Inspektøren ønske om en tur på ca. 100 kilometer - og som sagt så gjort. Vinden gør at vi vil tage mod Langesø - Næsby - Hasmark og hjem...

Der sættes kurs ud af Assensvej - hvor Torben og Pinerello trækker til og vi andre håber de vil fortsætte hele turen - på vej mod Paddesø vælger Per, Erling og Fru Formand at tage en tur selv. Vi andre 11 tager Vædevej i højt tempo og modvind - og da vi kommer ud til Søndersøvej vil Lene og Torben køre for sig selv - vi måtte jo konstatere at udgangstempoet nok havde været for højt for dem, for jeg har fra pålidelig kilde hørt at Karstens Taxa måtte sende en vogn med plads til 2 cykler til rundkørslen i Morud :-)

Vi andre tager bagom Langesø og nyder turen til Korup - læ og skønt landskab - og der trykkes lidt på pedalerne.

Videre til Allesø - ind af Allesøvej og så ud af Slettens Landevej mod Lumby - hvor Pinerello fortalte barndomshistorier om dengang Lumby Kro var in stedet.... Gad vide hvad årstal det var?

Ud til Klintebjerg og så blev der skruet op mod Hasmark - så der skulle trædes til.

Pause ude ved stranden - desværre var sildesæsonen ikke startet.

Nu skulle der køres i medvind hele vejen hjem - men efter 2 kilometer gik luften ud af revisoren - så der var ekstra pause.


Højt tempo hele vejen hjem - hvor især Mr. Bianchi og Pinerello trak til - og Pinerello tog skiltespurten for Inspektøren..... Gad vide hvornår han sidst har vundet en spurt:-)

En dejlig tur i skønt vejr - 95 kilometer med 31,5 i snit!

mandag den 22. juni 2009

Pølserne hjalp!

Søndag morgen - tørvejr og lidt vind - op til klubhuset hvor der er mødt mange op selvom der ikke er pølser i dag.....

Der er til 2 grupper - en som skal have fart på med Lene, Torben, Tonseren, Debutanten, Barnepigen, Mr. Pinerello.

Den 2. gruppe er Formanden, Fru Formand, Mudderkongen, Massøren, Erling, Teggert, Mr. Bianchi og Don Specialized.

Vi overlader ruteføringen til Mudderkongen som før har ført os på vildspor - men vi tager chancen for ikke at ende ved Højer sluse:-)

Vi smutter ud af Bogense - og på vej ud af Odensevej kommer "de hurtige" udenom og forsvinder mod Særslev!

Vi drejer mod Tofte - og vi skal ind tur ud til Nellerudgyden hvor der er kommet nyt asfalt på...

Vi tager over Fjelsted og til Ejby - og så sker det igen! En af de cykler som passes af Mudderkongen taber luften - så der skal lappes. Mudderkongen er nu den ifølge Guiness Rekorder som har lappet flest cykler!

Vi forsætter mod Nr. Åby - og skal lige en tur op af bakken ved Roerslev - her presser "Ræven fra Mors" sin cykel så hårdt - at luften går ud af forhjulet.

Vi holder og nyder udsigten over Båring Vig - og så er der klar til sidste stykke hjemad.

Efter Skåstrup øges tempoet - og Erling må slippe - og i sidste sving stikker "Ræven" af - Formanden forsøger at køre ham ind (skulle jo nødig gå glip af en sejr i skiltespurten) men må opgive i den strenge medvind - men det lykkes Mr. Bianchi at slå "Ræven" på den sidste meter....

Vi sluttede af med en tår af drikke hos Don Specialized - hvor vi nød solen!

fredag den 19. juni 2009

Grillpøller :-)

På vej ned af Båring bakke!
Fru Formand med høj puls og smil!

Der spises og hygges - bemærk Mr. Cervelos afslappe holdning på stolen!


Mr. Bianchi og Inspektøren tager lige en ekstra med brød!

Så er det endelig torsdag - og der skal hygges i BMC. Vejret viser sig fra sin bedste side - nemlig strid vind fra vest....
Godt fremmøde fra gruppe 1 og 2 - men desværre kun Fru Formand fra gruppe 3 - hvorfor kom der ikke flere fra gruppe 3 (måske de ikke spiser grillpøller).
Som traditionen byder sig, så er det en fælles tur vi skal køre - og Inspektøren mener vi lige skal op på Båring bakke og vende - og så hjemad med medvind mod de varme pølser.
Dejlig at være så stor en flok = meget læ og få føringer.... På vej ud af Huggetvej kommer inspektøren drøjnende udom trukket af Tonseren, som dog kørte på scooter. Det tog dog ikke langt tid før inspektøren igen var på plads i hans ønskeposition = godt på læ af alle andre....
Vi nærmer os den lille knold ved Båring - og der bliver skiftet ned - og så er der ellers afgang op ad bakken. Alle kommer op - dejligt pustende og høj puls.
Vi køre bagom Båring og tilbage til bakken - som denne gang tages nedad og vi fortsætter hjemad. Efter Skåstrup lidt mere tempo på - men alle er med og Fru Formand proklemere at der stadig er pulsslag tilbage.....
Vi ankommer til klubhuset efter 90 min. kørsel - og her venter Formanden og "Ræven fra Mors" med tændt grill..
Der er alle de pølser vi kan spise - og der skylles ned med kolde øl og vand....
Der snakkes godt om alle vores oplevelser - men et spørgsmål hænger hele tiden i luften...
HVORFOR KOMMER DER SÅ FÅ TIL TRÆNING I BMC!
Efter en times tid smutter vi op på jernhesten igen - et par kilo tungere!
Tak til alle som havde lyst til at bakke op om arrangementet - og fortsat god sommer!

fredag den 12. juni 2009

Hjælp til gadeløbet på tirsdag!

På tirsdag den 18. juni afholder Nordfyns Bank gadeløbet i Bogense - og som altid hjælper vi til med at få det til at køre på skinner...

Mr. Bianchi - PedalAtleten - Debutanten - Tonseren - Mr. Colnago og Don Specialized tager tjansen i år.

Vi mødes ved "Spekervognen" på Vestergade kl. 18 - så får vi fordelt posterne.

Vi ses tirsdag.

Hilsen

Don Specialized

torsdag den 11. juni 2009

Hedensted

Hej hej.

Hvem vil med over og køre løb i Hedensted den 28. juni.?

Ved der er et par stykker allerede.

Mvh Kenneth Tonser

onsdag den 10. juni 2009

Så er det grill tid!




Så nærmer sommerferien sig - og dermed også et af vores tilbagevendende arrangementer



GRILLAFTEN



Det er på tirsdag den 21. juni hvor vi efter en fælles cykeltur ender nede ved Ræven på Skovmærkevej - her er grillen tændt og der vil dufte af grillpølser klokken 20.00

...



Til at skylle pølserne ned er der øl og vand!





Mange sommerhilsner fra


Bestyrelsen

søndag den 7. juni 2009

1.500 kilometer på 24 timer!

Efter 10 timer på Rugårdsvej
Sidste runde på den lange tur inden natten

Ræven fra Mors


Debutanten



Barnepigen
I denne weekend har 3 seje ryttere fra BMC deltaget i Baghjulets 24 timers løb - et løb som er mere end vildt!
Det var "Ræven fra Mors", Barnepigen og Debutanten som havde valgt at kaste sig over denne kæmpe udfordring af ens form og viljestyrke.
Tilsammen kørte de 3 ikke mindre end 1.500 kilometer - det er mere end min computer siger jeg har kørt i hele 2009:-)
Længst nåede Barnepigen som kørte 535 kilometer - og kun var 45 kilometer fra at være den kvinde som kørte flest kilomter - men kender jeg Barnepigen rigtigt, så skal de kilometer nok komme på næste år.
"Ræven fra Mors" nåede 510 kilometer og Debutanten 455 kilometer.
Imponerende af jer alle 3 - giver det ikke ondt i .....?
Jeg mødte de 3 sent lørdag aften efter 10 timers kørsel - der var højt humør - Barnepigen mente jeg havde glemt min cykel - men jeg skyndte mig at hoppe ind i bilen og hjem til en god fodboldkamp!

Don Specialized



Søndag d. 07 Juni.

Fremmødet denne søndag, hvor vejret ellers var ok, var meget ringe. Vi var 2 mand stærk ved klubhuset da kl. var 9.00. Peter Lind og Torben E.
Men vi besluttede at køre en mindre tur, så vi kørte mod Otterup, drejede over mod lufthavnen, vi ramte Bogensevejen ude ved Næsby Hoved-broby, hvorefter vi kørte mod Bogense, en tur lidt over 50 km.
Som tidligere skrevet, hvor er alle medlemmerne henne ???
Er søndag en forkert dag ??? er tidspunktet forkert ???
Sms afbud fungere vist heller ikke !!!
Skal vi ind på at aftale individuelt hvornår vi kører, og evt hvordan skal det fungere ???
Flere har snakket om det ringe fremmøde det sidste stykke tid, vi ved at efter sommerferien plejer det at være endnu værre, så er der noget vi kan gøre for at øge interressen, så det ikke går helt i stå efter ferien.

Kommentarer udbedes, oplæg til debat, osv osv.......

Venlig hilsen Torben Eggert

tirsdag den 2. juni 2009

Århundredets tur. Også for de få. :-)

Vi mødtes kl 0800 foran klubhuset. Vejret behøver man jo ikke kommentere. Truppen består af Pedal Atleten, Barnepigen, Ræven fra Mors, Debutanten, Don Cube, Henrik fra Søndersøklubben og Tonseren.

Vi skal også have dejlig stille tur idag i det gode vejr.
Vi starter ud og turen går mod Hårslev, Kosterslev, Veflinge, Vigerslev, Langesø, Kelstrupskov, Skovene syd for Tommerup hvor der blev kørt lidt ræs, Tommerup, Fangel, Dømmestrup, Nr. Lyndelse hvor vi gennem der snakkede om hvor hvor fedt det kunne være at stille to hold fra Bogense til næste år.
Derfra videre til Ørbæk, Refsvindinge, Skellerup, Ullerslev og så endelig efter (som Maria siger) de magiske 105 km kommer vi i Depot ved hendes forældre. Der var nogen der spiste meget bl.a. Debutanten. :-)
Ud på Cyklerne igen og så direkte hjem igennem Odense. Selvfølgelig med den smule vind der var lige i hovedet.
Vi nåede lige at runde 150 km med 32,2 i snit.

Tak herfra for en rigtig god tur, og jeg håber ikke der går længe før vi skal ud på en igen.
Må da indrømme at det kunne da også være sjovt hvis der var flere med. Forhåbentlig næste gang. :-)

Der er Kongeåløbet Lørdag den 13 Juni. Ruterne er 125 km og 70 km med start fra kl 0900. Det foregår i Lintrup. (Ca en times kørsel fra Bogense.)
Nogen der er friske?.?

Mvh Tonseren