La Claude Criquielion, 2009 II

Om morgenen kl 800 står vi og venter med sommerfugle i maven sammen med ca 3000 andre, hvoraf 1876 vil gennemføre. Edgar havde været syg om natten og kørte ikke løbet, men startede sammen med os.

'

Det var koldt og blæsende, men regnede heldigvis ikke. Der skulle forceres 21 navngivne cotes, altså stigninger. 172km og 3300 højdemeter. Husker ikke, at der var et lige stykke vej. Kun op eller ned. Mest op. I skovklædte scenarier, landsbyer og byen La Roche. Folk og børn på sidelinjen med sang og råb og lirekasser og orkestre. Der blev stønnet og sukket og bandet på flamsk og fransk og dansk og tysk og engelsk. Og kramper i lægge og lår. Og ondt i lænden, i ryggen, i hovedet og i røven. Viljen gjorde det meste. Og vi gennemførte. Bjørn var hurtigst af os fra Bogense:

Bjørn 7t.17, Matti 7t.27, Leif og jeg 8t.04

Murene var forfærdelige. Leif og jeg kørte sammen og holdt humøret højt. Kørte under tiden med andre, talte fransk, engelsk, dansk. Hele tiden nye opad, nedad. Forskellige styrker, svagheder. Men vi stod last og brast.

Aldrig har vi slugt så mange gel og energidrik, men benene tog de sidste timer på billeder af målet med øl i hånden og kyssepiger i gult eller prikket.

Tak til Bjørn, Edgar, Matti og Leif for en oplevelse, en overlevelse og en smuk tur sammen med andre godtfolk fra Europa