tirsdag den 31. december 2013

Tur på Samsø

Idag blev det til en lille tur på Samsø med brormand. Der var ingen vej uden om for storebror - jeg leverede både cykeltøj og cykel. Det blev som så ofte før en tur over stok, sten, majsmark, skov, strand, ind hvor det var forbudt og så lige lidt pløjemark på tværs. Havde forgæves på færgen herover prøvet at finde ud af om der var nogle MTB spor, men det reklamerer de ihvertfald ikke med - kartofler - men ikke MTB spor!
Men en tur ned omkring fyret og en stor flok rådyr, talte til ca. 25 - både brormand og jeg var lidt svimle, men der var 100% mere end 20 rådyr :-). 25 kilometer på to dejlige timer.
Godt Nytår til alle


lørdag den 28. december 2013

Nytårs MTB tur

Så er 2013 ved at rinde ud. Årets sidste tur starter kl. 10.00 fra Smeden. Vi kører ca 1time og vender tilbage til et glas boble vand og lidt hygge.  Glæder os til at se jer alle hvis i har tid til det.


                                                    

Hilsen

Smeden

MTB tur søndag

Massøren og mudderkongen kører en tur søndag kl 11,00.
Vi mødes ved motionsredskaberne ved marianen

tirsdag den 24. december 2013

søndag den 15. december 2013

Dagens selfie

Martin og jeg var på samme rute, som sidste lørdag. Havnen, Stegø, Langø, Kragelundskanalen, Jerstrup- skov, kirkestien ved Nr. Esterbølle og Gyldensteen. Vandet var væk fra stierne, og der var ryddet og farbart, men ikke inde i hverken Langøskoven eller Jerstrupskoven.
Til gengæld var føret tungt og smattet og vi hev noget efter vejret, selvfølgelig mest Martin.

På billedet står vi på diget ved pumpemøllen ude i reservatet. Flot selfie, som sikkert kommer til at gå verden rundt :-)

onsdag den 11. december 2013

Er det noget vi skulle satse på - ruter for alle

Kunne det ikke være noget for en klubtur til dette spændende løb i Silkeborg.



Der er ruter for alle - 28, 50 og 76 kilometer - og det køres i noget af det bedste MTB terræn vi har i Danmark.



Der er sat en tilmeldingsgrænse på 1.250 - så vi skal nok ikke vente til dagen før :-)

Her er link til løbet Silkeborg MTB

Her er en lille film om en tur i området - ser vildt godt ud Film MTB Silkeborg

tirsdag den 10. december 2013

Cykling før julefrokost

7 mand høj mødte op lørdag formiddag til en frisk kølig tur rundt på en østlig rute for Bogense. I Langøskoven var der væltet mange træer. Matti prøver at vælte et af de sidste, mens Ulla ser beundrende på. Vi ande masede gennem væltede stammer og fandens torne og alt muligt.

Her er den seje gruppe ved Langø. Bagefter gik turen over fuglereservatet og Kragelundskanalen. Stormen havde været hård ved diger og skov og skubbet en masse vand op i baglandet. Så eftervæltede træer og strabadser, blev der brug for vandcyklerne. Gennem vand til navene og glat is til ujævne stier bag Nabbegården.
Videre til Jerstrup, hvor vi et sted måtte opgive gennemkørsel gennem en væltet granskov.


Bag ved Gyldensteen igen gennem vand og is. Alle klarede det med godt humør og sej indstilling, så julebryggen hos Matti og Ulla gled velfortjent gennem halsen og øjnene blev dejligt tunge.
Men nu skulle, der stilles borde og stole op til den meget ventede julefrokost senere.
Hvor har vi dog et dejligt område at cykle i

søndag den 8. december 2013

Julefrokost 2013

Så var det endelig dagen hvor vi skulle holde julefrokost - og alle havde meldt deres ankomst :-)

Dagen startede med en lille cykeltur for dem som havde lyst - og bagefter en juleøl at slukke tørsten med.

Da mørket sænker sig over Bogense mødes vi omme vi Bianchierne som har været så venlig at ligge hus til - tusinde tak til jer to.

Der er selvfølgelig velkomstdrinks - en juleøl - og fra starten er humøret højt.

Så bliver bordet indtaget og vi nyder den gode julemad fra Skovby Forsamlingshus.

Så tager Inspektøren ordet og afholder en lille forbrugerkonkurrence - her skulle gættes priser på blandt andet en post Twist, en Audi A8 fra 1996, et hus i Bogense eller en Corona stol på juletilbud til 29.995.

Inspektøren har styr på gættene med vanlig arrogance - der er ingen som kan forvente urent trav.... helt ned til 2 øre blev påpeget.

Vinder blev Jyden som jo er kendt for at pløje tilbudsaviserne igennem op til flere gange - prøv bare at spørge Jyden om prisen på Torskerogn i uge 11 :-)

Så skulle vi endelig til højdepunktet - PAKKESPILLET



Vores formand Smeden fik styr på alle pakkerne og vist nok også reglerne...... og spillet gik i gang og vupti så var alle pakkerne fordelt og spillet kun gå ind sin afgørende fase....

Det blev et fantastisk spil - der blevet hugget pakker, gemt pakker under Cubes stol som påstod de kom fra den anden side af bordet, Pedellen troede at han måtte tage en pakke til hver hånd, Viceværten kunne slå en 6´er selvom begge terningen var oppe i den anden ende af bordet..... tja alle regler var blæst væk sammen med Bodil...... og så var spillet slut og der kunne pakkes op til stor glæde.

At se P29 få en VHS videobåndoptager - han vogtede over maskinen for nu kunne de gamle bånd findes frem....

En pose hundekiks - der er vist flere som i dag siger vuf vuf efter at have nyt dem ;.)

Herefter var der dømt hygge til langt ud på natten :-)

Så en fantastisk julefrokost var overstået da vi alle fandt vej gennem Bogenses mørke gader.

Tak til alle for højt humør og især for husly hos Bianchierne

 
 
 

torsdag den 5. december 2013

2. afdeling af VinterCup - et resultat der blæser frem og tilbage - men nu er det endlige resultat kommet.

Så blev det tiden for 2. afdeling af Vinter Cuppen - denne gang skulle vi til Munkebo og køre.

Der er lidt blæst den dag - så en del fra Bogense MTB når ikke frem gennem medvinden...... Bianchi må tage en solotur da Extreme ikke er klar, Smeden har "børnefødselsedag" og så ser vi ikke noget til P29, Cube har forlagt residensen til varmere himmelstrøg så Specialized må også på en solotur. Vores halve team skulle være fuldtalligt idet Inspektøren forventer Jens møder op.

Ankommer til Munkebo Idrætscenter og der er godt nok sus på lidt fra nordvest - men heldigvis ingen regn og termometeret siger 9 grader og dermed er det jo til knickers.

Får cyklen gjort klar og triller op til startområdet - ingen fra Bogense MTB at se men hygger med nogle fra Morud.

Men så kommer de - Bianchi og Inspektøren - højt humør hos alle og vi skal alle lige besøge det lille hus inden afgang...... første på potten er Inspektøren og så fandt vi ud af holdets hemmelige våben - de køre på kål og atter kål. Både Bianchi og Specialized satte rekord i at holde vejret - mindst 5 minutter :-)

Inspektøren virker underlig nervøs og forsvinder ud til cyklen - selvom han skal starte 1 minut efter mig.... Vi kommer også ud og jeg hopper på cyklen og triller hen til startområdet - her står Inspektøren og spejder efter Jens - der er over 5 minutter til de skal starte.


Inspektøren er ved at gå i panik - skal jeg ud på en solotur i denne vind - men så kommer Jens endelig listende og Inspektørens puls når under 200 igen.

Jeg er første mand der skal afsted - et minutter efter starter de 2 gamle - og Bianchi skal vente 30 minutter igen.

Så er jeg klar og får udleveret mit kort - har bestemt at jeg vil prøve at få modvind ud.... men kan se det ikke kan lade sige gøre da mange poster ligger øst for Munkebo og over på den anden side af Kertinge Nor..... øv øv øv øv

Første post (4) ligger i byen og den findes nemt, videre til næste post (9) som er en henvisningspost. Her går det lidt opad og mærker vinden lige ind forfra.... den henviser til en post som ligger modsat mit retning og så ligger den oppe på toppen af Munkebo Bakke - så den dropper jeg.

Videre til post 3 som også ligger i udkanten af byen mod værftet... der klippes og så er det afsted mod post 5.... der er langt, modvind og markvej - så sveden kommer frem da jeg når frem til den.

Så er der endelig medvind da kursen sættes mod sydøst - der kommer fart på cyklen, Her møder jeg et par hvor blæsten tager hans kort - det forsvandt med lynets hast ud over marken, så det var heldigt han ikke var på en solotur.

Medvind mod næste post 6 og så videre mod post 2 som er en dobbelt post - her overhales jeg af et par i blå trøjer - kommer frem til posten og klipper hurtigt og er afsted inden de 2 blå har styr på ruten.....

De "Blå mænd" overhaler mig dig igen.... kan ikke nå at fange deres baghjul.... men så fortsætter de lige ud og jeg smutter til venstre og under mig over deres valg.... der er langt til næste post og jeg skal til at holde øje med tiden.

Hvor mange kan jeg nå, kan jeg nå ud til dobbeltposten (1) - og har en henvisnings post (11) hjemad.

Kommer ud til vandet ved Kølstrup og der var bare vind.... kan kigge over vandet til Munkebo og der er langt og jeg kan regne ud det bliver i modvind - så jeg skal påregne langt tid hjemad....

Her kommer "De gamle" lige op og siger hej inden de smutter en anden vej - og jeg tænker lige på at vi skal være hjemme på samme tid....

Napper en post mere (7) - udlader dobbeltposten 1 og post 8 - så har nu kun henvisningsposten tilbage...

Nu går turen mod Munkebo og det er modvind og hvad står der på skiltet"Munkebo 6 kilometer" - så blev jeg træt..... nu kommer de "Blå mænd" udenom igen og tager en vejr til venstre..... jeg forstår det ikke og 50 meter ude stopper de op og kigger på kortet..... de vender om og får lov til at overhale mig igen..... læreren er at få styr på retningen imens du cykler :-)

Er lig bag dem ved henvisningsposten (11) og den viser til en post på vej hjemad - jubiii..... når den før de "Blå mænd" og så er det hjemad.... heldigvis kan vi skyde genvej gennem en skov :-)

Nu er det strid modvind og de "Blå mænd" kommer udenom igen - og jeg prøver at hænge på.... kan nu se det er den sidste kilometer så der gives gas - overhaler lige Jan fra Korup som trækker sin cykel op ad den sidste bakker, han er nok punkteret eller bare flad på lungerne.

Kommer i mål 20 sekunder før de 90 minutter er gået - så det er super planlægning ;-) og er kun 50 meter efter de "Blå mænd" som har kørt stærkt men ikke haft styr på ruten.

Beslutter af vendte på de 2 gamle som jo skal komme indenfor 1 minut for at overholde tidsfristen.

Nu kommer Jan i mål


og han er ikke punkteret - nææææææææææ han står her med pedal og kranken i hånden da den knækkede..... og så er det ikke engang en Cube han køre på :-)

Men nu er det da mange minutter siden de 2 gamle skulle have været inde.... uha det giver jo strafpoint - og 10 minutter for sent kommer de endelig i mål = 10 strafpoint.

Så er det jo kun at vente på resultaterne og de blæser lidt frem og tilbage.

Jeg har nået 9 poster og svaret rigtig på 5 spørgsmål = 45 point og en 6. plads.. kanon... men så står der pludselig 39 point - nu 8 poster og 4 rigtige svar = 19. plads.... men nu er det så en 12. plads med 42 point - 9 poster og 4 rigtige svar..... gad vide hvad det ender med :-) Så kom det endelige resultat - 45 point og en 8. plads.

Bianchi havde en hård tur - 7 poster og 3 rigtige svar..... men har fået nogle strafpoint pga. en post som Bianchi klagede over uden medhold..... så det ender lige nu med en 34. plads.

De 2 gamle opnår 38 point efter tidsstraffen og det giver en flot 6. plads i deres gruppe - 8 poster og ikke mindre end 6 rigtige svar.... flot flot... Endeligt resultat - 41 point og en 5. plads.

Men der er stadig tvivl om det endelig resultat - se her

Det tager længere tid med beregningen end jeg havde håbetOprettet den 02 Dec 2013 af Finn

Det tager længere tid end jeg troede.

Lige nu er vi færdige med klip, manglende post 10 og manglende spørgsmål ved post 3 (der var noget om en ged, der havde spist det).

Så jeg mangler kun at kigge på spørgsmål 5 og 12.

Spørgsmål 5 er tricky. For både Bohr og Einstein har fået opkaldt et grundstof efter sig.
Bohrium, grundstof nr. 107
Einstenium, grundstof nr. 99 (som er et såkaldt kunstigt grundstof, der er fremkommet ved bombardering, og ikke findes i virkeligheden.)

Spørgsmål 12 er måske mere simpelt. Ifølge http://www.oiv.int/oiv/cms/index
var Frankrig størst i 2011, men Estimate for 2012 viser Italien og tilsvarende Forecast 2013 viser Italien.

Det ender med at alle har svaret rigtig på spørgsmål 5 - da alle 3 har fået opkaldt et grundstop efter sig..... og spørgsmål 12 er både Frankrig og Italien rigtigt..... uha det er skidt med sådanne fejl.

Jeg skal lige have snakket med de andre i udvalget hvad vi gør, så jeg kan rette pointene til.

Finnr

Her kan du se min tur Link til min tur 

Her er et link til mit kort med poster Link til bane 3

Så nu er vi klar til næste oplevelse i Bogense MTB og Event - nemlig julefrokost på lørdag hos Bianchierne......

mandag den 2. december 2013

Julefrokost i Bogense MTB og event

Vi bliver 19 til julefrokost og vi glæder os til at se jer alle.
For at give ekstra plads til den lækre julemad, vi skal have senere, planlægger vi en cykeltur for alle kl 10.00 fra Gl. Toldbodvej 11. Vejret bestemmer ruten, og der vil blive kørt i et tempo, som alle kan være med til. Vi kører ca 1 1/2 time og bagefter er der juleøl hos os som opvarmning til om aftenen.
Vi får brug for et par ekstra hænder til at hente borde og stole - håber et par stykker lige har tid til at hjælpe med dette efter juleøllen.
Vi mødes kl 17 efter vask, pudsning og smøring. Maden hentes i Skovby ml. 16.30 og 17.00. Husk 2 pakker pr person til pakkespil, drikkevarer til eget forbrug og det gode festlige humør.
På glædeligt gensyn lørdag
Ulla og Matti