lørdag den 26. februar 2011

Nordfyn Rundt den 30. april 2011

Så er det ikke længe til vi afholder vores cykelløb - og vi skal jo have fortsat den meget positive udvikling vi havde sidste år med 268 deltagere.

Dette løb er jo med til at give penge i klubkassen - og dermed kan vi afholde klubarrangementer resten af året. Det er bla. klubbetalte løb, Harzen tur, sommerafslutning og afslutningsfest......

Bestyrelsen har derfor besluttet, at som udgangs skal vi alle "aktive" hjælpe til med at få løbet til at blive en succes også i 2011.

Vi har sat navne på Jer som skal hjælpe til - og det er fra tidlig morgen til omkring ved 17 tiden.

Der er mange forskellige opgaver - det være sig ruteopsætning, servering af mad, trafikregulering osv......... hvad den enkeltes opgave bliver, vil vi fortælle til sæsonstarten.

Følgende forventer vi hjælper til: Smeden, Debutanten, Barnepigen, Tonseren, Mudderkongen, Massøren, Mr. Bianchi, Fru Bianchi, Busken, Janni B., Træmanden, Tina R., Cube, Edgar, Lis, Lene N., Torben N., Ræven, Carl-Henrik, Nordmanden, Pedalatleten, Martin Schødt, Cervelo, Inspektøren, Pinerello, Teggert, Mikkel L., Rosengartneren, Jesper Ulnitz, Tømeren, Gråskæg, Mads Froholdt, Colnago, Specialized, Jacob Nielsen, Martin El og Xtreme.

Vi vil gerne have, at du lige bekræfter at vi kan regne med dit hjælp - det gøres på SMS til Løbsansvarlige Xtreme på 6163 5000 senest den 8. marts.

Mange cykelhilser fra

Bestyrelsen

torsdag den 17. februar 2011

Harzen tur. Forsikring mv.

Til information for Harzen turens deltagere, kan jeg oplyse at bestyrelsen har indgået aftale med Tryg om forsikring om cyklerne.

Cyklerne vil under transport til og fra Bad Grund i Harzen være forsikret.
Når vi kommer til Harzen er det så den enkeltes forsikringer der skal dække hvis der sker noget.
Den samlede forsikringssum er på 600.000, hvilket giver en gns-dækning pr. cykel på 20.000.

Prisen for denne forsikring er indeholdt i de 795/1295 der betales for turen.


Der vil i lighed med sidste år blive indkaldt til et informationsmøde ca. 3-4 uger før turen.
Her vil detaljer for turen blive gennemgået og der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål.

Er der spørgsmål før dette møde, vil jeg gerne anmode deltagere om at (som aftalt i klubben) rette henvendelse til et medlem i bestyrelsen og ikke bruge bloggen hertil.
Bestyrelsen vil kunne komme til at overse et spørgsmål, grundet placering eller formulering, hvilket vi meget gerne vil undgå.


Venlig hilsen
Pbv

Leif Johannesen

tirsdag den 15. februar 2011

Transport af cykler til Hartzen.

Hej.
Jeg har et spørgsmål angående transport af cyklerne til Hartzen.
Jeg ved fra mit eget forsikringsselskab, at min cykel er forsikret når den er monteret i en cykelholder på den bil jeg kører i. Men de dækker ikke hvis den er i en trailer eller et lastrum, da det så er transport firmaet der skal forsikre lasten.

Har klubben sikret sig at cyklerne er forsikret under transporten?

Hilsen Lars "Colnago"

mandag den 14. februar 2011

Sæsonstart 2011


Dette flotte køretøj står standby den 27. marts hvís vejene stadig er dækket af sne :-)
Den dag skyder vi racersæsonen igang - og vi skal igen have kørt landevejene tynde.
Vi mødes klokken 10.00 ved klubhuset og tager i samlet flok en 40 - 50 kilometers kørsel.
Bagefter går vi ind i klubhuset og nyder en gang god varm suppe og en tår at drikke.
Så sæt endelig et kæmpe kryds i kalenderen den 27. marts :-)

Klubløb i 2011

Selvom det er så koldt, at tanken om at køre på racer virker meget langt væk - så er der faktisk under 2 måneder til årets første betalte løb - nemlig det traditionsrige Stjernetramp som skyder racersæsonen igang...... Løbet finder sted den 3. april - og der er 2 ruter på 50 og 75 kilomter. Vi åbner allerede nu op for tilmeldingen til løbet - og det foregår ved en kommentar på dette indlæg og husk lige om du tager 50 eller 75 kilometers ruten. Sidste frist for tilmelding er den 20. marts hvis klubben skal betale løbet. Du kan læse mere om løbet på pedaltramp.dk Næste løb bliver "Tour de Helnæs" som er den 22. maj - og her er ruteren 30 - 70 og 100 kilometer. Efter sommerferien bliver det tid for "Tour de Kerteminde" den 25. september - og her ruterne 25, 65 og 130 kilometer. Årets sidste løb er jo også det som markere afslutningen på racersæsonen - nemlig Alpetramp som er den 23. oktober hvor ruterne er på 25, 63 og 125 kilometer. Husk. at hvis du ikke møder op til løbet, så skal du betale tilmeldingsgebyret tilbage til klubben :-)

tirsdag den 8. februar 2011

Harzen 2011 - UDSOLGT

Så er der 23 fra BCK der skal med til Harzen og nyde det gode vejr, de skønne bakker og de kolde fadøl......

Vi har i Bestyrelsen besluttet at vi stadig tager 30 afsted - og derfor lade 7 andre komme med mod betaling for turen på ialt 1.295 kroner.

Vi havde fået forspørgsel fra 4 fra Søndersø (Ole Tang, Jørgen Thrane, Palle Terndrup og Markus Hemmingsen) samt 2 fra Veflinge (Michael og Jens) - fra Næsby Bjarne og de 7 skal nu med BCK til Harzen.

Så nu er det kun at vente på, at bussen sætter kurs mod Bad Grund.....

søndag den 6. februar 2011