Nedenstående blev læst op på DR P1 i torsdags. Fra http://tankeblok.smartlog.dk:
Jeg var til spinning i går aftes. Ikke første gang. Faktisk mange gange de sidste tre uger. Når ikke så tit hjem inden mørket kommer, så spinning kan holde formen lidt ved lige. Siger de! Det forgår i motionscentret ved hallen. Omme bagved, ved parkeringen, er der helt mørkt. Men der er lyd her. Dung. Dung. Dung. Ser op mod duggede ruder, det var ikke en Tarzan, der passerede i sin Golf eller Audi A3. Det er spinninglokalet, der pulserer. Det sender chokbølger ud i mørket. Så er du advaret. På vej til omklædningsrummet passeres døren til spinning. Høres dybe heftige suk og støn og heftige: Årh, årh! Tænker, om de mon har sex derinde.
Lidt efter, da jeg kommer ind i lokalet, lugter det ikke ret meget af sex, men en ram, tæt, svedig, stram hørm, møder mig. Finder en svedig og sjaskende våd cykel. Op og i gang. Sammen med drengene og pigerne fra cykelklubben i hvert tilfælde for de flestes vedkommende.
Musikken bankerne i ørerne, syren skriger i benene, pulsen eksploderer og tungen ud ad halsen. Søer af sved under cyklerne, så vi trues med at sejle bort. Når aldrig en rytme, at synke ind i sig selv, at nyde. Der er ikke meget sex over det, svedigt og sjaskende, hårdt og gispende. Pauserne alt for korte. Vand. Vand. Pulstræning hedder det. Kom nu, råbes i mine stakkels ører. Og sveden sejler væk under mig.
Bagefter. Pulsen normal. Plettede plamager på trøjerne. Røde øjne og spættede ansigter. Badet varmt og humøret højt. Kroppen afslappet. For vi ved, at det er godt, og benene bliver bedre til de lyse tider, hvor dækkene møder asfalten igen.
Derfor bliver vi ved at komme til spinning, uge efter uge, når gisp og suk ikke er sex, men forventning om lysere tider, og musikken skræmmer mørket væk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar