tirsdag den 3. april 2012

Tirsdag i skarp vind

For en uge siden 17 grader - idag ikke meget over 7 grader.... men så er det jo bare lidt ekstra tøj på.

Ca. 20 er mødt op - og vi deler os op i 2 grupper.... I gruppe 1 er Skåstrupmanden, Debutanten, Barnepigen, Smeden, CH, Rosengartneren og .....

I gruppe 2 er det Traktoren, Bilforhandleren, Cykelsmeden, KajA, TBang, Busken, Exformanden, Fru Bianchi, Specialized - samt vores nye medlem Michael som bor ude på Huggetvej og cykler på en Specialized :-)

Vi skal østpå - så vi tager landevejen helt ud til vi kan dreje mod Roerslev. Der arbejdes godt i modvinden og som vi kommer derudad er der ved at være styr på det at køre i en gruppe.

Så er det over mod Lunde, her har vi lidt medvind og der skrues lige op for tempoet - fra Lunde mod Søndersø i dejlig vind.... så skal vi lige mod Rostrup og der kommer lidt puls på op af den lange bakke..... Vinden har sat sine spor, så føringerne bliver kortere og kortere.

Så over til Grindløse - ved Vesterby kæmper 2/3 af Olsenbanden om skiltespurten, mener Benny vinder foran Olsen - og så hjemad..... nu er der dømt medvind resten af vejen hjem.....

Så nu er det med at holde hjulet for der bliver gået til den - alle er med da vi når Gyldensten men så falder de første fra... tempoet er også over 40..... og føringerne er nu korte således vi kan holde til det, dog er der enkelte vi ikke ser mere....... Så er vi under 1.000 meter fra mål og Tbang trækker til, mig udenom.... skiltet nærmer sig og så kommer det nye medlem Michael drønende udenom - vi havde ikke set ham siden Vester Egense - og han vinder skiltespurten i suveræn Edgar stil :-)

Så er 53 gode kilometer sat ind på bogen med et flot snit på 29.

På vej hjem møder vi lige Smeden som fortæller de har kørt 58 kilometer.

1 kommentar:

  1. Ikke overraskende at Michael vandt spurten. med det rigtigr udstyr er man godt hjulpet ;)

    SvarSlet