Sikke en tirsdag - det regnede ikke, blæste kun lidt - og så er det endda cykeldag :-)
Det har 12 andre også fundet ud af, så oppe ved klubhuset mødes Kaj, Smeden, Lene, Torben, Lis, Exformanden, Steen, Ømosemanden, Rosengartneren, Kyota (exkasseren).
Inden vi sætter kuren mod Hasmark skal vi lige høre lidt om Exformandens tur til Paris - en tur som pga. Garmin fik sine udfordringer :-) samt om Lene og Torben havde overlevet strabadserne i "La Mamott".
Efter historierne sætter vi igang - og selvom der er modvind er tempoet 30 + og vi kommer frisk derudad..... der skiftes godt således alle får tilpas lange/korte føringer...... og inden vi ser os om er vi igennem Otterup by (den by Inspektøren ikke kan finde), og vi tager det sidste stykke ud af strandvejen..... Vel fremme ved ishuset gør vi en frygtelig opdagelse - ingen har penge med og vi skal bede kasseren Cube om at få oprettet en konto derude :-)
Efter en kort pause kaster vi os ud i medvinden som jo vil forfølge os hele vejen hjem - jubiiiiii.
Exkasseren trækker igennem med 36/37 - gad vide om der er EPO i den flaske - og inden længe første skiltespurt ved Nr. Nærå....... Smeden stikker langt ude fra og Torben og Specialized jagter ham.... men Smeden har nærstuderet Thor Hushov og holder helt til skiltet......
Videre mod Bogense er tempoet højt, og fra Vester Egense bliver der lige skruet en ekstra tand.... der køres i bedste Tour stil med kamp om den rigtige placering...... flere prøver at stikke... Exformanden helt ude ved slottet...... Pludselig får Kaj hul - igen Torben og Specialized jagter ham....... og 2 meter før skiltet kommer Specialized udenom og tager den spurt.......
Så var en skøn tur færdig - 61 kilometer i god fart.
Undervejs drøftede vi hvad det var galt med himlen - for som vores billede viser var den helt blå - noget vi jo aldrig ser så tit.... måske det er er en blå sky eller noget andet....
Husk der jo er træning på torsdag igen.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar