tirsdag den 24. august 2010

Wattenfall Cyclassics 2010



Klik på billedet og det vokser.....
Nogen gang går tiden alt for hurtig og andre gang alt for langsomt... for mig har tiden gået alt for langsomt siden jeg deltog i Wattenfall Cyclassics 2009.
Siden jeg kørte den lange tur på 155 kilometer har jeg kun gået og glædet mig til årets løb hvor jeg dog ville nøjes med 100 kilometer ruten - for at kunne give lidt gas......
Endelig fredag og afgang til Hamborg - for at kunne nyde et par dage i denne skønne by inden løbet søndag morgen...
Her kan der slappes af - shoppes til den store guldmedalje - ikke mindst det 10.000 m2 store område kun med cykelting.......
Søndag morgen er spændingen ved at melde sig - bare føle den stemning som der er overalt omkring alle de cykler som er overalt - vi er jo ikke mindre end 22.000 som skal sendes afsted. Der er 3 ruter - 55, 100 og 155 kilomoter - alt forgår på afspærret vej..... så det er skønt kun at skulle kigge fremad og holde øje med alle de andre cykeltosser....

Triller op mod de mange startgates - 100 og 155 sendes af sted sammen - gates fra A til S - jeg skal selv starte i O sammen med 999 andre. Finder lige Kenneth Thorslund som er i gate L og skal ud på den lange tur - vi nyder myldret omkring os....
Finder en bagerst i min gate - men så er der jo nogle at ligge på læ af eller overhale......
Endelig går starten - og igen er det bare fuld fart på. Finder en gruppe fra en tysk klub - dem følger jeg lige i r.... af..... De første 40 kilometer er hurtig overstået - ikke mindst pga. alle de tusinde af folk som hepper på os!

Øv - skal lige lade vandet og må slippe den super gruppe jeg er med i - så herefter skal der kæmpes for at komme frem igen.... Ligger underligt nok alene for at køre op - men heldigvis kommer der 7 mand fra gruppe P - så ind bag ved dem og så trak de ellers med over 50 ud af lige vej...... pulsen er dermed høj selvom jeg ligger på læ, og jeg siger pænt tak da jeg kommer op til den gruppe jeg var med i....

Med så mange også en del styrt - her jeg lige tænker over hvorfor der trædes igennem... men 30 sekunder efter så trædes der til igen.....

Pludselig står "Djævlen" lige der - så der klappes lige hånd med den berømte skikkelse som venter på Team Saxo og alle de andre.....

Endelig den 4 kilometer lange nedkørsel - og dermed tilbage i havneområdet og de sidste kræfter skal bruges....

Fuld skrue op af broen over Elben - her står alle stille - og udsigten over Hamborg nydes og så er det bare hjemad de sidste 10 kilometer.... her møder vi Pro Tour holdene som er på vej ud af den rute vi har kørt.... det er vildt så mange biler og motorcykler der følger med dem!

Så er vi i centrum og der gives fuld gas - nyder opløbsstrækning hvor larmen fra tilskuerne er et inferno... krydser målstregen efter 2 t. og 46 min = gennemsnit på 37,05 så jeg var mere end tilfreds... kun ærgerligt 2.301 mænd var hurtigere end mig...... nå hvad så - jeg har jo sat personlig rekord.....
Så er det hjem på hotellet til et velfortjent bad - ned på Starbucks og nyde Cafelate og se de tusindevis af andre cykelryttere....

Så hermed en opfordring til flere i klubben - hvis du har lyst til at prøve at køre på afspærret vej, sammen med 21.999 andre, snuse til alt det Hamborg tilbyder, blive tiljublet af tusindvis af mennesker - så sæt kryds i kalenderen den 14. august 2011.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar