Som Don Specialized skriver var det jo dejligt vejr den Søndag morgen. Og da vi var færdig med vores tankmøde og jeg havde fået bilen vasket i dagens anledning var det mødetid ved klubhuset. Som sagt stod Debutanten, Barnepigen, Don Cube, Pedal Atleten, Ræven fra Mors og Tonseren klar til afgang. Kvart i ni var vi i Hedensted og fik meldt til som de første tror jeg, men der kom mange flere til.
135 km stod og ventede og så var det afgang. Vi holdt godt sammen i starten, men tradition tro splittede feltet ved den første bakke. Don Cube kørte videre med førergruppen mens Tonseren og Debutanten trak tilbage til de sidste da sidstnævnte var bange for skilsmissegrundlag hvis vi kørte med Don Cube. :-)
Vi aftalte så at følges resten af vejen da vi også havde ingeniøren og Thrane fra Søndersø cykelklub med. Turen fortsatte godt op og ned og efter 57 km rejste den berygtede Purhøj sig foran os med sin 24% stigning. Jeg må sgu sige at det er første gang jeg, trods den beskedne fart på 4 km/t, var tvunget til at stå op og træde da mit forhjul blev ved med at lette hvis jeg sad ned. Den var hård.
I depotet 12 km senere ventede vi lige på at de sidste kom med igen og så gik de videre. Der var mange imponerende stigninger undervejs, og så skete det selvfølgelig to gange at min kæde satte sig fast under gearskift på stejl bakke og jeg måtte af og udbedre. Ikke sjovt. Dermed havde jeg så mistet mine lave gear og have kun de seks højeste tilbage. øv
Efter en kort tur ved stranden mødte vi så en bakke på godt 3,5 km med variable stigninger, nogle meget stejle, og der var jeg nok ikke kommet op hvis ikke Pedal Atleten havde kørt ved siden af og coached. Derefter kørte Debutanten og Barnepigen fra mens Pedal Atleten og Tonseren lige vendte om for at få Ræven med. Vi kæmpede videre og heldigvis i sidste depot var der en mekaniker der fiksede mine gear. Det kostede lidt over ti min men det fortrød jeg ikke et sekund på de sidste fire bakker.
Vi kom helskindet i mål godt dehydreret og klar til en kold bajer.
Tiden sagde
4:05 for Don Cube (der havde det lidt hårdt på de sidste bakker efter en punktering :-))
4:17 for Barnepigen og Debutanten
4:25 for Ræven fra Mors, Pedal Atleten og Tonseren (snittet var 32,5 i ren køretid)
Sindsyg godt og hårdt løb. Helt sikkert en tur værd næste år.
Så er der først løb igen til August. Håber der er mange der vil med der. :-)
Vi ses Tirsdag
Mvh Tonseren
Helt klart et mindeværdigt hårdt løb, som jeg bliver nødt til at prøve krafter med til næste år også, da jeg skal over og hente mine lunger på purhøj-bakken :-)
SvarSletHvor har I fra, at den stiger med "24 %" ?
SvarSlet