Et cykeleventyr

Ment som et underholdningsindslag til vores afslutningsfest, havde jeg skrevet/(lettere omskrevet) om en af de (få) cykelture jeg var med på i 2011. Inspektøren læste beretningen op og sørgede for den rette stemning under oplæsningen. Jeg har siden modtaget opfordringer (2) om at lægge min beretning på bloggen. Så her er den:
----------------------------------------------------------------------

Et cykel-eventyr

Der var engang …….., sådan starter jo mange eventyr og det gør dette også.
I tror nok at alle eventyr er opdigtede, men ikke alle er……………

Her når vi nærmer os jul, så hører det sig jo til at man få fortalt et rigtigt juleeventyr, og det gør I også nu, men historien foregår ikke i julen, i alt fald ikke hele tiden, kun lidt af den.

Jeg vil nu fortælle om dengang cykelnisserne fandt på at tage på cykeltur – langt- langt hjemmefra.
Cykelnisserne boede langt oppe mod nord – næsten så langt som man kan komme, og helt ude ved vandet, i en by der hedder Bogense.
For de af jer der ikke kender til Bogense, kan jeg fortælle, at det er et rigtigt dejligt sted, men hvor der tit er blæsende og regnfuldt. Samtidigt er der meget fladt omkring Bogense. Det er måske derfor at cykelnisserne, en dejlig vinterdag med meget sne, fandt ud af, at når foråret kom, så ville de ud at se på verden. De blev enige om at leje en stor bus og tage alle deres cykler med og finde et sted med bakker, hvor de kunne cykle.
De vidste godt nok ikke hvordan de skulle finde rundt, når de kom til bakkerne, men her råbte Mudderkonge-nissen – ”Jeg kan sagtens finde vej, så I skal ikke være bange”.

Så blev alle cykelnisserne rigtigt glade og de begyndte at glæde sig rigtigt meget til turen.
Tonser-nissen glædede sig så meget, at han næsten ikke kunne sove.

Bestyrelses-nisserne fandt ud af at arrangere alt det praktiske og endelig kom dagen, lige i starten af juni, hvor cykelnisserne skulle på cykeltur, så langt væk som Harzen. Det er et sted i Tyskland med rigtig lange og høje bakker, eller som nogen kalder det bjerge.

Cykelnisserne havde det rigtigt hyggeligt i bussen, for Spezialized-nissen havde nemlig været tidligt oppe og bage rundstykker og lave kaffe til alle. Nogen af de andre cykelnisser, troede nu godt nok at han bare havde købt dem ved bageren, men det sagde ingen højt.

Så snart nisserne var kommet til deres hotel, og havde fået pakket ud, mødtes de alle sammen nede foran hotellet, for at tage på en cykeltur sammen. Det var nemlig ikke altid alle nisserne cyklede sammen, fordi nogen godt kunne lide at køre stærkt, mens andre som Cervelo-nissen hellere ville køre lidt langsommere, for bedre at kunne nyde naturen.

Det var rigtigt dejligt vejr, denne sommereftermiddag og alle cykelnisserne startede så på cykelturen samtidigt.
Der gik ikke lang tid, før nogen mente at Cervelo-nissen, måske nød naturen lidt for meget.
Der blev hvisket om, at det måske var på grund af den ballon-udvidelse omkring maven, han havde fået lavet i løbet af vinteren, at han cyklede langsomt.

Efter nogen tid blev cykelnisserne enige om at dele sig i to grupper, dem der ville køre hurtigt og så dem der ville nyde naturen lidt mere.

I den sidste gruppe havde nisserne heldigvis mudderkongenissen med, og det var de rigtig glade for, fordi de så vidste at de ikke ville fare vild.

Længe gik det godt, men så pludseligt skete det utænkelige:
Mudderkonge-nissen var faret vild. Her stod alle cykelnisserne et sted hvor de aldrig havde været før, og vidste ikke hvad vej de skulle køre. Mudderkonge-nissen prøvede at lade som om han godt vidste hvad han gjorde. Han hev et stykke papir op af lommen, og sagde at det var et kort over området, så han kunne finde vej. Han drejede på papiret et par gange og sagde så: Følg mig, nu ved jeg hvad vej vi skal køre.
I mellemtiden havde Cervelo-nissen tændt for sin cykelcomputer, som var en
rigtig Garmin: Med indbygget kort.
Han råbte derfor efter nisserne: Nej-nej, kom tilbage det er den forkerte vej.
Der var bare ikke nogen der ville høre på ham.
Efter nogen tid stoppede Mudderkonge-nissen og sagde: Der er noget galt, vi må prøve en anden vej og så kørte de alle efter Mudderkonge-nissen.
Efter det var sket et par gange blev alle nisserne bange, de havde jo ikke taget ”Rudolf med den røde tud” med til Harzen. Nogle begyndte næsten at græde og Rosengartner-nissen var lige ved at tisse i bukserne.
Så råbte Carl-Henrik-nissen: Cervelo – Cervelo , vi kan ikke finde vej, kan du hjælpe os ??
Og det kunne Cervelo-nissen. Han trykkede bare på sin Garmin Edge 705 og sagde så: Vi skal den vej, og så cyklede de alle af sted igen.
Det varede ikke længe før de alle var hjemme på hotellet igen og alle var så glade at de råbte hurra 3 gange for Garmin. Conalgo-nissen foreslog endda, at de skulle kalde deres cykelhold
for ” Team-Garmin”. Men så blev Mudderkonge-nissen ked af det, så det blev ikke til noget.


Straks alle nisserne var hjemme i Bogense, skrev de alle til julemanden og ønskede sig en Garmin-cykelcomputer i julegave.

Se det var et rigtigt eventyr og det er ganske vist.