tirsdag den 21. september 2010

MTB - så starter vi

Så er vi klar til at starte MTB sæsonen op :-)

MTB er muligheden for at komme ud i naturen og få nogle dejlige og sjove oplevelser. Samtidig er det super vintertræning og dermed et super alternativ til spinning – og dermed er vi klar til racersæsonen starter igen i 2011.

Alt information om MTB vil forgå på en separat blog – som vi vil ajourføre således den hele tiden er opdateret. Linket er over vi de andre links.

Træning:

Fast hver tirsdag og torsdag kl. 18.00 – her vil vi køre 1 times tid på 2 ruter som vil kunne ses på bloggen. Primært på asfalt eller gode grus- og skovveje. Vi vil nogle gange tage til de skove vi kender for at køre i lygternes skær – skulle efter sigende være en fed oplevelse.

Søndag mødes vi kl. 9.00 – og turen vil gå til kendte og nye skove. Turens skov samt turleder vil blive planlagt så det kan læses på bloggen senest tirsdag – og vi vil så gerne have melding på bloggen om man vil med. Der vil så blive lavet kaffe til hygge – vil gå på skift.

Vi vil på nogle søndags ture lave ruter i skoven – og så kan vi køre lidt ræs. Det samme gælder hvem der kan køre ”De 7 dværge” i Langesø hurtigst, banen på Stige Ø. Vi har talt med Bjarne som har banen i Rue, og den må vi gerne ”låne” en dag – så skal alle nok få pulsen op.

Første træning er tirsdag den 28. september.

MTB løb:

Vi vil på bloggen lave oversigt over alle de spændende løb som foregår – og forsøge at få så mange med til løb. Det første er den 20. november i Svanninge Bakker – som vi kan læse er godt arrangeret og jo køres i et skønt landskab - så tilmeldingen er åben på bloggen!

Der arrangeres også Weebike Cup – her vil vi få lagt datoer ind så snart de kommer.

Vintercup: et parløb som kombinere MTB/orienteringsevne/paratviden. Her kunne det være sjovt hvis vi kunne stille en del hold - således flere kan prøve denne sjove form for MTB. Der er i alt 5 løb i denne sæson – og det første er den 7. november i Morud. Tilmeldingen skal ske senest den 5. oktober. Det kunne være sjovt at få muligheden for at prøve denne form for MTB inden vi skal melde til– så Inspektøren vil lave et lille prøveløb! Det bliver den 3. oktober hvor vi tager til Hindsholm området - et helt nyt område for os.

Aktivitetsniveau!

Målet med MTB er, at vi har muligheden for at træne hele året – men også få flere af klubbens medlemmer til at tage med i skoven – og selvfølgelig få nye medlemmer.

Men mange tror nok MTB er for de vilde og skøre – og det må vi så få ændre på. Så vi skal have givet flere muligheden for at prøve det – og så nå frem til der skal investeres i en MTB cykel.

Don Cube har fundet ud af, at vi kan leje en trailer med 12 MTB cykler hos DCU i en uge. Det vil prøve at få på plads og så lave et arrangement i Vissenbjerg skoven – som er en mindre skov med stejle op- og nedkørsler og med mulighed for at lave en lille rundstrækning hvor de ”erfarne” kan stå og give gode råd. Ideen er at dem som har lyst bare møder op – og så cykles der løs – vi vil så sørge for kaffe og kage.

Klubben har købt 2 MTB cykler som kan lånes. Disse cykler kan lånes af klubbens medlemmer – enten til en selv eller en udenfor klubben. Det giver den enkelte mulighed for at finde ud om der skal investere i sin egen cykel – og det ender det jo med :-)


Booking af cyklerne foregår på bloggen under den enkelte træningsdag – der vil altid være de 6 kommende træningsdage på bloggen – og her skriver du dig på med en kommentar under den pågældende træningsdag. For at så mange som muligt får muligheden for at prøve – men også kunne planlægge hvilken dag – så kan du kun booke en gang i den 2 ugers periode som er på bloggen. Dog kan alle booke på træningsdagen hvis ingen andre har reserveret cyklerne.

Hvis du vil låne cyklerne på andre dage – så kan det selvfølgelig også lade sig gøre. Dette sker dog efter aftale med enten Don Cube eller Don Specialized
.
Når du låner en cykel har du selvfølgelig ansvaret for den – det vil sige den skal afleveres rengjort – er noget gået i stykker skal du selv betale for at få cyklen lavet – og bliver den stjålet er det en ny cykel.


Låner du en cykel til en udenfor klubben – så er det selvfølgelig dig der har ansvaret.

De 2 cykler har pedaler med "klik" på den ene side og "normal" pedal på den anden side - og der er selvfølgelig lys på dem så de er klar til mørkekørsel.

Vi håber dette er starten på en spændende MTB sæson - og skulle ende med, at flere skal med i skoven – samt få nye medlemmer til BMC.

Har du gode ideer til ture, vil være turleder eller andet - så bare lad os høre fra dig!

Mange MTB hilsner fra

Don Cube og Don Specialized


Så skynd dig op og klik på linket :-)

6 kommentarer:

  1. Hej med jer...
    Skide godt lavet drenge. Det ser kanon spændende ud...Skal helt klart være med.
    Kanon ide med den "nye"blog, dejligt at tingene er adskilt.
    Er klar til på søndag kl 10.00 Vi ses hilsen Mr.BIANCHI

    SvarSlet
  2. har klubben købt cykler???? okey
    godt der er penge til det???

    Hilsen PALLE

    SvarSlet
  3. Hej Gutter.
    Jeg kommer på Søndag. Glæder mig til at komme ud og tæmme bæstet igen.

    Vi ses.

    SvarSlet
  4. Mht køb af cykler, så har bestyrelsen på baggrund Jan og Peters oplæg, besluttet at bruge penge på køb af 2 MTB, for derigennem at forsøge at få (mere) aktivitet i klubben henover vinteren, som jo reelt dækker ca 6 måneder af året. Dette naturligvis også ud fra at der er penge i kassen.

    SvarSlet
  5. jeg er lidt nysgerrig for at høre om der kommer nogen på racer fremover, vi kan sagtens nå at køre en fornuftig tur.

    der er jo ingen grund til at møde op hvis der ikke kommer andre på raceren.

    torben

    SvarSlet
  6. Det er rart at der er indkøbt MTB cykler så man har en mulighed for at prøve det inden man investere i en MTB cykel... Super godt initiativ i klubben.... Nu er der noget ved at være medlem i klubben...

    Hilsen Jannie

    SvarSlet