søndag den 28. marts 2010

Sæsonstart 2010

Endelig søndag morgen - skidt med vi har mistet en time - for nu er det nemlig C-dag! Roder lidt i den stor tøjbunke - og så er det op til klubhuset.... kan se på vejen derop, at der er flere på vej i vores nye tøj - de er lette at genkende! Selvom jeg kommer 15 minutter før - så holder der allerede en 15 stykker - og som tiden går kommer der flere og flere til og vi ender med at blive 35 (det er ny klubrekord). Mange er i vores nye klubtøj - så vi er ens fra top til tå!

Der skal lige tages et nyt billede - resultatet ses øverst på siden - vi ser bare godt ud!

Der gives lige et par oplysninger om turen længde og rute - blev dog ikke fulgt - og vi er ude på en fællestur - så en stor flok der kræver lidt diciplin (men bestikkelse i form af supper virker).

Vi drager ud af Gyldensteensvej - det ser godt ud når det lange "orange" tog drager afsted - tempoet er som ønsket moderat og der snakkes godt - der skal lige tales om ens form eller mangel på samme - enkelte har fået nye cykler (bemærk den tidligere kasser - med det tempo han kørte må den være med skjult elmotor).

Ind gennem skoven og så ud mod Nr. Esterbølle - herefter første stigning og der pustes - så kommer vi til Mt. Engel hvor der bliver spredning på feltet men god opsamling på den lange nedkørsel mod byen..... her smutter 4 mod Melby med Torben Nørregård som guide!

Vi andre tager op mod Rostrup og dermed en masse sidevind - vi smutter så mod Melby og det kræver dagens 2. stigning udenfor kategori - nemlig Mt. Mel - puha der er nogle som får høj puls pga. manglende vintertræning eller spinning!

Hvad ser jeg nu - der en som helt klart får slidt sit tøj før os andre! Tonseren har huller i tøjet - skyldtes et styrt for et par dage siden! Vi vil nu tage kontakt til tøjleverandøren og høre om vi kan få et sæt med store puder og "stålforstærkning" - Tonseren må så leve med at ligne en der spiller amerikansk fodbold!

Vi forsætter over til Kosterslev, Hemmerslev, Hårslev og Ejlskov - masser af modvind og turens eneste byge på 5 dråber... eller var det fra dem som holdt tissepause!

Så ned til Ore og mod Skåstrup - her kommer der lidt tempo på...... så er det ellers hjemad fra Skåstrup og så slippes "hestene" fri.... feltet trækkes ud og der bliver kørt race de sidste kilometer - Pinerello påstår, at han vandt skiltespurten!

Alle ankommer vel fremme ved klubhuset - en stille tur på 43 kilometer kan sættes i kilometerbanken (er ikke omfattet af Bankpakke 3).

Så er der ellers serveret skøn suppe fra Skovby forsamlingshus - samt øl og vand.

Snakken går indtil Cervelo kommer med sidste nyt om vores spændende klubtur til Harzen.

Der informeres om træningstider og grupper - du kan læse mere om det ude i højre side. Hvis du ikke er i en gruppe og har lyst til det - så skriv til Gråskæg med navn og gruppe. Det at være i en gruppe kræver dog 1 vigtig opgave af dig - at du melder afbud via SMS til de andre i gruppen hvis du ikke kommer til træning - HUSK DET!
Dette var den første træning af mange - et imponerende fremmøde som lover godt for cykelåret 2010 i Bogense Cykelklub!

OBS OBS OBS OBS OBS - der mangler 3 hjælpere til vores cykelløb - så kom nu lige ud af busken og giv en hånd med - eller måske du kender en som kan hjælpe til. Ring til Tonseren - han venter med længsel på dig! Husk løbet giver gode penge til klubkassen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar