Don Specialized klar til start...
Vi er klar til at heppe....
her er go plads - så bare gi gas!
Den frygtede stigning op til toppen!
Don Specialized i mål!Tiden skrues mange år tilbage - hvergang jeg drønede sydpå kiggede jeg op på den spændende bro som bugter sig over Elben.....
I 2008 er jeg på weekendtur i Hamborg - leger turist i en vildt facinerende by med alt - spændende historie og ikke mindst masser af shoppingmuligheder. Opdager en reklame for et cykelløb - og ser på nettet at der er for alle og der er mulighed for at cykle over den der bro.....
Snakker tit med fruen om ikke vi skal tage derned igen - så kan jeg jo tage cyklen med denne gang. Men da jeg endelig melder mig til er der kun den lange tur tilbage - 155 kilometer, men jo uden de vilde bakker.... og jeg kan jo bare stoppe efter 100 kilometer og så glemme den sidste sløjfe på 55 kilometer!
Bruger tiden op til løbet med at undersøge lidt om løbet - kun 22.0000 deltagere - 800.000 hepper langs ruten - afspærrede veje - altså "Ordnung muss sein".
Endelig bliver det august og løbet er lige om hjørnet - men det der træning er gået lidt skidt. Kun 130 kilometer de to uger op til - og inden da ferie i 2 uger uden cykel....
Vi tager afsted fredag og lander på hotellet sidste på eftermiddagen - og jeg kan mærke nerverne er på vej.
Cykler ind for at hente mit nummer - og ser hvordan byen gør klar til den store begivenhed. Meget nemt at hente nummer - for udleveret den gule mulepose som alle andre også render rundt med.
På pladserne omkring rådhuset er der udstillet alt til og om cykler - tjekker kreditkortet og ærger mig over der ikke lige er 100.000 euro til køb af alt det som får mundvandet til at løbe!
Lørdag bruges dagen til at shoppe - se på spændende attraktioner - nyder caferne og hele det mylder af mennesker. Der foregår flere forskellige cykelløb rundt om søen - og der jubles og heppes til den store guldmedalje.
Cyklen gøres klar og så skal der slappes af om aftenen - det gøres i selskab med wienerschnitsel mit bratkartoflen og en stor fadøl til.
Står op søndag morgen kl. 6.30 - solskin og lidt vind - kigger ud af vinduet og selv uden linser ser jeg et mylder af ryttere som er på vej ind mod startstedet.
En time inden starten for min gruppe kl. 8.25 hopper jeg på cyklen og følger strømmen.... efterhånden er der cykler overalt.....
Finder mit startgate - L - sidste gate er S - her skal vi starte 1.000 på en gang - hvilket jo er utænkeligt i DK.
Efterhånden fyldes gaten op - stemning bliver mere og mere anspændt - jeg kigger omkring om der er nogen jeg kan følges med. Dem med grønne nummer skal ud på den lange tur og dem med gule skal ud på 100 - men vi starter sammen.... Foran står nogle fra Odense - bagved nogen fra en jyske klub - måske jeg skal satse på en af de to grupper!
Ved siden af mig står ind som skal rundt på sin MTB - iført striktrøje, almindelig bukser og løbesko - sådan!
Der er folk som er klar til at heppe - og en speaker som minder mig om Kim Scumacher - han taler og taler - og fortæller at der ialt er 346 fra Danmark med (største fremmøde udenfor Tyskland) men ellers er det folk fra mange lande, også udenfor Europa.
Han fortæller at der er 12.000 som skal ud på de 100 og 4.500 ud på de 155. Andre 5.500 er startet et andet sted - skal ud på 55 kilometer. At der sendes direkte i radioen - og Eurosport viser Pro Tour løbet - som vi jo er optakt til.
Dette Pro Tour løbet har givet mig nogle nerver - pga. dem skal vi på 155 kilometer ruten kører med et gennemsnit på 31,5 - ellers kommer fejevogen og løbet er "slut". Med de få kilometer træning er jeg i tvivl om det kan lykkes - men igen er der jo smutvejen med at stå af efter de første 100!
Pludselig er det vores tur - der høres klik klik klik klik - og vi sætter igang.... Inden jeg når frem til start er farten over 30 og stadig stigende... Kursen går ned mod havneområdet og sydpå - og farten er 40+ - og der er lidt "indianerkørsel" over det... alle kæmper for at finde en god position (hvad det så end er) - men det medføre desværre også grimme styrt. Heldigvis er der brugt mange politi-, brand og ambulancer til at spærre sidevejene af - så der kommer hurtig hjælp. Især ham der efter 5 kilometer lå på vejen med blodet løbende ud af næse og mund satte et par tanker igang.....
Der gik ca. 30 kilomter inden der kom ro på - men herefter ikke noget vildt.
Alle steder står der folk og hepper - byerne er et leben af folk som rasler med skraller, spiller musik, vil klappe hænder, og har flytte morgenmaden ud på fortorvet for at se os.... Et sted tilbød en Biergarten halv pris på øl til os - men for tidligt til pitstop..... Vildt fedt at se to gamle mennesker sidde ude på landet i hver sin klapstol og køletasken pakket!
Alle sideveje er afspærret - tænk at det kan lade sig gøre over 155 kilometer i en millionby. I Bogense kan vi jo dårligt lukke vejene i 2 timer for at holde cykelløb - her har vi noget at lære i DK. For os er det fedt der ikke skal tænkes på andre "billister" - og det er også med til at hæve farten på cyklen!
Tempoet er meget højt hele tiden - der er altid nogen at hænge på - så der er basis for jeg køre mit hurtigste løb og forøvrigt også længste løb nogensinde i mine 2 årige cykelkarriere....
En ting er dog underligt i forhold til DK - bare det går lidt opaf så skiftes der ned i lavest gear... Jeg var på intet tidspunkt på lille klinge - køre med noget der hedder en "racergearing" 39/53 og 11/21 (mener jeg er tallene) iflg. de kloge. Et eksempel er ham på MTB som straks røg i 1. gear og havde en kadance på 500 uden at komme nogen steder - jeg gled forbi ham med 25!
Efter 50 kilometer havde jeg fundet en i en god gruppe - men så skulle noget af vandet lukkes ud (svedet åbenbart ikke nok) - så kom der en bakke og hvad gør alle de andre - 1. gear - så jeg sætter tempoet op - når at tisse inden de andre kom op - og dann weitfahren!
På vej tilbage mod Hamborg nogle dejlig lange nedkørsler - og pludselig efter 85 kilometer kommer det første glimt af den "frygtede" Kohlbrandhochbrucke.....
Vi er nu i havneområdet og der køres pænt til for at komme hen til den af arrangørerne frygtede stigning - og så er vi der..... Alle ned i 1. gear - og jeg tænker bare lige på hvad der sker - for selv fra en fra det fla Nordfyn er det da ingenting - tænk hvis de skulle op af Vissenbjerg bakken (de havde trukket op). Jeg overhaler en masse - finder kameraret frem for dette øjeblik på en for cykler ellers forbudt bro skal da foreviges - og glemmer ikke ansigtet på ham fotografen som skulle tage billeder af os da han så mig - kørte med en hånd og råbte han skulle smile til fotografen (mig) - hans udbrud var "geil".
Så er der nedad og farten øges hos alle dem med gule tal - de er jo snart i mål. Jeg kan mærke jeg har gode ben og skal virkelig glemme at følge mine ben som bare vil med - men jeg har jo 55 kilometer mere......
Så skal de gule til højre og jeg skal til venstre. De første 100 overstået med 36 i snit - vildt for mig og så kan de bare komme med den sløjfe på 55 kilometer ( skal jo også have noget for startgebyret).
Denne rute går vestpå - og svinger så ned mod Elben som følges hjem de sidste 20 kilomter.
Starten er noget at et antiklimaks - var jo nærmest alene på vejen og så modvind...... Får mig kæmpet op til en lille gruppe på 4 - hvor 2 trak og 2 ikke ville trække... Ligger lidt og putter et par kilometer - men farten er ikke meget over 28 ( frygter for gennemsnittet). Så kommer en lille stigning er hvad gør den forreste - ned i 1. gear - så måtte jeg udenom og køre alene.... Efter nogle kilometer kom jeg op til en større gruppe - men igen er tempoet i underkanten så efter et stykke tid siger jeg farvel og vil op til den næste gruppe som anes i det fjerne... Mærker så at der er en bagved - det var Horst fra Osnabruck - og vi fandt sammen for at komme op til næste gruppe... Her lagde vi os lidt bagerste - og snakkede sammen om cykelløb, Danmark og meget andet. På et tidspunkt siger han der venter en grim bakke forude - jeg opdagede den aldrig....
Så kom et "tog" udenom - trukkes af Cancellarar fra Team Saxo Bank - Horst spørge om jeg skal med - yep...... ud bagved for jeg kan jo altid falde tilbage til gruppen.... Saxo trøjen var bare et lokomotiv - vi lå med 38 - 40 over 5 kilomter inden vi alle 9 nåede op til næste gruppe - og hele vejen med Saxo trøjen foran - respekt for ham!
Vi kommer ned til Elben - kun 25 kilomter tilbage og der er bare dømt "gode ben" og overskud... Langs Elben går det lidt op og ned - jævne lange stigning og dermed 1. gear igen... men Saxomanden stikker afsted - og jeg tager med uden at nå op til ham.... men efter toppen er gruppen sat så nu skal der køres løb...... adrelinen pumper rundt og jeg er nået derud hvor alt kan lade sige gøre - så ind mod centrum får den alt hvad jeg kan dreje pedalerne rundt med - pulsen 180 hele tiden - overhaler mange fra gruppe D - H - I - J og K - giver nye kræfter... Under porten der angiver der kun er 10 kilomter igen - yes jeg er hjemme... Ind i centrum - hov nu køre jeg på den berømte cykelbane "Reberbanen" og bliver skuffet over de letpåklædte piger som står og hepper ikke lige løfter op i blusen........ 5 - 4 - 3 - 2 og nu sidste kilometer - der trædes alt hvad jeg kan - og så de sidste 500 meter står folk og jubler dig frem (incl. dem på tribunen) - og jeg krydser målstregen efter 4 timer og 40 min. - og så høre jeg speakeren råbe "in ziel aus Dänemark Jan Bendorf " mon jeg lige glemte al trætheden, de 157,7 kilometer og 870 højdemeter :-)
Så er det overstået - mit livs cykelløb (har jo kun kørt racercykel i 2 år) - får min medalje - finder fruen som står klar med kys og en kold tår at drikke....
Sidder på tribunen og ser alle de glade mennesker som jubler og larmer for vores skyld - der jubles over alle som kommer i mål..... Til sidste kommer fejebilen - og så er banen klar til Team Saxobank og alle de andre Pro tour hold.....
Så lige fat i "Tonseren" som sammen med 5 andre fra BMC kørte 100 kilometer - alle rundt i kanontider og heldigvis uden uheld.
Så er det tiden til at sige "Auf wiedersehen in 2010" - for jeg er klar igen....
Bilen pakkes og kursen sættes nordpå - skal lige nå en koncert med Coldplay i Herning om aftenen :-)
Bonusinfo - blev nummer 1.833 ud af 4.500!
Lyder som en rigtig dejlig tur. Godt gået. Coldplay var iøvrigt også rigtig gode
SvarSlet